Sikkerhedsfirma advarer: Hackere vil ramme gennem telefoner, højtalere og kaffemaskiner

Et globalt sikkerhedsfirma spår, at hackerne snart vil kaste sig over »smart devices« i private husstande.

Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans på baggrund af en pressemeddelelse fra Trend Micro.

Virksomheden har kigget i krystalkuglen og spået om, hvor vi kan vente os hackerangreb i det nye år. Og det er altså enheder med internetadgang som for eksempel overvågningskameraer, trådløse højttalere, tv'er og sågar kaffemaskinen.

»Det er katastrofalt, at der ikke eksisterer nogen standarder for sikkerheden i de millioner af smart devices, der bliver solgt hver dag. Det bliver en potentiel bombe under it-sikkerheden i 2018, fordi mange ikke tænker over risikoen, når de giver et overvågningskamera, en højtaler eller en kaffemaskine adgang til netværket,« siger Jesper Mikkelsen, Trend Micros danske it-forsvarsspecialist, i pressemeddelelsen.

Hvis først hackerne skaffer sig adgang til en smart device, kan de derfra hacke sig videre til hele huset eller virksomhedens it-system. Ved at camouflere hvor angrebet kommer fra, så det ser ud som om, at det er fra husstandens eller virksomhedens egen ip-adresse, bliver det svært at efterforske angrebet.

Hackerne kommer også til at gå efter udstyr som pulsmålere, smartwatches og livsvigtigt medicinsk udstyr som pacemakere, lyder vurderingen fra Trend Micro.