Skatteministeriet har i perioden 2008-2019 i strid med opkrævningsloven opkrævet og indtægtsført 4,5 mia. kr. for meget i såkaldte morarenter i en række konkrete sager.

Det slår Rigsrevisionen fast i en netop offentliggjort beretning om revisionen af statsregnskabet for 2019.

Ved »morarente« forstås en rente, som en skyldner skal betale, hvis vedkommende ikke betaler en regning til tiden.

Det drejer sig om 42 selskaber, der i perioden har af ministeriet er blevet opkrævet morarenter for i alt 6,7 mia. kr. Men det korrekte beløb var samlet set kun 2,2 mia. kr. Dermed har Skatteministeriet opkrævet 4,5 mia. kr. for meget, slår statens vagthund fast. Der er ikke tale om en fejl i ministeriets systemer, men om en administrativ fejl.

Selskaberne har i alt betalt 1,5 mia. kr. til statskassen, mens de resterende 3 mia. kr. ikke er blevet betalt.

Rent teknisk består fejlen, at ministeriet ifølge beretningen har opkrævet renter fra den dag, hvor skatten skulle have været betalt. Ifølge lovgivningen må der dog først opkræves renter med virkning fra 14 dage efter, at selskabet er blevet pålagt at indbetale skatten.

Forholdet er ikke afspejlet i årsregnskabet for 2019, selv om sagen var kendt i ministeriet ved regnskabsaflæggelsen.

Den ulovlige opkrævning af de 4,5 milliarder kroner var også fremme i juni måned, hvor Skattestyrelsen oplyste om sagen i en pressemeddelelse. Nu kritiserer Rigsrevisionen så forholdet i dets beretning om statsregnskabet for 2019.

»Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at forholdet ikke er afspejlet i årsregnskabet for 2019, og at ministeriet ikke orienterede Rigsrevisionen om sagen langt tidligere,« skriver Rigsrevisionen.

Skatteministeriet vurderede allerede 19. juni 2019, at praksissen vedrørende opkrævningerne var ulovlig. Ministeriet orienterede dog først Rigsrevisionen om sagen 15. juni 2020.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, er det største problem, at ministeriet ikke orienterede om fejlen hurtigt, men først et år efter.

»Det er alt for sent,« siger han.

»Når man opdager sådan en fejl, som er menneskelig, så skal man underrette Rigsrevisionen, fordi det er en væsentlig fejl. Du må jo selvfølgelig ikke skjule noget fra Rigsrevisionen.«

Det er usikkert, om virksomhederne har krav på at få pengene fra de ulovlige opkrævninger tilbagebetalt. Sagerne kan nemlig være forældede, men om det rent faktisk er tilfældet, kræver en gennemgang og vurdering af hver enkelt sag, og den gennemgang er ikke foretaget endnu.

»Hvis det skulle vise sig, at staten har ret til det, så kan man jo beholde pengene i samfundskassen – og grine af det, hvis man var kynisk nok,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han er dog ikke i tvivl om, at pengene bør betales tilbage, uanset om virksomhederne har juridisk krav på det eller ej.

»Jeg vil gætte på, at der er en politisk vilje til at betale pengene til virksomhederne. For hvis ikke man gør det, så får det alvorlige konsekvenser for retssikkerheden og tiltroen til Skat. I stedet for bare at grine og bruge pengene til pædagoger, så er man nødt til at tænke sig om,« siger han.