Skattechef om minister og rådgiver: De mente, det var en forkert afgørelse

Skatteministeriets tidligere produktions-direktør, Steffen Normann Hansen, leverede onsdag det måske væsentligste vidneudsagn indtil nu i skattesagskommissionen.

Den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet, Steffen Normann Hansen, kunne i går forklare skattesagskommissionen, hvor detaljeret tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og rådgiver Peter Arnfeldt kendte til Helle Thorning-Schmidts (S) private skattesag. Normann Hansen er et afgørende vidne, fordi han deltog i skattesagens vigtigste møder. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har man i den senere tid spurgt centrale kilder i Venstre på Christiansborg til skattesagskommissionen, har de næsten ikke kunnet tilbageholde en lettelse over, at sagen har udviklet sig, som den har.

For den potentielle skandalesag, som i 2011 ikke kunne få Venstre-leder Lars Løkke Rasmussen til at svare på banale spørgsmål, og som i 2012 opslugte mediedagsordenen, har vist sig ikke at indeholde samme eksplosive karakter, som Venstre på et tidspunkt frygtede.

Men når kommissionen om nogle måneder begynder at skrive på sin beretning, kan de to afhøringer af Steffen Normann Hansen, den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet, meget vel blive et omdrejningspunkt. Kommissionen undersøger, om Skatteministeriets top med daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen forsøgte at misbruge Socialdemokraternes oppositionsleder Helle Thorning-Schmidts private skattesag til at få ram på en politisk modstander.

Under Skats behandling af sagen i 2010 deltog Steffen Normann Hansen som højre hånd for daværende departementschef, Peter Loft, i stort set samtlige afgørende møder.

I dag har Normann Hansen en opadgående karriere i Skat og blev under omlægningen af ministeriet i januar udpeget til direktør for Skats kundeservice. Ikke overraskende valgte han en forsigtig kurs under afhøringerne og understregede, at ministeriets top ikke gik for langt ned i Thornings skattesag.

»Jeg har på intet tidspunkt hørt Peter Loft sige, at det ikke var den rigtige afgørelse,« forklarede han om Skats frikendelse af Thorning og Kinnock i 2010.

Et præcist billede

Alligevel er Steffen Normann Hansen det vidne, som indtil nu har tegnet det mest præcise billede af, hvor stor interesse Skatteministeriets ledelse viste for sagen. Her er, hvad vi ved fra høringerne af skattechefen: Normann Hansen var parat til at bruge de oplysninger, Thorning havde sendt til Justitsministeriet om Kinnocks opholdsmønster i Danmark. Han var også klar til at forhindre Thorning i at få et bindende svar fra Skat, inden Skat København havde afsluttet sagsbehandlingen. Og Normann Hansen ville have fremskyndet en pressemeddelelse fra Skat under sagsbehandlingen.

Det tegner et billede af, at ministeriets top havde endog meget stor interesse i sagen, og i går bidrog den tidligere produktionsdirektør yderligere til fortællingen om, at ministeriet i 2010 trampede eftertrykkeligt på den hårfine grænse for, om man havde overtrådt skatteforvaltningslovens bestemmelse om, at departementet ikke må blande sig i konkrete skattesager.

Steffen Normann Hansen bekræftede, at Peter Loft forgæves forsøgte at få fire meget omtalte linjer om Thorning og Kinnocks »erhvervs- og familiemæssige forhold« skrevet ind i parrets afgørelse, selv om to chefer fra Skat København mener, at linjerne var en slet skjult reference til rygterne om Stephen Kinnocks homoseksualitet, hvad Loft og Normann Hansen benægter. Og Peter Loft insisterede på at være i Danmark, når afgørelsen blev offentliggjort.

Begge eksempler udstiller det dilemma, Skatteministeriet i 2010 blev efterladt i, da man besluttede, at ministeriets ledelse skulle være øverst ansvarlig for Skat, men samtidig ikke måtte dykke ned i Skats sager – en struktur, som blev rullet tilbage i år.

Interessen for Thorning

Men Normann Hansen belyste også, hvor stor interesse Troels Lund Poulsen (V) og hans daværende rådgiver, Peter Arnfeldt, havde for Thornings sag.

Samme dag som afgørelsen lå klar 16. september 2010, var Lund Poulsen og Arnfeldt på et møde i Skatteministeriet optaget af, om Thorning og Kinnock aldrig havde sluppet dansk skattepligt, fordi Thorning købte en lejlighed i Danmark, kort efter at parret rejste ud i 1999.

»De kunne ikke forstå, at lejligheden ikke spillede ind. De mente, det var en forkert afgørelse,« sagde Steffen Normann Hansen.

»Sagde de det?« spurgte kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen.

»Ja, Peter Arnfeldt sagde det, og Troels Lund Poulsen kunne heller ikke forstå det,« fastholdt Normann Hansen.

Ministeren og rådgiveren ville ifølge Normann Hansen også vide, hvilke muligheder der eksisterede, hvis Skat Københavns frikendelse var forkert.

En af kommissionens bisiddere ville have afklaret, om Arnfeldt var uenig i frikendelsen eller bare ikke forstod den.

»Han forstod bare ikke, at afgørelsen kunne ende, som den gjorde,« svarede Normann Hansen.

»Men var den forkert, eller var det noget, han stillede spørgsmål til?«

»Jeg kan ikke huske udtrykket, men han kunne ikke forstå, at afgørelsen var, som den var,« sagde Normann Hansen.

Arnfeldt forklarer over for Berlingske, at han aldrig har sagt, at afgørelsen var forkert, men at han stillede spørgsmål »i forbindelse med forberedelsen af pressehåndteringen.«

Hele skattesagens kerne – om ministeren forsøgte at påvirke udfaldet – bliver således nemt en strid om ord:

Om Lund Poulsen og Arnfeldt »angreb,« »anfægtede,« »betvivlede,« eller bare »spurgte« ind til afgørelsens præmis. Under alle omstændigheder fastslog Steffen Normann Hansen, at ministeren gik detaljeret ind i sagen.

»Højst underligt«

Var det så ulovligt? Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder det »højst underligt«, at ministeren og hans spindoktor gjorde sig så detaljerede overvejelser.

Sten Bønsing, lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, vurderer, at der ikke er krav om, at en minister skal sidde med poker face, og at han endda må sige, »at en afgørelse umuligt kan være rigtig.«

Og Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, ser heller ikke noget juridisk galt i episoden, men tilføjer, at man kan diskutere, »hvor politisk klogt det er at interessere sig sådan for en modstander.«

Under gårsdagens afhøring bekræftede Normann Hansen også, at BTs redaktionschef Simon Andersen op til folketingsvalget i september 2011 vidste, at de fire omstridte linjer kunne relateres til rygtet om Kinnock. Dette er væsentligt for skattesagskommissionen, fordi lækagen af den oplysning kun kan komme fra en stærkt begrænset kreds.

Kommissionens beretning i 2014 vil afsløre, om Normann Hansens forklaringer kommer til at punktere lettelsen blandt Venstre-folk.