»Skadeligt« hvis pressen graver i minksag, mener politiet – mørklægger alle dokumenter

Landets øverste politimyndighed, Rigspolitiet, vil mørklægge dokumenter om politiets rolle i den ulovlige aflivning af millioner af mink – begrundelsen er ganske usædvanlig, mener kritikere.

»Det er hele min fremtid, der er slut.« Sammen med sin far afliver Kim Henriksen fredag 13. november sin sidste mink. Gården ved Støvring i Nordjylland overtog han fra sin far Per, der byggede den første minkhal i 1987. Efter omfattede coronaudbrud blandt den danske minkbestand, besluttede regeringen at slå alle mink ned. På ti dage skulle 17 millioner mink aflives. Efterfølgende kom det frem, at beslutningen var i strid med grundloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vigtige dokumenter om politiets rolle i den ulovlige aflivning af millioner af danske mink skal hemmeligholdes for pressen og ikke blive til artikler i aviserne eller indslag i nyhederne, og hvorfor så det? Jo, pressens »undersøgelse« af sagen kan være »skadelig« – og skal derfor »undgås.«

Det fremgår af en udtalelse fra landets øverste politimyndighed, Rigspolitiet, der er sendt til Folketingets Ombudsmand.

Rigspolitiets begrundelser vækker opsigt hos Dansk Journalistforbund, der organiserer hovedparten af alle danske journalister:

»Der ligger virkelig en værdidom, når Rigspolitiet mener, at pressens arbejde er skadeligt og forstyrrende. Det er slet ikke Rigspolitiets opgave. Udgangspunktet må være, at politiet arbejder i offentlighedens tjeneste, og derfor skal der være offentlighed om politiets arbejde,« siger Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund.

Sagen vedrører Rigspolitiet udarbejdelse af et såkaldt »actioncard« – nedskrevne instruktioner – til de politifolk, der i november 2020 skulle ringe rundt til minkavlere og overtale dem til hurtigst muligt at aflive deres mink. Af et actioncard, der er delvist offentliggjort, fremgik det, at hvis ejeren af de raske minkfarme sagde nej til at få aflivet deres mink, skulle betjentene gøre det klart, at myndighederne senere ville møde op og gennemføre aflivningerne.

Hovedparten af Rigspolitiets actioncard er mørklagt – tilbage er få oplysninger, der viser, hvad politifolk skulle sige, hvis minkavlerne nægtede at lade deres dyr aflive: Vi kommer alligevel.

Denne besked blev givet på trods af, at Rigspolitiet vidste, at der ikke i de dage var lovhjemmel til at gennemtvinge aflivninger uden for få allerede etablerede smittezoner.

Både rigspolitichef Thorkild Fogde og justitsminister Nick Hækkerup (S) har siden beklaget forløbet.

Jyllands-Posten og Berlingske har i månedsvis forsøgt at få myndighederne til at udlevere dokumenter, der kan belyse forløbet, herunder kaste lys over, hvordan Rigspolitiet ved en fejl kunne bede betjente presse på for at få aflivet mink, til trods for at politiet vidste, at det var ulovligt, men hidtil forgæves.

Rigspolitiet har henvist til den såkaldte »opsamlingsparagraf« i offentlighedsloven – lovens § 33, stk. 5 – der gør det muligt at begrænse retten til aktindsigt for at beskytte »væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet«. Rigspolitiet henviser til, at Folketinget har besluttet at lade en advokat undersøge Rigspolitiets håndtering af sagen – og fastslår, at det vil være »skadeligt«, hvis dansk presse sideløbende får adgang til dokumenter og gennemfører egen kulegravning af forløbet.

Skadelig

I en udtalelse til Folketingets Ombudsmand, der undersøger, hvorvidt myndighedernes afslag på aktindsigt er lovligt, anfører Rigspolitiet, at det vil »undgå«, at der i pressen foretages en sideløbende »undersøgelse« af de spørgsmål, som advokatundersøgelsen behandler:

»Det er Rigspolitiets vurdering, at der er en nærliggende fare for, at en udlevering af oplysningerne vil være skadelig for gennemførelsen af advokatundersøgelsen, idet en udlevering af dokumenterne vil føre til »undersøgelser« i pressen, der ikke vil give et fuldstændigt billede af forløbet, og hvor de i forbindelse med en advokatundersøgelse sikrede retssikkerhedsgarantier ikke er iagttaget. Sådanne sideløbende »undersøgelser« i pressen går således imod hensigten med Folketingets nedsættelse af en advokatundersøgelse.«

Rigspolitiet har selv sat »undersøgelser« i anførselstegn.

»Det er oprørende at læse, at Rigspolitiets indtager en rolle som nogle, der skal vurdere, hvad myndigheden tror, en aktindsigt skal bruges til. Der ligger en bedømmelse i det, og jeg mener, at Rigspolitiet indtager en rolle, som slet ikke tilkommer myndigheden,« siger Tine Johansen.

»Det er rystende. Og det er afslørende, fordi det fortæller om tankegangen. Rigspolitiet og andre myndigheder arbejder i borgernes interesse. Pressen sørger for, at borgerne får kendskab til de her vigtige ting. Men her har vi en myndighed, som gør sig til værdidommer over, om pressen skal ‘snage’.«

Er det overhovedet lovligt?

Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår det, at dokumenter, der indgår i en kommissions arbejde, er undtaget fra aktindsigt. Folketingets Ombudsmand har tidligere sagt god for, at den førnævnte paragraf i offentlighedsloven kan bruges til at tilbageholde dokumenter, der ventes at indgå i en kommissions arbejde, men kun hvis nedsættelsen af kommissionen er »nært forestående« og for eksempel er besluttet af regeringen, fremgår det af hovedværket om offentlighedsloven, der er udgivet på DJØFs forlag og skrevet af dommer i Østre Landsret Mohammad Ahsan.

Heraf fremgår det også, at paragraffen kan bruges til at undtage dokumenter, der vil indgå i en undersøgelseskommissions arbejde, men det fremgår ikke, at paragraffen kan bruges til at hemmeligholde dokumenter, der indgår i en advokatundersøgelse, og det er dét, der skal gennemføres af politiet i denne sag.

Tynd is

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze siger, at Rigspolitiet efter hans vurdering er »ude på tynd is. Rigspolitiet tester grænser, kan man sige«.

»Når man nedsætter en undersøgelseskommission, kan man nogle gange lukke dørene – give afslag – fordi det belaster for meget, at pressen graver. Men er der lighedstegn mellem undersøgelseskommissioner og advokatundersøgelser? Det er der efter min mening ikke. Advokater graver i dokumenterne, men afhører ikke enkeltpersoner. Det er en vigtig forskel. Men Rigspolitiet forsøger altså at klistre nogle argumenter fra regler om undersøgelseskommissioner over på advokatundersøgelser,« siger Michael Gøtze:

»Der er en tendens til inflation i advokatundersøgelser. Og hvis Rigspolitiet får ret her, kan der blive lukket døre i forbindelse med rigtig mange advokatundersøgelser. Det taler for, at der skal være gode og reelle grunde til det. Hvis argumentet bliver, at man kan give afslag mere eller mindre pr. mekanik, så snart en advokatundersøgelse skal se på et eller andet, bliver der lukket gevaldigt ned for offentlighedslovens anvendelser – så bliver det svært for journalisterne at følge med i sagerne. Rigspolitiet har ikke konkretiseret, hvad problemet egentlig er,« siger professoren.

Afslører de inderste tanker

Professor Michael Gøtze mener, at Rigspolitiets udtalelse sætter tingene skarpt op, men at den måske viser, hvad embedsmænd tænker, men sjældent siger:

»Det er et afslag, som i et usædvanligt klart sprog afspejler, hvad mange tænker, når man sidder i centraladministrationen: Når pressen graver, bliver det hurtigt sort/hvidt, og nogen skal hænges til tørre – den, der lever skjult, lever godt. Offentlighedsloven sætter dog grænser for, hvor skjult man kan leve,« siger Michael Gøtze.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Rigspolitiet skriver i en mail til Berlingske, at myndigheden ikke ønsker at kommentere kritikken og henviser blot til de begrundelser, der er anført i afgørelsen om aktindsigt.