Skal vi bruge flere penge på forsvaret?

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har udtalt, at Danmark bruger for få penge på forsvaret. Men hvad er argumenterne for og imod?

Henrik Dam Kristensen (v). Marie Krarup (h).
Læs mere
Fold sammen

Pro. Henrik Dam Kristensen

»Jeg synes godt, at vi kan stå på mål for det, der kommer ud af vores forsvarsbudget i dag,« siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen om det danske forsvarsbudget. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Forud for weekendens NATO- topmøde, sagde NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, i gårsdagens Berlingske, at Danmark bruger for få penge på forsvaret. Er du enig?

»Nej, ikke nødvendigvis. Det er interessant at kigge på, hvad vi formår med det forsvarsbudget, vi har i dag. Vi er ikke blevet bedt om at deltage i internationale missioner, uden at vi har givet et bidrag, og vi får ros hver gang. Samtidig har vi netop købt nye kampfly, så i fremtiden har vi samme kapacitet, som vi har i dag. Jeg synes godt, at vi kan stå på mål for det, der kommer ud af vores forsvarsbudget i dag og være det bekendt.«

Hvad tænker du om NATOs målsætning om, at medlemslandene i løbet af et årti bruger to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret?

»Jeg er enig i, at vi hele tiden skal sikre os, at vi i NATO har en kapacitet, der gør, at vi kan sikre tryghed. Det gælder, hvad enten der er tale om at bekæmpe international terrorisme eller reagere på aktivitet i Rusland. Men jeg synes, at Danmark leverer ganske udmærket på den dagsorden. Hvis der sker en udvikling, der gør, at der er brug for nogle kapaciteter, vi ikke har i dag, så må vi jo diskutere det. Mit udgangspunkt er dog, at budgettet i dag gør, at vi kan deltage, hvor vi skal.«

Blandt NATO-medlemslandende betaler USA og Storbritannien markant mere end mange andre lande. Er det ikke meget fair, at vi øger det kollektive forsvar i Europa og bidrager med det samme?

»Når jeg kigger på de lande og så på, hvad Danmark formår at bidrage med for de cirka 1,2 procent af vores BNP, vi bruger i dag, har vi ikke nogen grund til at dukke nakken. Vi har deltaget i stort set alt, det har været fornuftigt at deltage i. Det er sådan set det interessante at se på frem for at tænke i et tal. Forsvaret leverer, og det leverer fremragende.«

Hvis vi hæver forsvarsbudgettet til de anbefalede to procent af vores BNP, vil det være en årlig ekstraudgift på 15 milliarder. Er det ikke det værd?

»Det er rigtigt mange penge. Man skal gøre sig klart, at hvis der skal bruges 15 milliarder kroner ekstra på militæret, skal der skæres på andre områder, eller også må skatten sættes op. Det handler om prioritering af midlerne. Der er mange sektorer, hvor der er brug for flere midler – om det så er kræftforskning eller udsatte børn eksempelvis. Jeg har været forsvarsordfører i et år nu, og de gange, hvor det har været fornuftigt at deltage i missioner, da har Danmark været i stand til at kunne det for de 1,2 procent, vi bidrager med i dag.«

Contra.  Maria Krarup

»Vi har indgået en aftale om, at alle medlemslandene betaler det samme, og den aftale svigter vi," siger DFs forsvarsordfører, Marie Krarup om kritikken fra NATO af, at Danmark ikke lever op til målsætningen om at bruge to pct. af BNP på militæret. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere

Marie Krarup, hvorfor er Dansk Folkeparti enig med NATOs generalsekretær i, at vi skal hæve forsvarsbudgettet ved det kommende forsvarsforlig?

»For det første har vi et meget udsultet forsvar. Det kommer som følge af nogle voldsomme besparelser ved sidste forlig, og det bliver vi nødt til at rette op på. Forsvaret i dag er alt for svagt. Det har det været i lang tid. Vi har brug for et forsvar, der kan forsvare vores eget territorium, nye kapaciteter og flere mænd og kvinder i forsvaret. Samtidig har forsvarets ansatte gentagne gange givet udtryk for utilfredshed og utryghed. Der er en ulyst til at være der, og det skal vi rette op på. Derudover har vi indkøbt nogle kampfly, som gør, at en stor del af forsvarets budget vil være øremærket de her fly. Det vil være et problem, fordi andre områder så bliver nedprioriteret. Og så har vi indgået en aftale med NATO-medlemslandene og sagt ja til at bruge to procent af vores BNP på forsvaret. Det er vi meget, meget langt fra, men det løfte bør vi naturligvis holde.«

Hvis man hæver vores forsvarsbudget til de aftalte to procent, vil det give en årlig ekstraudgift på 15 milliarder kroner. Hvordan skal de penge findes?

»Det kan naturligvis ikke lade sig gøre på kort sigt. Jeg så gerne, at forsvarsministeren lavede en plan, hvor det i det næste forlig indgår, hvordan vi når det mål. Vi er dybt afhængige af NATO, for uden dem har vi ikke noget forsvar. Derfor kan vi ikke bare være ligeglade med, hvad NATO siger til os.«

»Hvis vi stoppede al ikkevestlig indvandring til Danmark og fik hjemsendt alle de personer, der er her uberettiget, ville vi spare rigtigt, rigtigt meget. Rockwool Fonden har regnet ud, at ikke-vestlig indvandring koster os 16 milliarder om året. Der er bestemt et sted at hente pengene, men det kræver, at man kommer til fornuft på udlændingeområdet.«

Som det er i dag, står nogle enkelte lande for at finansiere langt størstedelen af NATO. Er det i orden, at der er en forskel på, hvad vi bidrager med?

»Nej, det er absolut ikke fair. Det er farligt, fordi eksempelvis USA på et tidspunkt kan sige, at de ikke gider mere. Så må vi sejle i vores egen sø. Det er farligt for os – ikke for dem. De skal nok klare sig selv, men det har vi svært ved, fordi vi er så små. Vi har indgået en aftale om, at alle medlemslandene betaler det samme, og den aftale svigter vi. Det, synes jeg ikke er særligt pænt.«

»Hvis man har et svagt forsvar, er man med til at destabilisere verden, fordi man kan friste omkringliggende stormagter og lande til at tro, at der er en billig gevinst ved at presse sig ind. Derfor bør vi få styr på vores forsvar – særligt når vi bliver opfordret til det af NATO og USA.«