Skarvunger må vige for fly

Hver fjortende dag sprøjtes æggene i de ellers fredede skarvers reder i fuglereservatet på Saltholm.

Skarverne i deres karakteristiske reder på Saltholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel M¿ller J¿rgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Svaneklapperne« kaldes de små flade sandøer sydøst for Saltholm, og når man nærmer sig dem fra søsiden, ser det ud som om, de er befæstet af en række små forter bemandet med høje, mørke krigere i hver sit udsigtstårn. Men det er Saltholms fuglereservats omkring 530 skarvreder bygget i mindre kolonier direkte på jorden, og den konvoj, der følger båden det sidste stykke mod land, består af nogle af Saltholms 150 spættede sæler.

WebTV: Skarvrederne på Saltholm

Billedserie: Skarver på Saltholm

»Men når det er et spørgsmål om at holde bestanden nede eller at sætte flysikkerheden over styr, er det klart, at man må vælge det første,« siger han.

Båden lægges for anker et halvt hundrede meter fra land, og vi går, iført waders, det sidste stykke ind til Selskabsklappen, som skovfoged og vildtkonsulent Sven Norup, Skov- og Naturstyrelsen, har døbt den største af klapperne, der er adskilt fra Saltholm af kystlagunen Sækken.

Området er et paradis for fugle, det er blandt andet Europas vigtigste fældningsplads for unge ikke ynglende grågæs. Sidste år var der 42.000 gæs herude i de tre måneder, de ventede på, at de nye svingfjer voksede ud, og der er lukket for al adgang både til lands og til vands året rundt.

Men hver fjortende dag fra begyndelsen af april til sidst i juni tager Sven Norup derud med to medarbejdere fra Københavns Lufthavne for at sprøjte skarvernes æg med parafinolie.

Fare for flytrafikken

»Det dræber fostrene i æggene, men skarverne bliver ved med at ruge på dem. De ved ikke, at der burde komme unger ud af æggene efter 28 dage, så i stedet for at lægge nye æg, som de ville gøre, hvis vi fjernede dem, de har lagt, bliver de liggende på de golde æg,« forklarer Sven Norup.

»Det virker fuldstændig paradoksalt, at Skov- og Naturstyrelsen tillader, at der slås så mange skarvfostre ihjel i dette højt prioriterede reservat for vilde fugle, men det er der en god forklaring på,« fortsætter han.

»Hvis vi ikke gjorde det, ville vi få 4.000-5.000 ynglepar herude. En så stor bestand ville fiske vandet tomt for ising, sild, ulke og hvad de ellers æder - og de er næsten altædende, når det gælder fisk - og så ville de i kæmpeflokke trække længere væk for at få føde.

Derved ville de blive nødt til at krydse flyenes start- og indflyvningsruter til stor fare for flytrafikken. Det er dokumenteret, og derfor har vi givet Københavns Lufthavne dispensation til at sprøjte æggene,« siger Sven Norup.

Skarverne narres

Der ligger fra tre-fire til syv smukke blågrønne hønseægstore æg i hver af de kunstfærdigt opbyggede reder, hvor skarverne har brugt alt forhåndenværende materiale, dog mest tang og græs. Men i en af redekolonierne vrimler det med skarvunger, hvoraf de yngste lige har vredet sig ud af ægget.

»Hvis der slet ingen unger var, ville skarverne sprede sig over hele øen. Når vi lader være med at sprøjte æggene i én koloni, tror skarverne, at det er et godt sted at yngle og samler sig her,« forklarer Sven Norup.

Når klapperne ved Saltholm i den grad tiltrækker fugle, skyldes det flere ting: Øresund er propfuld af fisk og muslinger, Sækken er ligeledes et højproduktivt fødeområde, lavvandet og solopvarmet som det er, og der er masser af græs for gæssene at æde.

»Sidst, men ikke indst: der er ingen ræve herude. En ræv ville være en katastrofe for alle de jordrugende fugle,« siger Sven Norup.

Over vore hoveder formerer nogle af de tusindvis af bramgæs, der har overvintret i Vadehavet, kiler for at trække op til Ishavet og yngle. Flokke af edderfugle flyver forbi, og andre edderfugle padler rundt ude på Øresund med deres gæslinger. Der er grågæs, rødben, måger og svaner og endda rovterner, der ynglede på Saltholm for to år siden for første gang siden 1943. Der er også regelmæssigt havørne herude. Og så altså de mange forkætrede skarver, som Sven Norup nu sætter stor pris på.