Skal politiet sende flere agenter på undercover-operationer i bandemiljøet? Et meget vidtgående skridt, advarer advokat

Den tiltagende bandevold i hovedstadsområdet får nu SF til at foreslå at udvide politiets beføjelser til at bruge agenter til at opklare forbrydelser i bandemiljøet. Et forslag, der åbner op for en række retssikkerhedsmæssige faldgruber, advarer advokat.

Loyal To Familia-medlem foran Københavns Byret 27. september 2017, kort før banden blev forbudt ved lov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Danmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tiltagende bandevold i hovedstadsområdet fik fredag regeringens støtteparti SF til at foreslå et utraditionelt greb i dansk politiarbejde.

Som en del af partiets bud på en bandepakke vil SF lade politiet indsætte undercover-agenter mod bander for at opklare forbrydelser.

Et redskab, der i dag bliver anvendt til at indfiltrere miljøer, hvor der foreligger en begrundet mistanke om forestående lovovertrædelser.

»Vi har foreslået, at man begynder at bruge agenter i bagudrettet efterforskning. I dag bruger man agenter ved mistanke om forestående kriminelle handlinger. Men er kriminaliteten først begået, er der ikke nogen mulighed for at bruge agenter,« siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen.

Forslaget skal ikke mindst ses i lyset af risikoen for nye bandekrige. Tre gange over de seneste tre dage er hovedstadsområdet blevet ramt af skyderier. To unge mænd har mistet livet, og et tredje skudoffers tilstand er kritisk.

15 ud 42 drab begået i Danmark sidste år skete på grund af opgør i bandemiljøet. Dermed har året 2020 slået alle rekorder for bandedrab.

»Det handler jo om, at bandekriminalitet er sindssygt svært at opklare. Men kunne man indsætte nogen i miljøet, der kunne indsamle oplysninger, kunne det være en stor efterforskningsmæssig fordel,« siger SFs Karina Lorentzen.

»At udvide beføjelserne til at bruge agenter  rummer helt sikkert nogle retssikkerhedsmæssige og etiske dilemmaer,« erkender hun; »Men jeg synes, man skulle få undersøgt, om det giver mening.«

Det er vel at mærke stadig uvist, om de seneste dages skyderier i og omkring København har relation til hinanden. En 27-årig mand, der blev skudt på Nørrebro, er kendt af politiet fra bandesammenhænge, mens den 39-årige mand, der er i kritisk tilstand efter et skyderi på Åboulevard ikke er medlem af en bande, men færdes i miljøet omkring bander, og Københavns Politi undersøger som én af flere hypoteser i efterforskningen, om drabet hænger sammen med en konflikt i rocker-bandemiljøet.

En person er blevet dræbt af skud i ryggen på Nørrebro i København, torsdag 2. december 2021. En del af Nørrebrogade og Sorgenfrigade blev afspærret i forbindelse med efterforskningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Sjørup.

Et meget vidtgående efterforskningsskridt

Forslaget om at udvide anvendelsen af agenter indebærer ganske rigtigt række en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Det vurderer Julie Ingrid Stage, strafferetsadvokat og partner i advokatfirmaet SKS.

»Jeg mener, at man skal være yderst tilbageholdende med at bruge politiagenter i bagudrettet efterforskning,« siger Julie Ingrid Stage.

Hun understreger, at ikke kender detaljerne i SFs forslag om undercover-agenter, og udtaler sig om forslagets overordnede principielle spørgsmål. Hun påpeger samtidig, at forslaget teknisk set indebærer infiltration og ikke agentvirksomhed i juridisk forstand, som indebærer, at pollitiet medvirker til den kriminelle handling.

»Brugen af politiagenter er et meget vidtgående efterforskningsskridt, og udvidelsen af adgangen til at bruge sådanne agenter bagudrettet indebærer nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som man skal gøre sig meget bevidst fra lovgivers side,« siger Julie Ingrid Stage.

»Det kan eksempelvis være i forhold til situationer, hvor politiagenter under en sådan bagudrettet efterforskning får oplysning om en anden lovovertrædelse, der er blevet begået, end den lovovertrædelse, som man efterforsker, et såkaldt tilfældighedsfund,« siger hun.

Hun peger på, at sådanne tilfældighedsfund kan bestå af forbrydelser, som ikke i sig selv ville være alvorlige nok til undercover-operationer.

»Hvad med tilfælde, hvor den lovovertrædelse, der afsløres under agent efterforskningen er af mindre alvorlig karakter? Altså af en karakter, som man ikke ville have kunnet få en dommerkendelse til at efterforske bagudrettet med politiagenter, selvom den er banderelateret. Skal man kunne strafforfølgelse personer, som disse oplysninger vedrører? Og hvad hvis man får oplysninger om kriminalitet begået af ikke-bandemedlemmer; skal politiet også kunne bruge dem med henblik på strafforfølgelse?« spørger Julie Ingrid Stage.

»Jeg mener, at man skal være yderst tilbageholdende med at bruge politiagenter i bagudrettet efterforskning,« siger advokat Julie Ingrid Stage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hækkerup: Vi har ikke set det sidste initiativ

Julie Ingrid Stage peger også på, at det er afgørende, om brugen af undercover-agenter kun skal benyttes ved efterforskningen af drab, som man forventer er banderelaterede, eller ved efterforskning af al bandekriminalitet.

»Sidstnævnte vil jeg især være meget betænkelig ved. Hvis sådan bagudrettet agentefterforskning skal kunne anvendes i mere bred forstand i forbindelse med bandekriminalitet, vil man fra lovgivers side skulle fastlægge sig på en nedre grænse i forhold til, hvilken type af bandekriminalitet, der skal kunne efterforskes med politiagenter. Det kan eksempelvis være ved efterforskning af banderelaterede lovovertrædelser, som har en strafferamme på et vist antal år, eksempelvis 6 år eller derover,« siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup skriver til Berlingske, at han overordnet ser positivt på SFs pakke af forslag.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad vi har været vidne til de seneste dage i København. Skyderier på åben gade må aldrig blive en del af hverdagen i Danmark,« skriver Nick Hækkerup.

»Regeringen har allerede sat ind på en række områder mod banderne og mod den utryghedsskabende kriminalitet, og jeg kan garantere, at vi ikke har set det sidste initiativ fra regeringens side i kampen mod banderne. Derfor ser jeg også positivt på, at SF har stillet en række yderligere forslag,« skriver ministeren.