Skarp kritik af ministers håndtering af spionsag: »Nu er skaden sket«

Både Venstre og de Konservative retter en skarp kritik af forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter nye afsløringer i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Støtteparti bakker ministeren op – hvis sagen undersøges til bunds.

Claus Hjort Frederiksen (V), tidligere forsvarsminister, er langt fra imponeret over Trine Bramsens (S) håndtering af FE-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Statsminister Mette Frederiksen bør direkte »overveje« at fjerne forsvarsminister Trine Bramsen (S) fra sit embede – så alvorlig er den skade, ministerens håndtering af FE-sagen har betydet for Danmarks sikkerhed.

Sådan lyder tonerne fra Venstre og de Konservative, efter Berlingske søndag kunne afdække en række hidtil ukendte detaljer i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister for Venstre i årene 2016-2019, og indtil for kort tid siden formand for det særlige og tavshedsbelagte udvalg i Folketinget, der fører tilsyn med de danske efterretningstjenester, er Bramsens håndtering af sagen under al kritik.

I et opslag på Facebook skrev Claus Hjort Frederiksen søndag, at Bramsen, åbenbart alene »for at profilere sig som handlekraftig«, har tilladt Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) at udsende en pressemeddelelse, der retter alvorlige beskyldninger mod FEs ledelse for at handle ulovligt, hvorpå hun hjemsendte FEs ledelse under stor dramatik.

Dermed prisgav hun det siden 1990erne dybt hemmelige samarbejde med USA om at tappe internationale telekabler, vendt mod fortrinsvis Rusland, skriver Hjort Frederiksen.

I pressemeddelelsen fra TET lyder det blandt andet, at sagens materiale indikerer, at »FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område«, samt at materialet indikerer, at spiontjenesten har »igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«.

»Ved i en pressemeddelelse at afsløre dette samarbejdes karakter har hun åbnet op for den største trussel mod vor sikkerhed,« skriver Hjort Frederiksen og fortsætter:

»Nu er skaden sket. Vor troværdighed undermineret og generationers arbejde med Danmarks sikkerhed er sat over styr. Man kan ikke fortænke allierede i nu at være i tvivl om vor loyalitet. For mig er det en så graverende handling at regeringschefen må overveje ministerens fortsatte varetagelse embedet.«

Den amerikanske signalefterretningstjeneste NSA, National Security Agency, opdagede midt i 90erne, at der i København var et særligt telekabel, der ville gøre det muligt at opsnappe især russisk, men også kinesisk teletrafik, herunder intrarussisk trafik, og NSA bad derfor sin danske partner, Forsvarets Efterretningstjeneste om adgang til at tappe de danske kabler. Men det blev afvist af Danmark.

Den amerikanske regering bad derpå den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) genoverveje beslutningen; han sagde ja, forhandlede en aftale med det danske selskab, der ejer kablerne – og ja’et var af så stor betydning, at præsident Bill Clintons besøg i 1997 i høj grad var et tak for hjælpen, som Berlingske beskrev søndag.

Siden har skiftende forsvarsministre beseglet hemmeligheden med deres underskrift på et papir, der dokumenterer, at de er bekendt med aftalen og dens sensitive karakter; et dokument, der opbevares i et pengeskab på Kastellet i København – FEs hovedkvarter.

Også Naser Khader (K), formand for Forsvarsudvalget, kritiserer Trine Bramsens håndtering af sagen. I en skriftlig kommentar skriver han, at »noget er gået helt galt under den nuværende forsvarsminister«.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at forsvarsministeren kan fortsætte i sit embede, hvis hun har været orienteret – som alle andre forsvarsministre før hende – om dette for danskernes sikkerhed så vigtige samarbejde mellem FE og NSA og alligevel har sendt topembedsmænd hjem på baggrund af en rapport baseret på en whistleblower, som har overbevist TET om, at USA og NSA har til hensigt at misbruge den aftale, som Danmark og FE har med USA og NSA. Det er helt uhørt,« skriver Naser Khader.

Berlingske har forgæves forsøgt at få både Naser Khader og Claus Hjort Frederiksen til at uddybe deres kritik.

Støtteparti bakker minister op

Kernen i sagen er, at det uvildige Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der begyndte sin virksomhed 1. januar 2014, første gang i 2018 blev bekymret over det særlige system.

Samarbejdet fungerer ifølge Berlingskes oplysninger på den måde, at NSA afleverer et stort antal søgeord – det kan være navne, telefonnumre, IP-adresser – som FE kontrollerer for at sikre, at der ikke er danskere eller danske virksomheder imellem, idet FE, i modsætning til kollegerne i PET, og da kun med en dommerkendelse, ikke må gennemføre såkaldt indhentning – spionage – mod danskere. Det må USA selvsagt heller ikke med dansk mellemkomst. FE kontrollerer de søgeord, USA fremsender, men når ordene er indtastet i systemet som såkaldte »filtre«, så afleveres alle datafund direkte til NSA, uden yderligere kontrol.

Spørgsmålet er, om der derved kommer for mange danskere med – for eksempel en dansker, der har kontakt med en person, der måtte være genstand for USAs overvågning. Dertil kommer, at TET ifølge Berlingskes oplysninger er bekymret over, at USA måske – teknologien er amerikansk – selv kan »snige« sig ind i systemet og derved overvåge danskere.

Sagen eksploderede 21. august, da Tilsynet for Efterretningstjenester til forsvarsminister Trine Bramsen afleverede et udkast til en pressemeddelelse om sagen, der alvorligt kritiserede FEs ledelse og det ikke længere hemmelige system med besked om, at pressemeddelelsen ville blive udsendt 10 dage senere, omkring 1. september.

I regeringens vigtige støtteparti Enhedslisten kalder forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) kritikken fra de borgerlige partier for en »dybt betænkelig reaktion«.

»Det er nogle meget alvorlige ting, som tilsynet skriver, og det ville have været et kæmpe svigt, hvis ministeren ikke havde foretaget sig noget i sagen. Mit ønske er, at undersøgelsen skal gå grundigt til værks. Det er åbenlyst, at alt ikke skal lægges offentligt frem. Men det er ærlig talt en forvanskning af, hvad der foregår, og en fuldstændig foragt for de demokratiske spilleregler, hvis en minister ikke skulle reagere på en så alvorlig kritik,« siger hun.

Støttepartiets opbakning til Trine Bramsens måles derimod på et helt andet parameter.

»Vi måler jo ministeren på, om man får lavet en undersøgelse, hvor man faktisk får afdækket, om tilsynets kritik er rigtig. Vi skal da have undersøgt problemerne. Det har vi som samfund krav på at få en afklaring af. For det er nogle meget alvorlige kritikpunkter,« siger Eva Flyvholm.

Forsvarsminister Trine Bramsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.