Skal skolebørn have gratis mad i folkeskolen?

Sultne børn lærer ikke, lyder det fra SF, der med et millionudspil puster til debatten om, hvorvidt det er forældrene eller skolen, der skal servere morgenmaden for de danske skoleelever. Mens en ernæringsekspert mener, at statsbetalt morgenmad vil forbedre folkesundheden, vil landsformanden for Skole og Forældre hellere vil bruge pengene på bedre undervisning.

Hvis det står til SF, skal staten betale skolebørns morgenmad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjørn Kähler
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alarmen ringer, søvnen gnides ud af øjnene, tænderne strigles og i farten bliver morgenmaden sprunget over.

Flere skoleelever møder op til undervisning med knurrende maver, og det medfører koncentrations- og indlæringsbesvær.

Det vil SF gøre op med.

Med et millionudspil vil partiet sikre, at alle børn i folkeskolen får morgenmad på statens regning. Der kalkuleres med, at det vil koste 250 millioner kroner om året, og pengene skal komme ved at regulere tobaksafgifterne, så de følger prisudviklingen, skriver Politiken.

Berlingske har inviteret ernæringsekspert Marie Steenberger og landsformanden for forældreorganisationen Skole og Forældre til at debattere, hvorvidt skolebørn skal have gratis morgenmad i folkeskolen.

Ernæringsekspert Marie Steenberger er tilhænger af SF's udspil om statsbetalt morgenmad til børn i folkeskolen.

Er det statens ansvar at brødføde børn?

»Ja. Det er en rigtig god idé, at staten betaler for skolemad, fordi det vil forbedre folkesundheden i den grad, at alle børn får en ordentlig start på dagen og måske endnu vigtigere, at de opbygger gode vaner, allerede fra de er børn. Jeg mener ikke, at det kun er morgenmad, som staten skal betale, også frokosten bør betales af staten. Det kan godt være, at det virker dyrt, men det ville kunne betale sig senere hen i form af en bedre folkesundhed. Måske vil vi se, at der er færre, som lægger sig ud, og det er der brug for, for lige nu er hvert femte barn overvægtigt. Hvis der bliver serveret sund mad i skolen, kan vi allerede fra barns ben begynde at forebygge nogle af de livsstilssygdomme, som starter tidligt. Det lyder dyrt, men det er virkelig godt tjent ind.«

Hvorfor skal børn have gratis morgenmad?

»Det er en rigtig god investering at investere i børns sundhed, fordi vi kan se, at de vaner, som de får i barndommen, følger dem, når de bliver lidt større. Der er nogle velstillede og ressourcestærke familier, der gør det godt, men der er også nogle, der enten ikke har den fornødne viden eller midler til at give at børn den sunde opvækst, som børn skal have for at trives og lære. Hvis staten betaler skolemad, sikrer de sig, at børnene får en ordentlig opvækst med sund mad.«

Overtager skolen ikke pludselig en stor del af forældreansvaret, hvis de nu også skal til at sørge for, at der er mad på bordet?

»Nej, det synes jeg ikke. Særligt ikke hvis det gælder frokost, for børnene er jo allerede i institutionen og så gælder det bare om, at de får den bedst mulige mad i institutionen, og det er begrænset, hvor god en madpakke man kan lave.«

Hvor meget skal man tage hensyn til det, måske fåtal, der ikke spiser morgenmad hjemmefra?

»Jeg tænker, at det er et tilbud til de børn, som ikke får et ordentligt måltid mad, eller dem, der kommer for hurtigt ud af døren. Ingen skal påtvinges morgenmad, men der skal være mulighed for at få et måltid mad. Diskussionen er vigtig, for det er altafgørende at sætte midler af til, at vores skolebørn får meget bedre mad, mens de er i skole, end tilfældet er i dag.«

Vil det ikke give mere mening at bruge 250 mio. kr. om året, som SF kalkulerer med, at gratis morgenmad vil koste, på noget vigtigere og mere pressende, såsom bedre undervisning?

»Det er en prioritering af midlerne. Mad og ernæring er tit det, der bliver underprioritet, og det er rigtig synd, for man ved, at det går ud over koncentrations- og indlæringsevne, hvis børn ikke spiser ordentligt. Vi har også et kæmpe problem i forhold til overvægt, og vanerne grundlægges altså i barndommen. Det er forældrenes ansvar, men det er i den grad også institutionernes. Vi bliver jo mere og mere institutionaliseret, og derfor bliver vi nødt til at se, hvordan børnene kan spise sundt, når de er i institution.«

Mette With Hagensen, landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre, er imod idéen om gratis morgenmad til skolebørn.

Er det statens ansvar at brødføde børn?

»Nej, det er det ikke. Børnene er og bliver forældrenes ansvar. Men i Danmark har vi også valgt et samfund, hvor vi deles om ansvaret. Forældrene har det primære ansvar, men samfundet tager også ansvar, det er det, der er hele vores velfærdsmodel. Derfor kan man ikke sige, at staten skal blande sig fuldstændig udenom, fordi det her er et forslag, der er kommet, fordi man gerne vil gøre noget godt for børnene, og det er en fælles opgave at tage sig af kommende generationer. Men det er en balancegang, hvornår vi som samfund skal gå ind og tage over, og hvornår skal vi sige, at det ene og alene er forældrenes opgave. Når det handler om, at børn ikke trives og ikke får nok ud af skolen, har vi som skole og samfund også en pligt til at handle for børnenes skyld.«

Hvorfor skal staten så ikke betale skolebørns morgenmad?

»Fordi der andre måder, vi kan gøre det på. Skoler, som oplever problemer med ukoncentrerede, sultne børn, har selv løst problemerne. De har udvidet kantineordningen, så der står noget frugt fra nogle træer, som de har plantet til formålet. Lige nu står folkeskolen helt konkret med problemer, som er mere pressende end at få børnene til at spise. SF har ret i, at sultne børn ikke lærer, men vi skal også tilbyde børnene god undervisning, og det har problemer med lige nu. Derfor bliver vi nødt til at bruge de offentlige midler på at sikre god undervisning. Vi kan ikke lave understøttende undervisning af den kvalitet og indhold, som vi gerne vil, fordi vi mangler personale på skolerne. Vi vil gerne have 250 millioner kroner, men vi vil selv bestemme, hvad de skal bruges til. Så må vi finde en pragmatisk løsning omkring det med mad, enten i samarbejde med forældrene eller ved, at skoler lokalt laver en madordning. Den dag, vi har rigeligt med ressourcer til at lave skolens kerneopgave – undervisning – vil vi rigtig gerne have en madordning. Jeg skal være den første til at sige, at vi er misundelige hver gang, vi ser, hvordan eleverne i Sverige og Finland sætter sig ned og spiser et fælles varmt måltid mad midt på dagen.«

Eksperter mener, at morgenmad er altafgørende for børns koncentrations- og indlæringsevne. Risikerer vi ikke, at børnene ikke kan koncentrere sig, fordi de er sultne til undervisningen?

»Jo, og det kender vi også til i dag. Men vi bliver nødt til at løse det ved at tage dialogen med de store børn og fortælle dem om, hvad det betyder, når de ikke spiser morgenmad. På klasseniveau kan man lave en ordning med, at der står brød, kiks og frugt, som de kan tage i løbet af dagen. Med de mindre børn skal dialogen tages med forældrene. Hvis børnene ikke har lyst til at spise, når de vågner, skal de have noget mad med, som de kan spise i pausen. Med den dialog kommer vi langt.«