Skatteskandale kan ramme både hjemmehjælp og svømmehaller

Kommunerne mangler akut 50 millioner skattekroner i kasserne efter fadæsen med Skats fejlslagne og skrottede IT-system EFI. Skandalen truer nu med at ramme direkte ned i kernevelfærden landet over.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er kommet alvorligt i tvivl: Er hans redningsplan tilstrækkelig til at få lukket de gabende huller efter Skats skandale med inddrivelsessystemet EFI. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Det kan få vidtrækkende betydning for borgerne, at store dele af inddrivelsen af gæld til det offentlige har stået stille i mere end halvanden måned. I landets kommuner taler flere borgmestre nu åbent om, at sagen om Skats skandaleramte IT-system EFI kan ramme landets børn og ældre, fordi kommunerne mangler penge, når der ikke inddrives gæld.

Samtidig er det langtfra sikkert, at den varslede redningsplan for gældsinddrivelse overhovedet kommer til at virke. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsenterede for en måned siden en redningsplan, der bl.a. bød på flere medarbejdere til Skat.

Men skatteministeren erkender i dag, at planen muligvis ikke er tilstrækkelig, hvis Danmark skal undgå et stort hul i statskassen.

»Jeg er ikke sikker på, at vi har gjort nok. Vi står allerede nu med nogle praktiske udfordringer,« siger Karsten Lauritzen.

»Vi er bl.a. udfordret af, at vi ikke bare kan ansætte personer med de kompetencer, vi efterspørger. Vi mangler folk til at inddrive gæld, men vi kan ikke få de rigtige folk. De fleste pantefogeder er gået på pension, og der er ikke kommet nye, fordi man regnede med, at vi fremover skulle have fuldautomatisk inddrivelse af gæld,« siger skatteministeren.

8. september besluttede Skat og Skatte­ministeriet at lukke for væsentlige dele af gældsinddrivelsen til det offentlige, efter at det kom frem, at der var massive problemer med EFI-systemet.

25. september varslede Karsten Lauritzen, at Skat på sigt skal opbygge et helt nyt inddrivelsessystem, mens EFI står til at blive skrottet.

Forinden var det bl.a. blevet afdækket, at EFI inddrev forældet gæld og ulovligt indhentede private oplysninger om danskerne. Dengang sagde ministeren også, at de årelange problemer med EFI i værste fald kan koste skatteyderne 14 milliarder kr.

»En meget, meget usædvanlig situation«

Karsten Lauritzen forklarer i dag, at der er flere »ubekendte«, før det endelige regnestykke kan gøres op. Ministeren er bl.a. afhængig af, at Folketinget godtager et kommende lovforslag om at udskyde forældelse af gæld, ligesom han ikke ved, om den midlertidige inddrivelse i overgangsperioden bliver effektiv.

»Vi befinder os i en meget, meget usædvanlig situation, der kommer til at få væsentlige konsekvenser for statens likviditet og finanser i 2015 – og endnu større konsekvenser i 2016. Vi taler konsekvenser i milliardklassen,« siger Karsten Lauritzen

»EFI er på alle måder en skandale. Lykkes planen ikke, kan vi komme til at mangle penge til hjemmehjælp, ældre, svømmehaller, skattelettelser eller bedre rammebetingelser for erhvervslivet,« siger skatteministeren.

Jørn Rise, formand for Dansk Told- og Skatteforbund, kræver handling:

»At skaffe inddrivelsesmedarbejdere her og nu vil være vanskeligt, så skatteministeren har en pointe. Men netop derfor bør vi uddanne flere. Handler ministeren hurtigt, bør det kunne løses,« siger han.

Kæmpehuller i kommunekasserne

I landets kommuner er problemstillingen med den manglende inddrivelse i disse dage højaktuel.

Normalt er oktober én af de måneder, hvor kommunerne får inddrevet flest penge fra skyldnere af ubetalte bøder og afgifter. Her bliver der nemlig udbetalt børne- og ungeydelser, som Skat normalt har kunnet modregne skyldnernes gæld i.

Men det kan nu ikke lade sig gøre, da EFI er slukket.

Dermed mangler der alene i oktober omkring 50 millioner kr. i kommunekasserne sammenlignet med samme tidspunkt de seneste år. Kommunernes Landsforening overvåger situationen med stor alvor, oplyser økonomisk rådgiver Ole Cordsen fra Kommunernes Landsforening.

»Det har selvfølgelig en konsekvens for vores økonomi. Det vil reelt kunne ses i den kommunale service,« siger Ole Cordsen.

Pengene er ikke nødvendigvis tabt for kommunerne – især ikke hvis Folketinget som ventet vedtager at udskyde forældelsesdatoerne for al gæld til det offentlige med tre år som led i Skatteministeriets redningsplan for hele inddrivelsesområdet.

Men situationen »giver praktiske problemer med likviditeten her og nu ude i kommunekasserne,« lyder det fra KL-formand Martin Damm (V), der er borgmester i Frederikssund:

»Det er klart, at vi har blikket stift rettet mod, om de her problemer bliver for store for kommunerne. I så fald må vi jo tage en diskussion med Finansministeriet om, hvem der skal bøde for EFIs fejl. Det her er et emne, vi løbende minder Finansministeriet om,« siger Martin Damm.

Da det er uvist, om og hvornår pengene kommer ind hos kommunerne, er borgmestrene flere steder begyndt at gøre sig overvejelser om, hvor de kommer til at skære.

Skats monopol

I Odense kan Anker Boye (S) konstatere, at man mangler 1,9 million kroner alene i oktober, når han sammenligner med 2014. Penge, kommunen mangler her og nu, og som på sigt også kan komme til at betyde, at man er nødt til at skære på områder for børn og ældre.

»Det er klart, at vi i det fremadrettede billede må reducere,« siger borgmesteren.

I Helsingør har kommunen manglet gennemsnitligt 300.000-400.000 kr. om ugen, siden EFI blev sat i bero, svarende til omtrent 20 millioner kr. om året.

Kombineret med en allerede stram økonomi betyder det, at planerne om at bygge et nyt stadion, der matcher det lokale fodboldholds aktuelle succes på grønsværen, kan blive sat på hold. Og endnu vigtigere: Efter Helsingør Sygehus blev lukket, skal kommunen have et sundhedshus.

Den plan er også under pres, fortæller borgmester Benedikte Kiær (K):

»Det her er mange penge for en lille kommune,« siger hun.

I Aarhus har kommunen, fra EFI blev sat i bero 8. september og indtil Berlingskes forespørgsel 22. oktober, fået inddrevet 55 kr. Et beløb der står i skarp kontrast til samme periode sidste år, hvor kommunen fik over seks millioner kr. i kassen. Skat har monopol på at inddrive borgernes gæld, men Aarhus Kommune har nu sat et forsøg i gang, hvor man prøver at få folk til at betale gæld til kommunen frivilligt.

I Esbjerg kommer normalt 1,2 million kr. ind fra oktober måneds modregning i børne- og ungeydelsen. I år er tallet et rundt nul.

I København regner man med at måtte undvære op til 23 millioner kr. i årets sidste fire måneder. Alene for oktober handler det for København om 8,3 millioner kr.

»Det er klart, hvis vi havde de her penge, kunne vi styrke vores indsats for børn, ældre og socialt udsatte,« siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Skat skriver i et svar til Berlingske, at man fortsat er i gang med at analysere konsekvenserne af EFIs fejl, og at man ikke har overblik over, præcist hvor mange penge – eller få – der i øjeblikket inddrives, fordi behandlingen af de såkaldte fordringer sker manuelt.