Hvem kontrollerer Skat, når Skat tusindvis af gange hvert år bevæger sig ind på privat grund for, uden retskendelse, at kontrollere borgere og virksomheder?

Tilsyneladende ingen.

Som det eneste danske ministerium i Justitsministeriets årlige redegørelser over forvaltningens brug af tvangsindgreb opgør Skatteministeriet nemlig hverken, hvor mange af Skats såkaldte tvangsindgreb, der foregår henholdsvis med eller uden varsling – eller hvor mange politianmeldelser, de ender med.

Dermed står Folketinget ifølge flere politikere reelt uden mulighed for at kontrollere, hvordan Skat bruger en af de mest vidtrækkende beføjelser – muligheden for at gennemføre tvangsindgreb – som en dansk myndighed kan benytte sig af. Og det møder voldsom kritik hos et flertal uden om regeringen, som kræver handling fra skatteminister Jonas Dahl (SF).

»Det er mærkeligt og illustrerer endnu engang, at skattevæsenet er blevet en stat i staten, som tror, at retsprincipper er en by i Rusland. Det må skatteministeren få ryddet op i,« siger Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre.

Han får opbakning fra Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der alle kræver, at Skatteministeriet fremlægger tallene.

»Det går virkelig ud over min forstand, at de ikke kan oplyse det. Det er ikke første gang, at vi har problemer med, at Skatteministeriet ikke vil oplyse, hvordan de bruger deres beføjelser – og derfor må vi fra Folketingets side have en alvorlig samtale med Skat for at gøre det meget klart over for dem, at de hverken er finere end andre eller hævet over loven,« siger Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.

En juridisk slagside

Alene i oktober 2011 gennemførte Skatteministeriet 1.687 tvangsindgreb mod borgere og virksomheder for at kontrollere alt fra regnskaber til ansættelsesforhold.

Som hovedregel skal den type indgreb altid varsles, fordi det er en »særegen« undtagelse i forhold til den grundlovssikrede ret til en ukrænkelig bolig, når en myndighed bevæger sig ind på privat grund uden retskendelse.

Men som Berlingske kunne fortælle i går, foregår langt størstedelen af myndighedernes over 100.000 årlige tvangsindgreb alligevel uvarslet – en kendsgerning, der blandt andet fik Karsten Lauritzen (V) til at erkende, at området er »gledet Folketinget fuldstændig af hænde«.

Derfor er det problematisk, at Skatteministeriet ikke oplyser, hvor mange af deres tvangsindgreb, der foregår uden varsel. Det mener generalsekretær i Advokatsamfundet, Torben Jensen.

»Det er selvfølgelig helt uhensigtsmæssigt, hvis Skatteministeriet ikke vil lægge de oplysninger frem, fordi de er vigtige for at kunne vurdere, hvordan myndigheder bruger deres beføjelser til at gøre indgreb i borgernes rettigheder,« siger Torben Jensen.

Samme vurdering kommer fra professor i skatteret ved Aarhus Universitet Jan Pedersen, som kalder Skatteministeriets opførsel »beklagelig«.

»Når andre myndigheder kan sætte tal på deres kontrolforetagende, så synes jeg da kun, at det ville være rimeligt, hvis Skat gjorde det samme. Det giver en juridisk slagside, at vi ikke på samme måde har indsigt i, hvad Skat foretager sig,« siger Jan Pedersen.

Skatteministeren kræver indsigt

Spørger man Skat, hvorfor antallet af uvarslede tvangsindgreb ikke bliver offentliggjort, henviser pressetjenesten blot til afsnit 3.5.2 i Justitsministeriets årlige redegørelse. Her oplyser Skatteministeriet, at »der ikke er registreret særskilte tal for henholdsvis varslede og uvarslede indgreb«.

Men det er ikke godt nok, mener skatteminister Jonas Dahl (SF), som derfor nu kræver, at Skat for fremtiden registrerer, om de varsler deres tvangsindgreb over for borgerne på forhånd.

»Skat har som myndighed et særligt ansvar for at kunne dokumentere, hvordan de bruger deres beføjelser. Derfor har jeg også sikret mig, at Skat fremover vil registrere brugen af disse tvangsindgreb, herunder om der er tale om varslede eller ikke-varslede indgreb. Det mener jeg sådan set er ganske naturligt, at både jeg og Folketinget kan få indsigt i,« siger skatteministeren.

»Det ligger mig meget på sinde, at der må og skal være tillid til skattemyndighederne. At genoprette tilliden handler både om korrekt sagsbehandling, men også om åbenhed og gennemsigtighed,« fortsætter han.

Jonas Dahl understreger, at der kan være vægtige årsager til at foretage uvarslede tvangsingreb – herunder at formålet med kontrolbesøg ellers ville forspildes.

»Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt at anvende hjemlerne med omtanke, og at man eksempelvis skal anvende hjemlen for tvangsindgreb på privat grund med rettidig omhu. Derfor har Skat også en restriktiv tilgang, så de ikke går ind flere steder end nødvendigt. Når Folketinget har givet denne mulighed for at gå ind på privat grund, er det noget, man skal bruge med omtanke. Det er der ingen tvivl om. Og det gælder i det hele taget, når staten foretager tvangsindgreb,« siger han.