Skarp kritik af forslag om at forbyde etniske friskoler

Københavns integrationsborgmesters forslag om at ændre loven, så der ikke kan oprettes etniske friskoler, møder skarp kritik. Det er diskrimination, lyder det fra partifællerne i Folketinget. Dansk Folkeparti er begejstret.

Muslimske friskoler er gode og får børnene til at trives. Muslimske friskoler er skadelige og skal forbydes.

Debatten for og imod de muslimske friskoler har bølget, siden Berlingske Tidende mandag kunne fortælle, at skolerne nu har så gode faglige resultater, at Københavns Kommune vil undersøge, om folkeskolerne bør tage ved lære af dem.

I går foreslog Københavns integrationsborgmester, Jakob Hougaard (S), så at friskoleloven ændres, så det ikke længere bliver muligt at oprette friskoler kun for indvandrerbørn. Han siger, at han vil lægge en dæmper på de negative sider af friskoleformen i København, hvor hvert fjerde barn går i privatskole.

»Vi kan ikke bare lukke øjnene for den skoleform. I realiteten er privatskolen større end folkeskolen på Nørrebro, og det giver ikke mening at tale om en folkeskole, hvis privatskolen faktisk er gået hen og blevet den skole, man normalt går på. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke taler om religion. Det er etniciteten, der er det vigtige for mig og ikke, om det er kristne, jødiske eller muslimske skoler,« siger Jakob Hougaard.

Skarp kritik
Men hans holdning har mødt skarp kritik.

»Vores tillid til integrationsborgmesteren er væk. Først så vi tidligere på året, at borgmesteren ville diktere, hvordan religion skulle udøves på kommunens institutioner og nu dette. Vi vil selvfølgelig gerne drøfte friskoler ud fra rent faglige kriterier, men det her ligner rendyrket diskrimination. Det vil vi – naturligvis – ikke være med til,« mener Manu Sareen, der er formand for den radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation.

På Christiansborg er der også langt mellem klapsalverne. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) siger til DR, at der ikke er nogen som helst på Christiansborg, der vil tage den københavnske integrationsborgmesters forslag alvorligt.

»De frie skoler giver os jo den fordel, at de har lov til at gå andre veje. Det kan vi andre jo så enten blive inspireret af, eller vi kan sige, at det vil vi i hvert fald ikke efterligne. Men selve det, at den frihed er der, er et meget vigtigt og grundfæstet led i dansk demokrati, som er hundred år gammelt. Det giver os nemlig folkestyre og ikke politikerstyre,« siger Bertel Haarder.

Hougaards partifælle, uddannelsesordfører Christine Antorini, er da heller ikke begejstret, selv om hun forstår bekymringen over de opdelte skoler i København.

»Vi er bekymrede for integrationen, men vi kan ikke have en selektiv etnisk lukning af skoler. Det er diskrimination,« siger hun.

Men Jakob Hougaard har dog også støtter. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, siger således, at Hougaard er kommet med »en god og modig melding«. Martin Henriksen håber, at den socialdemokratiske folketingsgruppe vil sende »samme fornuftige meldinger«, så der kan komme »et udbytterigt samarbejde« om integrations- og skolepolitikken mellem de to partier.

At dømme efter Christine Antorinis reaktion ligger dette dog ikke lige om hjørnet.