Skamros til Storebæltsbroen

Læs hvorfor eksperter kalder Storebæltsbroen, der lørdag fylder 10 år, for en kæmpe succes.

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Frygten var stor, da Storebæltsbroen blev debatteret heftigt i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Arbejdsløsheden ville skylle ind over Fyn og Vestsjælland, miljøet ville lide uoprettelig skade, og behovet for broen var til at overse. I en meningsmåling fra 1989 erklærede 57 procent af danskerne sig som modstander af broen.

Lørdag er det 10 år siden, at dronning Margrethe åbnede Storebæltsbroen, og det har været 10 år, der har omvendt danskerne. Broen er blevet en stor succes, som har bundet Danmark tættere sammen, og økonomien er god.

Rejsetiden er skrumpet med halvanden time, så danskerne ser mere til hinanden. Set i forhold til 1997, som var det sidste år med færger, krydser tre gange så mange biler i dag Storebælt. Dobbelt så mange mennesker passerer bæltet i tog.

- For hele Danmark har broen været en succes, og der er grund til at ønske tillykke til de politikere, der tog beslutningen, men også til dem, der driver den. Den er meget veldreven, siger trafikforsker ved Aalborg Universitet Henrik Harder.

Økonomien er også god. Så broen, der kostede 21,4 milliarder kroner i 1988-priser, er betalt ud om 15 år.

For lokalsamfundene var frygten, at arbejdsløsheden ville vokse, når færgerne lukkede. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) regnede sig i 1993 frem til, at broen ville koste 2700 arbejdspladser og blot have få og små positive effekter.

- Effekten var der. For de folk, der arbejde på færgerne, mistede deres job. Men de har efterfølgende fået et ny arbejde eller er gået på pension, og det er faldet sammen med, at det er gået økonomisk godt i de efterfølgende 10 år. Så det er ikke noget, man har mærket. Ingen af skrækscenarierne er blevet til virkelighed, siger forsker i transportøkonomi ved AKF Morten Marott Larsen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) førte an i modstanden set fra miljøets side, men selv om broen ikke har ødelagt fugle- og fiskeliv, mener fungerende direktør i DN Michael Leth Jess, at der var god grund til de kritiske røster.

- Storebæltsbroen er ikke et natur- og miljøprojekt, og konsekvensen af vores modstand var, at der blev taget vidtgående hensyn ved projekteringen. Det fortsatte ved Øresundsbroen, hvor der tages et stor sving uden om Saltholm af naturhensyn.
I forhold til de overordnede bekymringer for trafikken fik vi det trafikspring, vi frygtede. Stigningen i privattrafikken har været enorm, vi har køproblemer på motorvejene og vi har fået den flytning af godstrafik til lastbiler, som vi frygtede, siger Michael Leth Jess.

Trafikforsker Henrik Harder siger, at Storebæltsbroen først og fremmest har vist sig som et projekt, der binder Danmark sammen. Den har endnu ikke bundet Fyn og Sjælland sammen i et pendlingsområde, som Øresundsbroen har gjort med København og Malmø.

- Broen har bundet Danmark tættere sammen, men den har ikke bundet Fyn og Sjælland tættere sammen. Prisen og den tid, man kan spare, har været den helt rigtige løsning i et nationalt perspektiv, siger Henrik Harder.

Selskabet bag broen, Sund&Bælt, siger, at daglige pendlere er en meget lille del af forretningen. Der er registreret mellem 400 og 500 daglige pendlere, som benytter Brobizz.

/ritzau/