Siumuts politibetjent skal redde partiet ud af krisen

47-årige Kim Kielsen er netop blevet valgt som formand for Grønlands største parti. Hans mission er blandt andet at komme den nepotisme, der i årtier har været en svøbe for landet, til livs.

Den nyvalgte Siumut-leder, Kim Kielsen, over-tager ledelsen i Grønlands største parti efter den skandaleramte Aleqa Hammond, der måtte trække sig efter bilagsrod. Han får brug for hele sin politiske ballast for at klinke skårene i det splittede socialdemokratiske parti. Foto: Ulrik Bang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønland er i danske medier blevet beskrevet som »en bananrepublik« efter de seneste ugers politiske turbulens. Men nu blæser der tilsyneladende nye friske vinde fra Nuuk, omkring 4.000 kilometer fra Danmark. Grønlands politiske system er muligvis mere robust, end den seneste mediestorm har vist.

Forleden faldt regeringslederen Aleqa Hammond i en stribe af bilag, og i kølvandet på det trak hun sig som formand for Siumut, Grønlands største parti. I weekenden blev den 47-årige loyale partisoldat Kim Kielsen på et ekstraordinært landsmøde valgt som ny leder med hele 44 ud af 65 mulige stemmer. Hans nærmeste forfølger blev den 68-årige partistifter, Lars-Emil Johansen, der stillede op i sidste øjeblik, og fik opbakning fra 17 delegerede.

Kim Kielsen går for at være en ordentlig og redelig siumutter. Han ønsker at være garant for, at der bliver sat en stopper for ministres misbrug af repræsentationskonti til private formål og politisk kammerateri ved f.eks. udnævnelse af embedsmænd.

Uskikken med overforbrug af repræsentationskonti og belønning af venner og partikammerater med poster i administrationen og bestyrelsesposter i de offentlige virksomheder har været en svøbe for Grønland. Både landsstyreformænd og en række ministre i skiftende Siumut-regeringer har i flere tilfælde været rodet ind i den slags, siden Grønland fik hjemmestyre i juni 1979 og siden selvstyre i 2009.

»Jeg ønsker fuldstændigt rene linjer. Når vi f.eks. besætter embedsmandsstillinger i selvstyrets administration, skal man først og fremmest kigge på ansøgernes kvalifikationer. Jeg er totalt ligeglad med deres partifarve. For jeg er simpelthen imod kammerateri og nepotisme. Den slags er uacceptabelt. Både Siumut og andre partier har haft de problemer, der stammer fra dengang, hvor man var i gang med at indføre hjemmestyre. Siden har det hængt ved,« siger Kim Kielsen.

Den nyvalgte formand, der i en årrække i 1990erne og 00erne arbejdede som politibetjent i byerne Paamiut og Upernavik, var nok aldrig blevet formand for partiet, hvis ikke Aleqa Hammond var røget i svinget.

Problemerne med at kende forskel på egne og skatteydernes penge kostede hende for små tre uger siden både regeringsmagten og formandsposten i partiet.

Hun styrtede hårdt ned fra ledertronen som følge af, at hun havde brugt over 100.000 kroner af selvstyrets penge til bl.a. private flybilletter, hotelophold og konfirmation til hendes familie.

Kim Kielsen, der siden november har været landsstyremedlem for miljø og natur, og som siden Hammonds afgang har været fungerende landsstyreformand, fik et chok og blev dybt skuffet, da han hørte om sagen. Han skal som leder af Siumut nu prøve at få ryddet op i det kaos, der hersker i det socialdemokratiske parti, der er splittet i flere fløje.

Kim Kielsen er siumutter af den gamle skole og har ikke ry for at være den mest visionære politiker. Men han er kendt for at være moralens vogter og en retskaffen mand. Lover han noget, så holder han fast, siger kilder i politiske kredse og erhvervslivet i Grønland. I øvrigt var Kim Kielsen en af de få, der på de interne linjer var kritisk over for den måde, Aleqa Hammond førte Siumuts politik på, også længe før sagen om hendes misbrug af selvstyrets midler kom frem.

Et stærkt socialt engagement

Den godt 1,80 meter høje, kortklippede og hærdebrede mand er vellidt blandt høj som lav overalt i Grønland. Han har dybe rødder i partiet, hvor hans far, afdøde Anders Kielsen, var med helt fra begyndelsen i 1970erne. Han er ingen stor kommunikator, så med valget af Kim Kielsen har partiet fravalgt at få endnu en karismatisk formand.

Den slags ledere og landsstyreformænd har Siumut ellers sværget til siden hjemmestyrets indførelse. Tænk bare på landsfaderen Jonathan Motzfeldt, stortaktikeren og Grønlands politiske nestor Lars Emil Johansen, bygdernes forkæmper Hans Enoksen og den flyvske drømmer Aleqa Hammond.Kim Kielsen har til gengæld ry for at være en ildsjæl med et stærkt socialt engagement, der brænder for at gøre noget for de svage i samfundet.

Han taler de almindelige menneskers sprog og er helt nede på jorden. Han kan f.eks. godt lide at sejle i sin jolle og gå på jagt. Som erhvervsmanden Michael Binzer siger:

»Kim er en rigtig grønlandsk mand, der lige så godt kunne være fanger eller fisker. I modsætning til andre politikere har han ikke fået fine fornemmelser af at være toppolitiker. Han går ofte rundt i jagtbukser, også når han er på arbejde som minister i selvstyret. Det er noget, der appellerer til grønlandske vælgere.«

Så mange som omkring 5.000 af Grønlands godt 56.000 indbyggere går arbejdsløse, og mange familier er ludfattige. Blandt Kim Kielsens mærkesager er at få mange flere i arbejde og udviklet hovederhvervet, fiskeriet. Selv har han i mange år, før han blev politiker, været ude i det virkelige liv, og har ud over at være politibetjent også arbejdet som sømand.

Betjent Kielsen indledte sin politiske karriere, da han var i slutningen af 30erne og i 2005 kom ind i Landstinget. Han har siden været minister to gange.

Grønlænderne går til valg igen 28. november.