Sjællandsk »lugteklinik« får tocifret millionbeløb i ryggen: Nu skal covid-19-senfølger kortlægges

27 millioner kroner er blevet tildelt et forskningsprojekt med Sjællands Universitetshospital i spidsen, der skal komme til bunds i blandt andet lugte- og smagsforstyrrelser ved covid-19.

Et forskningsprojekt i senfølger med Sjællands Universitetshospital i spidsen skal komme til bunds i senfølger ved covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At coronavirussen kan trække veksler på menneskers helbred i lang tid efter sygdommen, er en velkendt sag.

Men her stopper kendskabet også, for meget ved vi endnu ikke om senfølgerne af smitte med covid-19. Det skal et nyt dansk-svensk samarbejde med Sjællands Universitetshospital i spidsen forsøge at lave om på.

Et rygstød på 27 millioner kroner i EU-midler skal sikre, at forskere får kortlagt de mystiske symptomer.

Det skal blandt andet ske ved oprettelsen af en lugte- og smagsklinik, som skal komme til bunds i en type mærkværdige senfølger, som blev kendt i den brede offentlighed sidste år.

Det er anosmi og ageusi, der betegner henholdsvis nedsat lugtesans og nedsat smagssans.

Preben Homøe, professor i øre, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital, kan godt huske, hvornår han først fik kendskab til symptomerne.

»Det kan jeg huske nærmest helt nøjagtigt, for allerede en uge eller to efter, at Danmark lukkede ned, fik jeg en mail fra en kollega i Frankrig, som havde observeret nedsat lugte- og smagssans,« siger han:

»Dengang vidste man ikke, om det var kronisk, eller om det gik over igen. Jeg tænkte, at det var helt usædvanligt, at en virussygdom kunne udvikle så markante følger. Vi ser noget ved influenza, men det er ikke så mange, som bliver ramt.«

Preben Homøe, projektets forskningsleder, husker tydeligt, da han først blev bekendt med, at lugte- og smagsforstyrrelser kunne være et tegn på covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sjællands Universitetshospital.

Preben Homøe er projektets forskningsleder og skal stå i spidsen for en lugte- og smagsklinik, som skal udvikle og forbedre behandlingen af disse senfølger.

»Vi mangler simpelthen at få et samlet billede af, hvor hyppigt det er, og hvor hårdt folk bliver ramt af det,« siger Preben Homøe.

Derudover skal der oprettes en biobank til et studie af såkaldte »biomarkører«, der skal kaste lys over, hvorfor patienter bliver påvirket i forskellig grad af senfølger samt hjælpe udviklingen af målrettede behandlingsforløb.

15 forskere fra medicinske specialer og forskningsmiljøer i Danmark og Sverige skal samarbejde i forskningsprojektet.

De 27 millioner kroner er et »meget stort beløb«, siger Preben Homøe. Og det forpligter.

Pengene kommer fra EU-initiativet Interreg, der har til formål at fremme samarbejdet mellem EU-lande.

Egon Bo, der er regionsrådsmedlem for Konservative og Regions Sjællands repræsentant i Interregs program for Øresund-Kattegat-Skagerak har arbejdet længe på at få pengene hentet hjem, fortæller han.

»Det er værd at bemærke, at vi har fået så mange penge, for det er meget vigtigt at få topprofessionelle forskere til at komme til bunds i senfølger. Det skulle mange gerne vise nogle resultater, der også kan sætte et internationalt præg,« siger han.