Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tirsdag kan danskerne få svar på, om de skylder penge til skattefar eller har skattekroner til gode.
Skat indhenter fra 1. januar til 9. marts i år oplysninger fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, og tirsdag bliver de foreløbige oplysninger tilgængelige i TastSelv. Her kan danskerne lave en vejledende beregning på, om de skal have penge tilbage i skat, eller om de skal betale restskat for skatteåret 2014.
Traditionen tro er interessen omkring det skæbnesvangre skattespørgsmål stor, men ventetiden på TastSelv-funktionen er ifølge Skat lige nu nede på kun et minut.
Selvom Skat begynder at vise skatteoplysninger for 2014 i TastSelv allerede nu, fortsætter Skat med at inddrive oplysninger frem til 9. marts.
Indtil da kan oplysningerne løbende blive rettet til, og man må derfor vente til 9. marts med at få endeligt svar på, om der er røde eller grønne tal på bundlinjen af sit skatteregnskab.
Hvis man er en af de heldige, der modtager en grøn hilsen, bliver pengene udbetalt via NemKonto 7. april, hvis beløbet ikke overstiger 100.000 kroner.
Har man betalt for lidt i skat, er det en god forretning at få betalt regningen så hurtigt som muligt, fordi renten vokser dag for dag. Indtil 1. juli er renten 2,9 procent efter skat, og har du stadig ikke betalt din skattegæld 2. juli, bliver renten sat op til 4,9 procent.