Skagens mange ansigter

Festen er forbi. Den sidste rosé er drukket, den sidste sang spillet i Hyttefadet, den sidste tatar spist på Ruths. Sarah Skarum og Nikolai Linares gør status efter en uge i Skagen, Hellerup-ugen.

Øverst tv. Maria Rothman, 34 år og fra Roskilde. Gl. Skagen i en uge. Morten Hesselholt, 44 år og fra København. Arbejder på Ruths Hotel i fem måneder. Kelby Bryant, vil ikke oplyse sin rigtige alder, men siger hun er 33 år. Hun er fra Malibu i Californien og er i Gl. Skagen i to dage. (Nederst tv.) Philip Dithmar, 20 år og fra Rungsted. Han er i Gl. Skagen i et par dage. Catharina Berman, 17 år og fra Odsherred. Catharina er i Gl. Skagen i en uge. Knud Erik Nelleman, 74 år og bor i Schweiz. Han er i Gl. Skagen i fire dage.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er som at træde ind i en stamme med sære ritualer, hvis man dumpede ned foran Ruths Hotel en sommerdag omkring klokken 14 i uge 29. Mennesker klædt i det samme tøj, lyse pasteller, trøjen bundet over skuldrene, loafers i ruskind eller sejlersko. Kvinder med hår farvet omhyggeligt i naturtro, solkyssede, lyse striber, sko, der gør dem 12 cm højere, negle lakeret i koralfarvede nuancer, makeup i ansigtet, der lægger skygger, fremhæver og skjuler og forsøger at slide et par år af alderen.

De mødes, nikker, smiler, kindkysser og drikker rosé. De har mobiltelefonerne liggende foran sig, nogle nøglen til værelserne på Ruths som et trofæ. Nogle kommer kørende i store biler, de parkerer foran det lave stakit. Andre lister den fornuftige familiebil ind på parkeringspladsen, før de selv glider ind på terrassen.

Tatar på store tallerkener. Få pommes frites arrangeret udenom. Mere rosé. Ikke den billigste på kortet, men den fra Sancerre. Uden spørgsmål, bare i vinkøleren.

Samtaler, der altid indeholder de samme spørgsmål:

Hvor bor I?

Skal I på Hyttefadet i aften?

Ses vi i Hullet?

Svaret på det første bør være Gl. Skagen. Det næste er altid ja. Selv om man ikke mener det.

For 'man' bor i Gl. Skagen. Dette uendeligt velfriserede sommerhusområde, der engang var en by. Her er gult hus ved siden af gult hus med røde tage og hvide vinduer og duftende hybenroser og klitter og marehalm og ordentlighed og nymalede sprosser, og det hele er pænt og ordentligt og velholdt, så man næsten føler sig som i en kulisse, arkiveret under »super yndig dansk sommeridyl« og får dårlig samvittighed over at have flade sko og et hul i trøjen.

Her bor man, spiser på Ruths, bader på stranden og fester på Hyttefadet. Skagen by kommer man kun i, når man skal købe ind i Superbrugsen. Store poser fyldt med mad. Skiftevis tilbud på Amarone og Chablis i vinafdelingen. Måske frokost på Fiskerestauranten i Skagen Havn, hvor der også er rosé - og godt med champagne - på kortet, og så hjem til idyllen igen.

Så griller man eller spiser bare spaghetti hjemme i huset, eller man går på Ruth og får en bøf eller fisk - men ikke for meget brød, for hvede er også farligt i Skagen - før man skal på Hyttefadet. Hænge ud i brasseriet ovenpå, hvor man også kan sidde ned og tale, før man maser sig gennem køen, ned ad trappen og ind på diskoteket, der ligner det, det er, et diskotek i provinsen, men hvor festen er i et andet gear, hvor der danses, som om der ikke er noget i morgen, og hvor magnumchampagne til 4.000 kr. flasken ikke skal drikkes, men sprøjtes ud i lokalet, gerne på nogle hvinende piger.

Her er mænd, der spørger efter diet tonic, og kvinder, der resolut går i gang med at tømme et shotbræt med ti gange små grå. Her er kindkys og »hej hej« og fornemmelsen af at være midt i en fest, der har været i gang i årevis.

Roskilde Festival for de rige, kaldte Henrik Byager Skagen i uge 29. Sunny Beach for det grå guld, sagde en kvinde på terrassen.

»Det er hårdt at være her, når solen ikke skinner, så er der jo ikke andet at gøre end at drikke sig fuld,« sagde en tredje. Og en fjerde grinede: »Hvad der sker i Skagen, bliver i Skagen«.

En boble kan man vel sige. Virkeligheden er sat på pause, her er bare sjov og ingenting og slåen ud med armene og betale for hele bordet og grine ad, at man smadrer en iPhone og henkastet forklarer, at man da fløj herop selv, »45 minutter, det var skønt.«

Det er en fest, og det er sjovt, og maden er god, og pigene er smukke, og mændene er velhavende, og nogle er godsejere og andre er ingenting, men alle er glade, og det er sjovt som det, det er. En fest.

Og når det bliver for meget, når der har været kindkys, dyre sko og kække bemærkninger nok, så er der altid havet i Skagen. Voldsomt, smukt, overrumplende, evigt i bevægelse. Mægtigt. Ved siden af det er vi alle sammen bittesmå. Og lige store.