Skænderier får unge til at bekymre sig om forældrenes skilsmisse

Størstedelen af de unge i kernefamilier trives. Men især forældres skænderier får en mindre gruppe til tænke på skilsmisse, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Snak med jeres barn, lyder det fra ekspert.

Oftest lægger forældrenes skænderier til grund for de unges bekymring. Det gælder både, når forældrene skændes ofte, og når de skændes højlydt. Og det er især råb og skrig, forældre skal undgå ifølge børnepsykolog Ulla Dyrløv. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste unge har det godt derhjemme. Men nogle bruger også meget tid på at bekymre sig om, hvorvidt deres forældre måske skal skilles.

Det viser en ny undersøgelse fra Børne­rådet blandt 1.500 elever i 8. klasse over hele landet. Her fremgår det, at 14 procent af de børn, der bor sammen med begge forældre, altid eller af og til tænker på, om forældrene skal skilles.

Børnerådets formand Per Larsen er glad for, at langt de fleste trives. Men han peger samtidig på, at andelen, der ikke gør, er for stor:

»Det er bestemt en glædelig nyhed, at så mange har det godt i hjemmet. Men det er et overraskende højt tal for kernefamilier. Der skal mere fokus på, at man skal tale om det. De fleste børn har kammerater, hvis forældre er blevet skilt, og derfor er det naturligt, at de tanker også kan opstå hos dem, hvis forældrene ikke kommer det i forkøbet,« siger Per Larsen.

Oftest lægger forældrenes skænderier til grund for de unges bekymring. Det gælder både, når forældrene skændes ofte, og når de skændes højlydt. Og det er især råb og skrig, forældre skal undgå ifølge børnepsykolog Ulla Dyrløv.

»Det er ikke sådan, at forældre ikke må skændes. Det er et vigtigt budskab, for det er meget svært at undgå. Men jeg synes aldrig, at man skal råbe. Råb er altid ubehageligt. Forældrene dem, der skal have styr på det. Det har de ikke, når de råber og skændes, og det gør børnene bange,« fortæller hun.

Når unge går med tanker om, at deres forældre måske går fra hinanden, påvirker det dem meget. Børnerådets undersøgelse viser, at de, som af og til eller altid tænker på forældrenes skilsmisse, trives i mindre grad.

De scorer lavere, hvad angår til livstilfredshed, svarer i højere grad, at de sjældent har nogle at tale om problemer med og føler sig oftere ensomme.

»Sig undskyld«

For at undgå de følelser har de interviewede unge i undersøgelsen opstillet nogle gode råd til forældrene. Det gennemgående råd er, at forældre skal tale åbent om problemerne, for børnene vil gerne inddrages. En 15-årig pige siger:

»Snak med jeres barn, vær ærlige, og lad være med at lade som om, alt er godt, hvis det ikke er det.«

Og forældrene skal også være opmærksomme på at forklare deres børn, hvad der foregår, siger Ulla Dyrløv.

»De skal vende tilbage til børnene og sige undskyld, hvis de har haft et skænderi. De skal fortælle dem, at de ikke har noget med dem at gøre, og at det ikke betyder, at de er ved at blive skilt,« siger hun.

»Og hvis man ikke har skændtes, kan man alligevel en gang i mellem spørge ind til det ved aftensmaden for at høre, hvilke tanker de går med. Det kan være ved at spørge, om det er noget barnet selv tænker på. Så fanger man dem også, hvis de bekymrer sig helt uden grund.«

God stemning hos de fleste

Undersøgelsen har også kigget på, hvordan de unge oplever stemningen derhjemme. Det er både, når det gælder kernefamilier og brudte familie, hvor den unge kun bor med en af sine forældre.

89 procent synes, der er en god stemning derhjemme. Men syv procent oplever, at der på en helt almindelig dag er dårlig eller rigtigt dårlig stemning. Og andelen er større i brudte familier end i kernefamilier.

»Det er klart et signal om, at der er behov for større fokus i de brudte familier. Det lyder måske ikke af så meget, men det drejer sig om omkring 5000 børn, som mistrives i større eller mindre grad,« siger Per Larsen.

Ifølge ham er det også den nære indsats, der er vigtigt. Det gælder især forældrene, men også pædagoger og lærere, som kan holde øje med om barnet ændrer adfærd eller isolerer sig. Men på den store bane er det også et spørgsmål om familiepolitik, forklarer han.

»Vi skal holde øje med, om vi presser familierne for meget i dagligdagen, så det er sværere at få skabt en god opmærksomhed om sine børn,« siger han, men han holder fast i, at det vigtigste er at fokusere på de børn, som tilsyneladende har et aktuelt problem.

»Der er så mange, der trives derhjemme. Men vi skal huske at spørge os selv, hvordan vi får de sidste med på vognen, så de også kan få en positiv oplevelse. Det er så vigtigt for deres fremtid, at børnene har det godt.«