Ukraines regering kan fredag morgen rapportere om et cyberangreb, der har ramt adskillige regeringshjemmesider.

I kølvandet på især den seneste uges spændinger mellem Rusland og Vesten har sikkerhedsindustrien fulgt situationen tæt.

Og den har forudset, at dette kunne ske.

Sådan lyder det fra partner og it-sikkerhedsekspert i CSIS Security Group Peter Kruse.

»Det kommer jo i kølvandet på de spændinger, der er geopolitisk. Med den militære aggression, som Rusland udviser, var det forventeligt, at dette også ville komme ind i cyberspace.«

Russiske sympatisører

Man kan dog ikke entydigt konkludere, at Ruslands regering og præsident Putin står bag.

Bagmændene bag angrebet fredag morgen er dog nogle, der sympatiserer med Rusland, mener Peter Kruse.

»Man kan ikke konkludere entydigt på baggrund af det, der er frigivet. Der er ikke nok beviser, men mange pile peger i retningen af, at det er nogle, der sympatiserer med Rusland. Også i forbindelse med den optrappende konflikt, vi har set hen over den seneste uge.«

Fredagens cyberangreb er rettet mod adskillige regeringshjemmesider, herunder Ukraines udenrigs-, landbrugs- og uddannelsesministerier, oplyser erhvervsmediet Bloomberg.

Indholdet på hjemmesiderne skulle være blevet erstattet af meddelelser på russisk, polsk og ukrainsk.

Og ordlyden skulle ifølge Bloomberg være følgende:

»Ukrainere! Alle jeres personlige data er blevet uploadet til det offentlige netværk. (..) Alle data på din computer bliver slettet og vil ikke kunne gendannes. Alle oplysninger om dig er blevet offentlige, frygt og forvent det værste.«

Øget trusselsbillede mod Danmark

Cyberangrebet er formentlig blot første fase i en bølge af angreb rettet mod Ukraine som reaktion på spændingerne i øjeblikket, forklarer Peter Kruse.

»Vi vil se en bred vifte af forskellige typer af angreb i løbet af de kommende måneder, hvis ikke konflikten aftager, for så vil vi også se det eskalere i cyberspace. Det er det, alle os i sikkerhedsindustrien forventer,« siger Peter Kruse.

Hvor alvorligt er det angreb, vi ser her til morgen?

»Det er et angreb, som rammer bredt, og som rammer mange regeringssider. I og med at man rammer regeringens websider, så rammer man også dele af den måde, ukrainerne kommunikerer med befolkningen på. Så det er alvorligt,« vurderer Peter Kruse.

Kan vi forvente angreb rettet mod Vesten og Danmark?

»Trusselsbilledet er eskaleret i løbet af den seneste uge. Det er det, fordi de møder, der har været mellem Rusland og Vesten, ikke har været særlig frugtbare. Det betyder, at eskaleringen af konfrontation flytter ud i det digitale rum. Cyberspace er et oplagt våben for russiske patrioter, men også for den russiske regering, fordi det er så ureguleret,« forklarer Peter Kruse:

»Det betyder, at alle der er en del af den her konflikt – som i første omgang må være alle medlemmer af NATO – kan forvente, at der vil være en øget risiko for, at man vil se to segmenteringer af russiske angreb.«

Er sket før

Og det er ikke første gang, at et angreb rettet mod Ukraine er gået ud over Danmark.

For nogle år siden kostede et omfattende hackerangreb, NotPetya, A.P. Møller – Mærsk milliarder.

NotPetya gik målrettet efter virksomheder i Ukraine, og det var ikke forventet, at så mange andre ville blive ramt.

En talsmand for Ukraines udenrigsministerium har på Twitter skrevet, at de ukrainske regeringshjemmesider er nede efter det massive cyberangreb, og at myndighederne arbejder på at genoprette tjenesterne.