Skal vi gøre ligesom Sverige og indføre en skat per flypassager? Se hvor meget dit forbrug belaster klimaet

Søndag trådte en skat på flypassagerer i kraft i Sverige. Skatten skal bidrage til at begrænse landets CO2-udledning. Men hvor meget belaster det egentlig klimaet at flyve sammenlignet med at køre bil eller spise kød?

Passagerfly forurener væsentligt mere per kilometer end alle andre transportformer. Men samtidig er fly oftest det billigste tranportmiddel, blandt andet fordi brændstof til fly ikke beskattes. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN SULLIVAN

Når klimaregnskabet gøres op, er flyrejser en af de helt store syndere. En flyvetur til New York og tilbage igen belaster eksempelvis klimaet lige så meget som et helt års bilkørsel.

Derfor har svenske politikere indført en skat på flypassagerer, der rejser af sted fra en svensk lufthavn.

Fremover skal flyselskaberne betale 60 svenske kroner per passager for indenrigsflyvninger og flyvninger i EU. For mellemlange flyvninger lyder skatten på 250 kroner, og for lange oversøiske flyvninger samt flyvninger til det østlige Asien er skatten 400 kroner.

I danske kroner svarer skatterne til henholdsvis 43,50 kroner, 181 kroner og 289,50 kroner.

Passagerskatterne har til formål at øge flypriserne, og det skal i sidste ende begrænse Sveriges CO2-udslip, fordi færre vil vælge at flyve.

I Norge indførte regeringen i 2016 en tilsvarende skat på 83 norske kroner per passager. Også i Danmark har vi tidligere haft en lignende flyskat, men den blev afskaffet i 2007.

Den ny svenske flyskat får opbakning fra politikere i både Alternativet og SF.

»Vi ønsker også en klimaafgift på flyvninger fra danske lufthavne,« skriver Alternativet på deres Twitter-konto.

Også erhvervs- og økonomiordfører i SF, Lisbeth Bech Poulsen, mener, at flyskatter kan være med til at bremse CO2-udledningen.

»Det er virkelig nu, man skal sætte ind,« siger hun til Ritzau.

Så meget forurener det

Det meste af det vi forbruger, belaster klimaet. Flyrejser udgør per kilometer den største klimabelastning i transportsektoren, som i de fleste opgørelser anslås at være ansvarlig for over 20 procent af vores CO2-udledning.

Udover transportsektoren regnes normalt også fødevareindustrien og energisektoren som to af de sektorer, der står for den største klimapåvirkning.

Indadtil i sektorerne er der dog væsentlig forskel på, hvor stor en klimabelastning forskellige typer af forbrug har. Eksempelvis er der stor forskel på den udledte mængde CO2 mellem forskellige transportmidler og produktionen af forskellige slags fødevarer.

CO2-udledning opgøres typisk i vægt, og i grafikken og skemaet under ses således, hvor mange gram CO2 der udledes, når et menneske transporterer sig én kilometer, eller der produceres ét kilo fødevarer.

Af grafikken, der viser CO2-udledning for forskellige transportmidler, fremgår det, at man udleder omkring 20 gange mere CO2, når man flyver, end når man tager toget. Det skyldes hovedsagligt, at de fleste tog er eldrevne, mens fly er benzindrevne.

I grafikken skelnes der mellem almindelige og større personbiler, hvor sidstnævnte kategori indeholder SUV'er og personbiler med mere end fem sæder. Tallene er indhentet fra alle EU-lande.

Skemaet over CO2-udledning forbundet med fødevareproduktion viser, at produktion af et kilo oksekød udleder omkring 80 gange mere CO2 end produktionen af et kilo kartofler. Den store forskel på CO2-udledning knytter sig særligt til produktionen af alt det fodder, man bruger til slagtekvæg.