Skatteeksperter i kor: Borgmesters lån af festsal ligner fryns - og så skal der betales skat

Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, burde formentlig beskattes af den værdi, som det ville koste alle andre at leje et lokale på rådhuset, mener tre fremtrædende skatteeksperter.

Ifølge direktøren for Økonomiforvaltningen i København, er det forvaltningens ansvar, hvis reglerne ikke er overholdt i sagen om Anna Mee Allerslevs bryllup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Den radikale beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev, lånte kvit og frit Rådhushallen på Københavns Rådhus til en privat bryllupsreception i slutningen af juli 2017.

Men spørgsmålet er, om hun efterfølgende burde have været beskattet af det.

Af en aktindsigt, som Berlingske har modtaget fra Københavns Kommune fremgår det, at en sal som Rådhushallen koster 65.000 kroner at leje for et dagsarrangement, hvis borgere eller andre kunne tænke sig det. Og det faktum falder en række skatteeksperter nu over.

For når kommunen udlejer lokaler på kommercielt vilkår og ligefrem har et priskatalog på det, vil der også være tale om et personalegode, når kommunen låner et sådan lokale ud til en lokalpolitiker.

Niels Sonne er statsautoriseret revisor i Deloittes skatteafdeling og specialiseret i skatteforhold, der vedrører aflønning og medarbejderbeskatning, herunder arbejdsgivers indberetningspligter.

Præmissen for hans udtalelser er - som han siger - at kommunen rent faktisk udlejer lokalerne.

»Hvis man låner arbejdsgivers faciliteter eller løsøre, så gælder de almindelige regler for personalegoder, og faciliteterne har naturligvis en værdi, der som udgangspunkt er markedsværdien. Det lyder her, som om der en officiel og kommerciel værdiansættelse på lokalet. En borgmester og en folkevalgt politiker er omfattet af de almindelige regler om personalegoder. Det er ikke blot medarbejdere og arbejdsgivere, men også folkevalgte. Det lyder faktisk som en ganske klar sag,« siger Niels Sonne.

Det er BT, der i dag har bragt historien om lokalpolitikernes brug af rådhusets fine sale til bryllupper.

Bent Greve, professor i Statskundskab ved Roskilde Universitet, vurderer sagen på samme måde.

»Sagen er, at det er en form for frynsegode, og frynsegoder er skattepligtige i denne størrelsesorden. Man kan ikke have, at arbejdsgivere kan omdanne løn til frynsegoder og på den måde omgå beskatning. Man kan godt få en lille julegave - men det er meget begrænset. Det er skattepligtig indkomst,« siger Bent Greve.

Det springende punkt

Af Skats hjemmeside fremgår det, at »et personalegode er et gode, du som arbejdsgiver betaler, og som dine ansatte kan bruge privat. Værdien af personalegoder sidestilles med løn og skal medregnes til den personlige indkomst. Personalegoder værdiansættes som hovedregel efter markedsværdien.«

Og videre, at »hvis der ikke er en konkret sammenhæng mellem personalegoderne og arbejdet, skal din medarbejder betale skat af goderne, hvis de har en samlet værdi på over 1.100 kr.«

Bent Greve fortsætter:

»Det springende punkt er, om det de facto er en frynsegode eller en naturlig del af varetagelse af hvervet at låne et sådan lokale. Men der er min vurdering, at det er der ikke tale om ved et bryllup. Der er for mig at se tale om et frynsegode ud over grænsen, og det er derfor at betragte som skattepligtig indkomst,« siger han.

Af aktindsigten fremgår det, at også SFs og Venstres nuværende spidskandidater, Sisse Marie Welling og Cecilia Lonning-Skovgaard, har benyttet et lokale til »Bryllup« på Rådhuset i 2012. Det samme har de Radikales byrådsmedlem Henrik Nord gjort i 2015. Men det fremgår ikke hvordan eller i hvilket omfang.

I en sms til Berlingske skriver Sisse Marie Welling, at hun er blevet viet på Råshuset, men havde receptionen andetsteds, og at hun derudover ikke har flere kommentarer.

Advokat og partner i advokatfirmaet tvc. Torben Bagge vurderer også, at lån af et festlokale på rådhuset er skattepligtigt.

»Jeg forstår det sådan, at man kan leje Rådhuset til arrangementer, og at det ligger i en prisklasse, som er relativ bekostelig, hvis man kom udefra og skulle leje det. Hvis den præmis er korrekt - at vi har gøre med et gode, som arbejdsgiveren udlejer til tredje mand og den leje er ikke ubetydelig - jamen så er det min bedste vurdering, at så er man skattepligtig,« siger han og fortsætter:

»Det her er et produkt, man har i skuffen. Så tror, at skat ville stå med en god sag, hvis de valgte at rejse en sag om indkomstbeskatning.«

Kommunens ansvar

Ifølge Niels Sonne er det kommunens ansvar at vurdere en eventuel skattepligt.

»Det er egentlig hendes arbejdsgiver, kommunen, der har pligten til at foretage en vurdering af skattepligt, og hvis godet overskrider 1.100 kroner, så har den pligt til at indberette det til Skat. De bør have foretaget en vurdering af, om værdien er under 1.100 kroner.«

Berlingske venter på svar fra Københavns Kommune på, om man har lagt værdien af det, som eksperterne mener, er et personalegode, på lønsedlen. Anna Mee Allerslev har ikke yderligere kommentarer til historien generelt, men henviser til en opdatering på Facebook tidligere på dagen: