Skats lovbrud kræver tre års oprydning

Langt ind i 2018 vil ansatte hos Skat skulle rydde op i bunkerne af ulovligheder efter inddrivelses­systemet EFI. Imens Skat kæmper med en ny løsning, vokser skattegælden med milliarder.

Det skandaleramte IT-system EFI blev slukket 8. september, og Skat har lige siden kæmpet for at få overblik over de berørte sager. Arkivfoto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Ulovlighederne i Skats skandaleramte og nu slukkede IT-inddrivelsessystem EFI er så omfattende og uoverskuelige, at sagerne vil lægge beslag på skattevæsnets ressourcer i årevis.

I en ny kvartalsredegørelse til Folketinget anslår Skat selv, at det vil tage op til tre år at gennemgå og behandle de mange sager, hvor der formodes at være sket lovbrud.

Kammeradvokaten anslog i en rapport i september, at EFI brød loven på en række områder – blandt andet ved at inddrive forældet gæld, som Skat slet ikke havde ret til længere. Desuden blev der foretaget ulovlig indsamling af oplysninger om borgere, og skyldneres evne til at betale af på gælden blev beregnet ud fra gamle og uaktuelle lønoplysninger.

EFI blev derfor slukket 8. september, og Skat har lige siden kæmpet for at få overblik over de berørte sager. Et sådan har man endnu ikke, men i redegørelsen tør Skat dog godt anslå, hvor længe, det vil tage at granske sagerne:

»Gennemgangen af fordringer med henblik på retskraftvurdering forventes påbegyndt primo 2016 og forventes at løbe frem til udgangen af 2018«, skriver Skat.

Et massivt problem

Ifølge skatteadvokat Eduardo Vistisen viser redegørelsen, hvor stort et kaos, Skat befinder sig i:

»At det skal tage tre år at komme til bunds i de her sager, afspejler jo, hvor stort omfanget af problemerne er, og hvor alvorlig hele sagen er for Skat, siger Eduardo Vistisen.

Skat har som brandslukning tilført flere medarbejdere til inddrivelsesområdet og har indledt jagten på et nyt IT-system, der skal erstatte EFI. Et sådan ventes dog først at være klar i 2019, og indtil da vil man forsøge sig med mere basale, eksisterende IT-systemer og manuel sagshåndtering, skriver Skat i redegørelsen. Og det vil lægge enormt beslag på Skat, forudser Eduardo Vistisen.

»Problemerne er jo langt hen ad vejen opstået i et automatisk system, der i sin tid erstattede en masse medarbejdere. Når nu systemet er slukket, og medarbejderne er væk, står man jo med et massivt problem, for der er ikke nogen folk til at håndtere de her sager manuelt. Så tager det altså tid for Skat at komme ovenpå«, siger Vistisen.

Kvartalsredegørelsen giver et indblik i nogle af de udfordringer, Skat står i som følge af krisen og kammeradvokatens krasse kritik. Skat har blandt andet måttet opgive at opgøre danskernes samlede skattegæld i inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer, fordi Skat slet ikke har hjemmel til at indhente de nødvendige oplysninger om borgerne til at opgøre gælden på den måde.

Kærkomne håndsrækninger

Derudover viser redegørelsen, at den samlede skattegæld steg med gigantiske 6,2 mia. kr. på bare tre måneder denne sommer – fra juni til udgangen af september, tre uger efter EFIs nedlukning. Dermed skyldte borgere og virksomheder statskassen rekordhøje 78,1 mia. kroner sidst i september. Et beløb, der vil stige betydeligt, efter som inddrivelsen står stort set stille på fjerde måned, erkender man i Skat:

»Vi arbejder på at skabe et nyt solidt system, der kan inddrive skyldneres restancer til det offentlige. Sideløbende pågår et omfattende arbejde med manuel inddrivelse, hvor vi gør alt, hvad der står i vores magt for, at restancerne ikke stiger yderligere. Når det er sagt, må vi erkende, at vi over en længere periode vil se, at restancerne stiger, indtil vi har et nyt og solidt system,« siger inddrivelsesdirektør i Skat, Jørgen Rasmussen, i en skriftlig kommentar.

Som følge af skandalen er regeringen klar til at give Skat et par kærkomne håndsrækninger i form af flere lovændringer, der skal forenkle reglerne. Blandt andet skal Skat kunne foretage modregning – det vil sige snuppe en bid af de beløb, som skatteskyldnere skal have udbetalt fra det offentlige (for eksempel børnepenge) – uden partshøring.

Desuden skal Skat fremadrettet have hjemmel til at indhente oplysninger om økonomien hos skyldnere og deres eventuelle børn og tidligere ægtefæller, fremgår det af redegørelsen. Denne hidtil ulovlige praksis var ellers et af de mest alvorlige kritikpunkter fra Kammeradvokaten.

»Dybt problematisk«

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), der er på ferie, men Liberal Alliances skatteordfører, Merete Riisager, kalder det »dybt problematisk«:

»Det er igen borgerne, der betaler for Skats alvorlige svigt – både med klingende mønt og også med en forringelse af retssikkerheden«, siger hun, og Eduardo Vistisen opfordrer skatteminister Karsten Lauritzen til »ikke at give køb på retssikkerheden«.

I redegørelsen lægges der også op til at ændre loven, så Skat får hjemmel til at foretage en »ekstraordinær afskrivning i 2016«. Der er tale om krav, hvor Skat ikke umiddelbart kan dokumentere, at gælden fortsat er retskraftig, hvorfor pengene altså må afskrives helt for statskassen.

En stikprøveundersøgelse foretaget af kammeradvokaten og konsulenthuset Accenture har tidligere anslået, at ud af de i alt 21 mio. gældsposter i EFI er de 7,5 mio. potentielt uden retskraft – altså ulovlige. Disse har en værdi af 14 mia. kr.