Også den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet, Steffen Normann Hansen, melder sig nu i rækken af hovedaktører i skattesagen, som har fået oplyst, at Skattesagskommissionens foreløbige udkast ikke tyder på, at sagen vil få personlige konsekvenser for ham.

Under behandlingen af S-leder Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag sommeren 2010 agerede Steffen Normann Hansen højre hånd for daværende departementschef, Peter Loft, og Normann Hansen indtog ifølge afhøringerne i Skattesagskommissionen en aktiv rolle i udarbejdelsen af misvisende svar til Folketingets Ombudsmand. Men Normann Hansen har talt med sin advokat i skattesagen og fået at vide, at kommissionen ikke lægger op til disciplinærsager mod ham.

»Min bisidder har oplyst til mig, at der ikke kommer sanktioner mod mig,« siger Steffen Normann Hansen.

Den endelige beretning fra Skattesagskommissionen ventes i efteråret, men de involverede parter har via deres advokater, de såkaldte bisiddere, allerede fået tilsendt et udkast til kommissionsrapporten, som de har mulighed for at gøre indsigelser imod. Slutproduktet kan således stadig ændre sig. Tidligere i dag meddelte tidligere departementschef Peter Loft og tidligere rådgiver i Skatteministeriet Peter Arnfeldt ligeledes, at kommissionens foreløbige udkast ikke anbefaler, at der indledes disciplinærsager mod dem.

Ifølge BT vurderer kommissionen desuden, at hverken tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) eller tidligere rådgiver Peter Arnfeldt forsøgte at få ændret i Thorning og Kinnocks afgørelse. BT citerer dele fra udkastet til beretningen, som siger, at man fra Skatteministeriets side ikke forsøgte at involvere sig i daværende Skat Københavns afgørelse.

Skattesagskommissionen blev ellers nedsat, fordi der var alvorlige mistanker om, at Skatteministeriet med Troels Lund Poulsen (V) i spidsen havde forsøgt at påvirke frikendelsen af Thorning og Kinnock i 2010, og fordi parrets private skatteafgørelse blev lækket til dagbladet BT året efter op til folketingsvalget.

Peter Arnfeldt har læst de dele af kommissionens udkast, som vedrører ham selv, og han oplyser, at han ikke står til kritik. Arnfeldt har især været under mistanke for at stå bag lækagen af Thornings skatteafgørelse til BT, efter at Ekstra Bladet december 2011 højst usædvanligt beskyldte Arnfeldt for at have indledt et forhandlingsforløb om læk af samme skatteafgørelse med Ekstra Bladet.

Skattesagskommissionens arbejde har på intet tidspunkt styrket mistanken mod Arnfeldt.

»Der er intet belæg for at drage mig til ansvar. Hverken for forsøg på eller for videregivelse af fortrolige oplysninger,« siger Peter Arnfeldt.

Troels Lund Poulsen siger til Berlingske, at han endnu ikke har læst den foreløbige redegørelse.

Til gengæld står den tidligere departementschef Peter Loft til kritik. Han har også læst det foreløbige udkast og forklarer, at han i det nuværende udkast får kritik for at have gået for tæt på Thorning og Kinnocks sag.

Skatteforvaltningslovens § 14 foreskriver, at en skatteminister - i praksis også Skatteministeriet - ikke »kan træffe afgørelse om en ansættelse af skat.« Det betyder, at en skatteminister og ministeriet ikke må blande sig i konkrete skattesager, som hører til i Skat. Under afhøringerne i Skattesagskommissionen er det kommet frem, at Loft med spørgsmål og notater nærede stor interesse for Thornings sag.

Dagbladet BT refererer i dag fra kommissionens udkast og kan heraf udlede, at Loft formentlig ikke vil blive beskyldt for bevidst at have plantet et homorygte om Stephen Kinnock, som Loft ellers er blevet beskyldt for. Til gengæld gik Loft ifølge udkastet på mindst tre møder i sensommeren 2010 meget tæt på Thornings skattesag.

»Kommissionen har fortolket § 14 og vurderer, at jeg samlet set gik for tæt på skattesagen. Jeg har fulgt sagen tættere, end § 14 giver adkomst til, og det får jeg selvfølgelig kritik for,« erkender Peter Loft.

Skattesagskommissionen skal undersøge, om forløbet bag Thornings skattesag kan danne grundlag for straffesager, disciplinærsager eller kritik.

Peter Loft understreger, at kommissionen ikke lægger op til, at kritikken vil få retlige eller tjenstlige konsekvenser for ham:

»Som det foreligger nu, siger kommissionen, at der ikke er basis for en disciplinærsag mod mig,« siger Peter Loft.

Peter Loft blev sendt hjem fra Skatteministeriet i marts 2013, efter at han gennem flere måneder havde været mistænkt for at være for tæt på Thornings sag.

Under afhøringerne i Skattesagskommissionen har det vakt opsigt, at topembedsmændene i Skatteministeriet forsøgte at underspille over for Folketingets Ombudsmand, hvor tæt man havde fulgt Thornings sag, og at et privat rygte om Stephen Kinnocks seksualitet vandrede fra Skat København og gennem toppen af Skatteministeriet. Ifølge Berlingskes oplysninger fylder disse to punkter en del i kommissionens nuværende udkast. Peter Loft vil ikke konkretisere, om han også får kritik på disse områder:

»Der er nogle punkter, hvor kommissionen udtrykker kritik, men jeg tør ikke begynde at konkretisere på det nuværende grundlag. Men konklusionen er, at der er ikke er basis for en disciplinærsag mod mig, og det gælder alle områder,« siger Peter Loft.

Den daværende direktør for Skat København, Erling Andersen, spillede en central rolle for, at Skattesagskommissionen overhovedet blev nedsat. Andersen mere end antydede i en redegørelse til regeringen, at der var foregået urent trav under behandlingen af skattesagen. Under afhøringerne er Erling Andersen selv kommet i fokus, fordi han var med til at give misvisende oplysninger til Folketingets Ombudsmand, og fordi han bragte homorygtet om Kinnock ud af Skat København.

Erling Andersen sidder i dag i Skats direktion. Han siger, at han ikke har nogen kommentarer til udkastet »overhovedet.«

Vurderer du i dag, at du overdrev om Skatteministeriets forsøg på påvirkning i din redegørelse til regeringen?

»Jeg har ingen kommentarer,« siger Erling Andersen.

Danmark indførte i 1999 lov om undersøgelseskommissioner, som åbner for, at en lille gruppe af fagligt kyndige med en landsdommer i spidsen kan kulegrave potentielle skandalesager. Det er stærkt begrænset, hvilke konsekvenser disse ofte årelange undersøgelser siden da har fået for de mistænkte eller involverede.

Undersøgelser af Farum-skandalen, TDCs brug af et skattehul, eksrockeren Dan Lynge, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og senest Blekingegadebanden har ganske vist i meget varierende grad ført til kritik i redegørelserne, men har kun i meget ringe grad fået personlige konsekvenser for de involverede.

Før lov om undersøgelseskommissioner brugte Danmark forskellige former for kommissionsdomstole, og nogle af dem fik stor betydning på Christiansborg. I 1992 måtte Anders Fogh Rasmussen (V) forlade posten som skatteminister efter kulegravningen af en sag om kreativ bogføring. I 1993 tvang en rapport om Tamil-sagen hele Schlüter-regeringen fra magten og udløste en rigsret. Og året efter forlod Ole Stavad (S) posten som skatteminister efter undersøgelsen af en sag om daværende Himmerlandsbanken.

De seneste år har der været udbredt kritik af undersøgelseskommissionerne, fordi de arbejder langsomt og koster kassen. Farum-kommissionen løb i ni år og kostede 61 mio. kr. PET-kommissionen arbejdede i 10 år og kostede mere end 77 mio. kr. Især landets dommerstand har udtrykt utilfredshed med at sidde i årevis og endevende disse sager.

Den seneste beregning fra Skattesagskommissionen lyder på udgifter for mindst 23 mio. kr.

I øjeblikket arbejder kommissioner også på at afdække den såkaldte statsløsesag og Danmarks engagement i Irak og Afghanistan. Folketinget med folketingsformand Mogens Lykketoft i spidsen har åbnet for, at man skal finde en hurtigere og billigere måde at undersøge potentielle skandaleforløb i forvaltningen.