Skal fartgrænsen sænkes til 40 km/t på Frederiksberg? »Umiddelbart har jeg svært ved at se den store effekt«

Sænk fartgrænsen til 40 kilometer i timen på det meste af Frederiksberg, lyder det fra De Radikales spidskandidat i kommunen, der vil sikre de bløde trafikanter bedre. Det er en rigtig god ide, mener trafikforsker. Men selvom borgmester Simon Aggesen (K) er villig til at drøfte forslaget, har han svært ved at se, at det skulle få nogen mærkbar effekt.

Gammel Kongevej i gråvejr. Stod det til De Radikale i kommunen skulle Frederiksberg sænke fartgrænsen til 40 kilometer i timen. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frederiksberg skal ikke længere være en kommune for bilerne, men en kommune for menneskene.

Sådan lyder det fra De Radikales borgmesterkandidat og nuværende rådmand i Frederiksberg Kommune, Lone Loklindt. I et debatindlæg i Politiken onsdag foreslår hun at indføre en fartgrænse på 40 kilometer i timen i kommunen, med undtagelse af statsveje som Åboulevard. Det skal ske for at skabe større sikkerhed for de såkaldte bløde trafikanter – cyklister og fodgængere.

»Det er med dårlig samvittighed og en klump i halsen, at jeg må erkende, at vi politikere på Frederiksberg ikke har gjort det godt nok. Vi havde en målsætning om, at der i 2020 skulle være 25 personskader – en målsætning, vi ikke nåede i 2020 og, som det ser ud nu, heller ikke når i 2021. Det er konsekvensen af, at et borgerligt flertal i kommunen konstant giver grønt lys til bilismen og rødt lys til borgerne,« skriver Lone Loklindt.

Men den holdning deler Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, ikke.

Mens han »ser en god og positiv intention i forslaget«, og han henviser til kommunens målinger, der viser, at der gennemsnitshastigheden, der bliver kørt på Frederiksberg, er 33 kilometer i timen – altså mindre end den foreslåede grænse. Desuden gør kommunen allerede brug af zoner med lokale fartgrænser på 30 og 40 kilometer i timen.

»Umiddelbart har jeg svært ved at se den store effekt af en generel hastighedssænkning. I de tidsrum, hvor der er mange bløde trafikanter, er der også rigtig meget trafik, der forhindrer bilisterne i at kunne køre de tilladte 50 kilometer i timen,« siger Simon Aggesen og fortsætter:

»De tidspunkter, hvor man rent faktisk kan køre 50 kliometer i timen, er der ikke særlig mange bløde trafikanter på vejene. Så jeg er bange for, at vi vil skabe større gene uden egentlig at skabe større trafiksikkerhed.«

»Nej, vi har ikke kun fokus på bilister. Men vi har fokus på balancer,« siger borgmester Simon Aggesen (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ifølge Frederiksberg-borgmesteren er kommunen netop gået i gang med en trafikanalyse, der skal undersøge, om skal foretages trafikale ændringer, for eksempel flere vejbomme eller lokale hastighedszoner.

»Vi har et stort fokus på vanvidsbilisme, som er til stor gene i hele hovedstadsområdet. Men de, der ligger og kører 100 kilometer i timen gennem en by, vil være fløjtende ligeglade med, om der står 40 eller 50 på skiltet,« siger Simon Aggesen.

Har Lone Loklindt ret i, at det borgerlige flertal konstant giver grønt lys til bilismen og rødt lys til borgerne?

»Det er jeg selvfølgelig ikke enig i. Vi har en plan om, at der skal være cykelstier på alle overordnede trafikveje. Derudover går vi nu videre og anlægger cykelstier, så man kan komme i skole uden at skulle ud og cykle på vejareal. Alle de aftaler er De Radikale i øvrigt med i,« siger borgmesteren og fastslår:

»Så nej, vi har ikke kun fokus på bilister. Men vi har fokus på balancer. Vi forsøger at skabe en by, hvor der både er plads til dem, som har brug for en bil, dem, som gerne vil cykle sikkert og dem, der gerne vil bevæge sig til fods.«

Simpelthen så veldokumenteret

Ifølge trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann er det en rigtig god idé at sænke fartgrænsen på Frederiksberg og i byerne generelt.

»Det mener jeg helt sikkert. Al forskning viser, at hvis man sænker farten, får man både øget tryghed for borgerne og færre ulykker. Det er simpelthen så veldokumenteret, som noget kan være,« siger han.

Ifølge Harry Lahrmanns forskning skyldes cirka 70 procent af alle tilskadekomne ulykker med bløde trafikanter i byerne.

»Når man ser på den officielle ulykkesstatistik, som er baseret på politiets indberetninger, er der et stort mørketal. Det mørketal består primært at bløde trafikanter i byerne. Derfor giver det god mening at tale om fartgrænsen i byzonerne som et trafiksikkerhedsmæssigt problem,« siger trafikforskeren.

Simon Aggesen »anerkender til fulde«, at der er et mørketal af farlige situationer, som aldrig bliver indrapporteret til politiet.

»Men der er jo ingen partier på Frederiksberg, uden undtagelse, som ikke ønsker at forhindre uheld og sikre ordentlige forhold for bløde trafikanter. Der skal bare være mening med det. Når vi ved, at gennemsnitshastigheden er så lav, som den er, skal vi være meget påpasselige med ikke at lave en generel regel, som skaber gener for bilisterne og ikke gør en reel forskel, der hvor der er behov for det,« siger han.

Som reglerne er skruet sammen nu, er det politiet, der bestemmer hastigheden på skiltene. Men i foråret annoncerede transportminister Benny Engelbrecht (S), at han ønsker at »give kommunerne større mulighed for at sænke de lokale hastighedsgrænser for at forbedre trafiksikkerheden i byer og byområder«.

Lokale hastighedsnedsættelser vil fortsat skulle ske i samarbejde med politiet og balanceres i forhold til hensynet til fremkommelighed og trafikafvikling, står der i en pressemeddelelse udsendt af Transportministeriet 6. maj.

Forslaget er sendt i offentlig høring, og Transportministeriet oplyser, at arbejdet med de indkomne høringssvar fortsætter efter sommerferien.