Sild og snaps redder julen

Der skal sild, snaps og leverpostej til, når danskerne holder julefrokost. Men faktisk er skikken ikke så gammel, som vi måske tror.

Julefrokosten som en fest på arbejdspladsen med de kendte frokostretter kendes først fra 1950erne. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Glem den hvide jul og julemandens gaver. Hvis julen skal reddes igen i år, skal der sild og snaps på bordet. I hvert fald når man spørger danskerne om de voksnes fest – julefrokosten.

I en rundspørge fra TNS Gallup på vegne af Berlingske svarer flere end seks ud af ti danskere over 18 år, at der til en rigtig julefrokost hører marinerede sild, snaps og leverpostej. Lige bag dampen fra den varme postej følger både fiskefilet, juleøl, flæskesteg, karrysild og frikadeller med halvdelen af landet som heppekor. Men også risalamande, ost, julepynt, pakkeleg og mange andre klassikere har stadig en plads ved bordet til julefrokosten.

Til gengæld er der en skarp skillelinje, når vi kommer til bagtroppen i form af fiskefrikadeller, julemand, levende musik og udklædninger, som kun ønskes af fem procent eller færre. Det er de »rigtige« fisk, der skal på bordet, og de andre ting må vente til børnenes fester. Danskerne har altså et klart billede af julefrokostens traditioner, der synes fast forankrede.

Vandt frem i 50erne

»At julefrokosten føles, som om den altid har været der, skyldes, at mange er vokset op med den. Og det gælder både den julefrokost, vi deltager i på arbejdspladsen, og den vi holder hjemme med familien. Men faktisk er julefrokosten ikke særlig gammel som fænomen,« siger overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod, som er ekspert i danske skikke og traditioner.

Hun forklarer, at julefrokosten på arbejdspladsen opstod under besættelsen i form af et glas sherry og et stykke kransekage på arbejdet. I 50erne skiftede julefrokosten langsomt karakter til den form, vi kender i dag, og i 1965 kunne man i Information læse om den »nye juletradition« i form af arbejdsfesten, hvor hierarki og status ophæves. Og med film som »Julefrokosten« fra 1976 blev tonen for alvor slået an.

»De traditioner, vi har til julefrokosten, er altså dem, som de, der var børn og unge i 50erne og frem, er vokset op med. For dem har julefrokosten altid været der. Det er det samme med adventskransen, som er stort set lige så gammel. Og på samme måde vil nye traditioner som Halloween, der kan få mange til at rynke på næsen, i fremtiden være helt normalt for de børn, der vokser op med det lige nu,« siger Else Marie Kofod.

»Nogle steder prøver man da også at eksperimentere med julefrokosten og bestiller måske thaimad. Men som regel vender vi allerede året efter tilbage til silden, snapsen, fiskefileten og alt det lune. Ellers er det jo ikke en rigtig julefrokost.«