Skal mobning koste kassen for skolerne?

SF vil have skolerne til at betale erstatning til mobbede elever. DF siger nej til bøder, men vil presse skoler og kommuner ved at offentliggøre mobbe-påbud.

Med en ny national aktionsplan mod mobning, der blev præsenteret torsdag, er der lagt op til, at skoler og daginstitutioner kan få rådgivning fra et tilsynsorgan. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»De kritiserer min jakke og siger, jeg skal tage den af, for ellers vil de smadre mig. Jeg har ikke gået med jakken siden. Om vinteren har de taget min taske og overdækket den med sne og pisset ned i den.«

Sådan beskrev en 14-årig dreng til Børnetelefonen den mobning, han udsættes for. Hver dag ringer der i gennemsnit fire børn til Børns Vilkårs Børnetelefon, fordi de er udsat for alvorlig mobning.

Det fortalte direktør Rasmus Kjeldahl fra organisationen på det pressemøde, hvor han torsdag sammen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), Red Barnet og Børnerådet præsenterede en national aktionsplan mod mobning i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser.

Ifølge aktionsplanen skal der oprettes et tilsynsorgan med ekspertise i antimobbearbejde, som kan rådgive skoler, institutioner, børn og forældre om mobning. Tilsynsorganet skal samtidig kunne give påbud til de skoler og kommuner, der ikke gør nok for at stoppe mobning. I dag har en tredjedel af folkeskolerne eksempelvis ikke udarbejdet handleplaner mod mobning, selv om det er lovpligtigt.

Men hvad gør man, hvis skoler og kommuner ikke efterlever et påbud? I Norge og Sverige er der mulighed for at give skolerne en bøde eller tildele de mobbede elever erstatning. Ellen Trane Nørby sagde på pressemødet, at hun senere på efteråret vil fremlægge regeringens udspil for de øvrige partier, men på forhånd tegner det politiske billede sig grumset.

»Vi tror ikke på økonomisk straf, og jeg tror heller ikke, det bliver nødvendigt,« lyder det fra Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Han vil i stedet lægge pres på mobbeskoler og -kommuner ved at offentliggøre påbud.

»Jeg kan ikke forestille mig, at en kommunalbestyrelse kan sidde et sådant påbud overhørig. Det vil jo skabe et ramaskrig lokalt, og de lokale medier vil lægge pres på skole og kommune. Alle vil spørge: Hvorfor gør I ikke noget? Det ville man ikke kunne overleve.«

Annette Lind (S) er heller ikke begejstret for økonomiske sanktioner.

»Det er positivt, at mobning nu er alles ansvar. Vi er ikke umiddelbart for økonomiske sanktioner, for vi tror, man kommer længst med samtale. Man kunne indkalde borgmesteren til en kammeratlig samtale, hvor man fortæller, hvordan loven hænger sammen,« siger hun.

SFs Jacob Mark vil derimod sikre eleverne ret til erstatning – og den skal betales af skolen.

»På den måde kan det godt ses som en økonomisk sanktion, for det er skolen, der kommer til at betale regningen,« siger Jacob Mark, der lægger vægt på, at organet også skal give skolerne rådgivning til bekæmpelse af mobning.

Et gruppefænomen

Aktionsplanen lægger op til en skærpelse af lovgivningen om folkeskolernes antimobbestrategier, og der indføres som noget nyt et lovkrav om, at også ungdomsuddannelser indfører antimobbestrategier.

Planen lægger vægt på det såkaldt e»nye mobbesyn«, som tager udgangspunkt i, at mobning er et gruppefænomen, hvor alle elever i klassen spiller en vigtig rolle, frem for kun at fokusere på enkeltindivider – mobber og mobbeoffer. Planen blev præsenteret på Amager Fælled Skole, og nogle af skolens elever har selv oplevet at spille en aktiv rolle i mobbebekæmpelse.

»Vi har oplevet, at der var nogen, der var efter en dreng, han blev skubbet og slået. Det var bare ikke i orden. Vi greb ind og fortalte det til nogle lærere. Man skal bare være mange om at gribe ind og om at sige det. Det endte med, at vi fik rigtig meget ros af lærerne,« fortalte Lena Dawoud fra 9.u efter pressemødet til Berlingske.