Skat krænker systematisk danskeres privatliv

Skat registrerer intime oplysninger om danskere, der ikke længere har eller aldrig har haft gæld til det offentlige. Selv børn indhentes der oplysninger på.

09INDSKAT-Fredensborg_1.jpg
Læs mere
Fold sammen

Skat lagrer i al hemmelighed oplysninger om danskeres private forhold. Det sker i strid med loven, og uden at de registrerede danskere ved det.

De alvorlige brud på persondataloven sker i Skats IT-system, Et Fælles Indrivelsessystem (EFI), der står for at inddrive danskernes gæld til det offentlige. Hver måned indhenter Skat oplysninger om bl.a. privatøkonomien for hundredtusindvis af danskere, hvoraf mange slet ikke skylder penge til det offentlige længere – eller aldrig har gjort det.

Det fremgår af et udkast til en omfattende analyse, som statens advokat, Kammeradvokaten, har lavet for Skatteministeriet, og som Berlingske har haft adgang til. Kammeradvokaten vurderer de løbende beregninger som »ulovlig indsamling og behandling af oplysningerne«. Indsamlingen er »ikke i overensstemmelse med persondataretten«, konkluderer Kammeradvokaten.

» Det er stærkt bekymrende, at Skat har så lidt fokus på at overholde de her helt fundamentale regler og principper,« siger Hanne Marie Motzfeldt, adjunkt i persondataret ved Syddansk Universitet.

Børn udsat for ulovlig indsamling

Skats inddrivelsessystem indhenter løbende oplysninger fra en række myndigheder og offentlige registre om skyldneres private forhold for at kunne beregne, om de er i stand til at betale af på deres gæld til det offentlige.

Er man først havnet i Skats systemer, er det meget svært at komme ud. For kunderne i Skats IT-system gøres »ikke på noget tidspunkt« inaktive igen, står der i analysen, »heller ikke når al gæld er indfriet«. Systemet er programmeret således, at det automatisk fortsætter med at indhente og registrere oplysningerne om borgerne, også efter at deres gæld er betalt, hvilket altså ifølge Kammeradvokaten er ulovligt.

Skat går endda længere: Systemet registrerer også løbende, om tidligere skyldnere modtager børnefamilieydelse og indhenter i den forbindelse også data om »kundens barn og barnets anden forælders folkeregisteradresse«, skriver Kammeradvokaten. Dermed udsættes også børn og voksne, der aldrig har skyldt det offentlige en krone, for den ulovlige indsamling og behandling af oplysninger.

»Det er ulovlig overvågning«

Chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Henriette Kinnunen, tøver ikke med at kalde den ulovlige indsamling af data for »ulovlig overvågning«.

»Her er vi altså inde og røre ved nogle af de mest grundlæggende rettigheder i vores samfund – rettigheder som Skat tilsyneladende systematisk undertrykker. Det må ikke høre hjemme i en retsstat, at man som borger skal frygte for at blive uretmæssigt overvåget af staten. Jeg er dybt overrasket over, at det kan finde sted. Det er en bombe under Skats inddrivelsesindsats,« siger Henriette Kinnunen.

Selv ved personer, der rent faktisk har en aktuel gæld til det offentlige, bryder Skat loven, idet de løbende beregninger i mange tilfælde slet ikke bruges til noget. Ifølge Kammeradvokatens analyse sker Skats beregninger efter et nice to have-princip, og det bryder med den helt afgørende grundpræmis i persondataloven, at man skal indsamle og opbevare så få private data som nødvendigt.

Hanne Marie Motzfeldt fra Syddansk Universitet kalder Kammeradvokatens kritik hård og berettiget:

»Mit indtryk er, at der er flere personoplysninger, der bliver behandlet ulovligt end lovligt. Det er absurd.«

Ifølge Peter Lauritsen, der er lektor og overvågningsforsker ved Aarhus Universitet, er sagen et godt eksempel på bagsiden af myndighedernes forsøg på at effektivisere.

»Det bliver nemt uværdigt. På samme måde som kommunernes kontrolgrupper og Skats sladretjeneste, der netop er blevet afskaffet. Det viser, hvor langt man nogle gange går i jagten på, at vi ikke skal skylde det offentlige noget. Når jagten bliver så intens, så kammer det over,« siger Peter Lauritsen.

Risikoen for misbrug er øget

Men hvad er egentlig problemet, hvis oplysningerne forbliver internt i Skats systemer, spørger Berlingske professor og leder af Center for Informations- og innovationsret, Henrik Udsen, på Københavns Universitet. Professoren forklarer, at det handler om en øget risiko for misbrug, men i høj grad også handler om et psykologisk aspekt.

»Du vil givetvis kunne finde nogle, der synes, det er ubehageligt, at der er blevet lavet en beregning af borgeren, hvis beregningerne ikke skal bruges til noget alligevel. Det er en følelse af, at andre følger med. At andre har de her oplysninger liggende om mig. At der behandles oplysninger, som der ikke er brug for. Og blandt andet derfor er det ulovligt at behandle oplysningerne i videre omfang end nødvendigt,« forklarer Henrik Udsen.

Kammeradvokaten kategoriserer i analysen problemerne med indhentning af personoplysninger som en del af kernen i EFIs system. Fordi fejlene optræder generelt og i meget stort omfang vurderes fejlen som »alvorlig som følge af dens indgribende natur over for kunden, som ikke kan genoprettes,« står der.

»Det er en uoprettelig fejl«

Charlotte Bagger Tranberg er persondataspecialist hos advokatvirksomheden Bech-Bruun med en fortid som forsker i persondataret på Aalborg Universitet gennem 13 år.

»Det betyder, at det er en uoprettelig fejl. Skaden er sket. Hvis man først er inde i det system, så bliver man der,« siger Charlotte Bagger Tranberg.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger:
»Det er fuldstændig uforeneligt med skatteborgernes retssikkerhed, hvis Skats systemer bevirker, at persondataloven brydes. Jeg er netop blevet oplyst, at Skat har stoppet den funktionalitet, der har indhentet de data, der her er tale om, samt de pågældende beregninger, der ikke er hjemmel til.«

Ombudsmanden påpegede allerede i 2005 problemer ved at samle al inddrivelse af borgeres gæld til det offentlige hos én myndighed. Siden har Rigsrevisionen i en beretning til Statsrevisorerne meldt sin bekymring. I mandags kunne Berlingske beskrive, at Kammeradvokaten har identificeret op til 15 generelle fejl i inddrivelsen hos Skat. Blandt de meste grelle fejl er, at myndighederne systematisk opkræver penge fra danskere, som ikke længere skylder penge til Skat. Selv om gælden er forældet, tvinges de på afdragsordninger eller får tilbageholdt en del af lønnen.

Sagen kommer oven i en række andre møgsager om blandt andet svindel med refusion for milliarder. Skat afventer den endnu ikke offentliggjorte analyse fra Kammeradvokaten, før Skat vil kommentere sagen.