Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Skat har for fire år siden haft adgang til lækkede oplysninger om rige danskere, der gemte milliarder af kroner for skattevæsnet på bankkonti i Schweiz.
Men selvom Skat i Danmark kunne have fået indsigt i oplysningerne, foretog skattemyndighederne sig intet. Det skriver Politiken.
Oplysningerne om de danske bankkunder stammer fra en liste, som blev lækket af en tidligere it-tekniker i banken HSBCs afdeling i Schweiz.
De franske skattemyndigheder kom i 2009 i besiddelse af listen, og året efter fik en række andre lande listen udleveret fra Frankrig.
At de danske myndigheder ikke handlede, kan koste skatteindtægter, vurderer eksperter ifølge Politiken.
329 danskere er på den lækkede liste, der dengang tilsammen havde 4,8 milliarder kroner stående i HSBC i Schweiz.
En særlig lov beskyttede kunderne mod, at andre kunne få noget at vide om kontiene, hvor pengene kom fra, og hvor de blev flyttet hen.
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) stiller sig uforstående over for Skats håndtering.
»Det er ret uforklarligt, at man valgte ikke at indhente oplysningerne dengang, da de blev stillet til rådighed for andre lande. Det ville være det mest naturlige i verden,« siger han til Politiken.
I alt var 666 milliarder kroner i 2007 gemt i den schweiziske gren af banken HSBC, som havde kunder fra 203 forskellige lande.