Skandalesager bag ny, hård kurs mod problemlæger

Med en skærpet lovgivning i ryggen begynder den nyetablerede Styrelsen for Patientsikkerhed nu for alvor at træde i karakter. Budskabet er: Det skal være slut med skandale-sager, hvor læger, der er til fare for deres patienter, får lov at fortsætte deres skadelige virke i årevis.

(Foto: Kristian Brasen/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen

Reaktionen kom prompte, da den pensionerede læge Svend Lings stod frem og berettede, at han havde været med til at yde aktiv dødshjælp til ca. 10 meget syge danskere.

Styrelsen for Patientsikkerhed meldte ham fluks til Fyens Politi for at få undersøgt, om der er begået noget kriminelt, og i samme forbindelse fik Lings også at vide, at styrelsen havde tænkt sig at fratage ham hans autorisation til at virke som læge.

Dét er et klart eksempel på, hvordan der blæser nye, barskere vinde over for læger og andre sundhedspersoner, der mistænkes for ikke at varetage deres hverv på betryggende vis og måske ligefrem udgør en fare for deres liv og helbred.

Hvor sundhedsmyndighederne tidligere kunne tage sig rigtig god tid, før man greb ind over for den magtfulde lægegruppe, handles der i dag langt hurtigere og konsekvent. Tidligere skulle de udgøre en OVERHÆNGENDE fare, så der i realiteten skulle være risiko for, at de ville kunne komme til at slå deres patienter ihjel, før der blev grebet ind. Nu rækker det, at sundhedspersonerne betragtes som en fare for patientsikkerheden.

Det illustrerer det rekordstore antal sager, hvor læger og andre sundhedspersoner, i kølvandet på en lovstramning, har fået frataget deres autorisation, er sat under skærpet tilsyn eller får indskrænket deres ret til f.eks at udskrive medicin.

Der er også almindelig enighed om, at der var et stort behov for, at det skal være sådan. Lovindgrebet kom således efter en stribe skandalesager, der skabte betydelig usikkerhed om, hvorvidt tilsynet med vores sundhedsvæsen fungerede godt nok.

Der var f.eks. sagen med den nordjyske psykiater, hvor DR afdækkede, hvordan han i årevis overmedicinerede og fejlbehandlede adskillige patienter. Selv om flere læger og pårørende forsøgte at advare Sundhedsstyrelsen om hans virke, blev der ikke skredet ind.

Tilsvarende fik en hjerneskadet psykiater fra Vestjylland lov til at praktisere helt frem til 2013, selv om Sundhedsstyrelsen modtog alvorlige advarsler om ham allerede fra 2004.

Sagerne var med til at koste daværende chef for Sundhedsstyrelsen Else Smith sit job i 2015. Og da Vestre-regeringen kom til, var noget af det første, man gjorde, at fratage Sundhedsstyrelsen en række centrale opgaver og lægge dem over i flere nye styrelser, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed, som nu begynder at træde i karakter.

Budskabet er, at det skal være sikkert og tryg at være patient i det danske sundhedsvæsen. Det skal være slut med skandale-sager.

Derfor ligger det også i kortene, at tilsynet også skal være mere risikobaseret, så man i højere grad sætter ind dér, hvor er en mistanke om, at der er noget galt. Hvor man tidligere rigidt skulle aflægge et bestemt antal tilsynsbesøg på et meget stort antal sygehuse og institutioner, reagerer man nu i større udstrækning på f.eks. presseomtale, patientklager, erstatningssager og såkaldte »bekymringshenvendelser« fra bl.a. andre læger og pårørende.

I Styrelsen for Patientsikkerhed hæfter man sig dog også overordnet ved, at det i den store sammenhæng trods alt kun er få sundhedspersoner - omkring 400 - man har grebet ind i mod. Det således holdes op imod, at der er omkring 270.000 sundhedspersoner, som har autorisation til at virke i Danmark.