Skal man være nervøs for at føde på Riget?

(Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Skal man som højgravid være nervøs, hvis man står over for at føde på Rigshospitalet? Spørgsmålet melder sig, efter at en af landets mest prominente fødselslæger Morten Hedegaard – klinikchef på Riget gennem 14 år – brugte Politikens forside til at smække med døren og sige op.

»Betingelserne, vi arbejder under – og som de fødende udsættes for – bliver ringere og ringere. Det er for mig blevet en større og større belastning. Jeg sover dårligt og har gjort det i alt for lang tid,« sagde Morten Hedegaard.

Det synes ubestridt, at presset på fødeafdelingens personale er taget til. Region Hovedstaden erkender, at man »løber rigtig, rigtig stærkt på fødeafdelingerne,« og arbejdstilsynet gav for et halvt år siden arbejdsmiljøet på afdelingen en sur smiley. På Christiansborg har man også reageret og sat 200 mio. kr. af til at forbedre forholdene på landets fødeafdelinger.

Det sker bl.a. efter, at Berlingske havde sat kritisk lys på sikkerheden, når kvinder fik sat deres fødsel i gang med præparatet Misoprostol. Og beskrevet hvordan børn fik hjerneskader, fordi personalet ikke var godt nok oplært i at overvåge barnets hjertelyd under fødslen. Oven i det har der været talrige mediehistorier om kvinder med veer, der blev sendt på kryds og tværs mellem hovedstadens hospitaler i taxa, fordi der var for lidt plads og for få hænder på de største afdelinger.

Men sideløbende med de ekstra penge søsatte Region Hovedstaden en større, samlet spareøvelse på 640 mio. kr., og der fødes stadigt flere børn i hovedstadsområdet, hvilket øger presset på fødeafdelingerne. De ekstra penge har derfor tilsyneladende ikke hjulpet det store på det oplevede arbejdspres. Personalet på Rigshospitalet befinder sig for ofte i den såkaldt røde zone, hvor arbejdspresset føles som så højt, at personalet f.eks. er nødt til at gå videre til en anden opgave og patient, lige efter en kvinde har født. Selv om det ikke ligefrem øger tryghedsfølelsen hos de nybagte forældre eller er fagligt optimalt.

Paradoksalt nok udspringer det større pres på afdelingernes personale til dels af, at man har skærpet sikkerheden omkring fødslerne. På dekret fra Sundhedsstyrelsen skal en kvindes fødsel i dag sættes i gang, når graviditeten går over 41 uger, fordi det mindsker risikoen for komplikationer. Det har betydet, at op til 30 procent af fødslerne i dag sættes i gang mod 12 procent tidligere. En igangsat fødsel skal overvåges langt grundigere end en naturlig, hvilket så kræver ekstra opmærksomhed fra personalet. Samtidig søsatte man i 2012 projekt Sikre Fødsler, hvor nye arbejdsgang og efteruddannelse bl.a. skulle sikre en generelt bedre overvågning af de fødende, så der ikke opstod alvorlige sager med hjerneskader.

Over for Berlingske fastslår klinikchef Morten Hedegaard, at hans opsigelse ikke er et advarselsflag i forhold til patientsikkerheden, og at han stadig mener, at fødende i Region Hovedstaden får en »topkvalificeret faglig bistand til sine fødsler.«

Det handler altså nærmere om, at han er træt af at honorere en ledelses krav om, at budgettet skal slankes og personalet løbe stærkere. Træt af, at Rigshospitalet sparede sit barselshotel væk, hvor førstegangsfødende kunne overnatte og komme sig efter en fødsel. Og træt af, at tilfredsheden hos personale og patienter er dalet. De samme toner har lydt fra Jordemoderforeningen, og de to faggrupper har været ganske skarpe og professionelle til at bruge medierne til at lufte disse frustrationer.

Mon ikke der er sted i Region Hovedstaden også findes portører og Sosu-assistenter, som mærker, hvordan en sparerunde på 640 mio. kr. trykker systemet og betyder, at der skal løbes stærkere? Men dem har vi ikke på samme måde hørt fra.

Vi har til gengæld hørt fra utrygge og utilfredse kommende eller nybagte møder. Fødsler er et område, hvor der er enorme følelser på spil. På en helt anden måde end når der tales om meniskoperationer og ventetid på skadestuerne. At føde et barn eller være vidne til miraklet er en af livets største oplevelser. Og ethvert kommende forældrepar drømmer om en fødsel i harmoni og fred på en afdeling, hvor man efterfølgende kan bearbejde oplevelsen i fred og ro. Men den drøm harmonerer efterhånden skidt med et offentligt tilbud, der er skåret ind til benet. Fødselsforberedelsen foregår i auditorier. Andengangsfødende sendes hjem fire til seks timer efter fødslen, mens de heldigste førstegangsfødende får lov at blive natten over. Og så kan man risikere at blive sendt til et hospital 40 kilometer væk frem for at kunne føde på det, som ligger tæt ved ens hjem. Alt dette har sikret en god klangbund i befolkningen, når personalet på fødeafdelingerne klager over besparelser og en travlere hverdag. Og til, at der er opstået en hel industri af private tilbud om fødselsforberedelse, jordemoderkonsultationer og fødselshjælp i privat regi.

Så svaret på vores indledende spørgsmål må være: At ifølge lægerne på Rigshospitalet er sikkerheden for de fødende i orden, og du kan trygt bringe dit barn til verden der. Men du skal regne med, at det bliver et kort visit, hvor personalet nok vil have rygende travlt og ikke voldsomt meget tid til at sikre en god oplevelse.

Spørgsmålet er så, om det alt i alt gør den gravide tryg eller nervøs.