Sigtet spindoktor følger advokats råd

Jacob Winther, som politiet sigter for at stå bag lækagesagen, venter med at udtale sig om sagen.

Advokat, Anders Hvass, der er forsvarer for Jacob Winther, mener sagen skal droppes. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere spindoktor for daværende forsvarsminister Søren Gade (V), Jacob Winther, forholder sig tavs i forhold til lækagesigtelsen mod ham.Og det har han tænkt sig at fortsætte med. I hvert fald en tid endnu.

- Jeg har ingen kommentarer nu. Det har min advokat anbefalet mig, så længe sagen kører, og det råd har jeg naturligvis tænkt mig at følge, forklarer Jacob Winther.

Han er i politiets søgelys for at være den, der i 2007 lækkede fortrolige oplysninger til TV2 om, at danske jægersoldater skulle til Irak.


Oplysninger, der dengang blev vurderet som potentielt livsfarlige for de danske soldater, hvis de kom til offentlighedens kendskab.

Det er ikke blot straffelovens almindelige paragraf om at viderebringe fortrolige oplysninger, som Jacob Winther sigtes for at overtræde.

Under torsdagens retsmøde i Københavns Byret oplyste anklageren, at Winther skal sigtes efter paragraf 152 stk. 2, der taler om særligt skærpende omstændigheder, som kan hæve straffen fra de normale seks måneder til to års fængsel.


Ifølge Winthers advokat, Anders Hvass, er der dog kun én forklaring på dette.

- Man kan kun sigte ham efter stk. 2, for ellers er sagen forældet. Den sag bør droppes, sagde advokaten i retten.

Formelt er Jacob Winther ikke sigtet endnu. Det vil han først blive, når han næste gang skal til afhøring hos Københavns Politi. Han er dog at betragte som sigtet og er derfor udstyret med en advokat, oplyste anklageren, politiadvokat Dorit Borgaard, i retten.

/ritzau/