Sigtet afviser valgsvindel

Venstre-politiker nægter at have sat 70 krydser ud for sig selv ved kommunalvalget i Ramsø.Portræt: Hendes livs nedtur

Trods sigtelsen i Danmarkshistoriens største sag om valgsvindel fortsætter Venstres byrådsmedlem Inga Skjærris Nielsen sit politiske arbejde i byrådet i Ramsø Kommune. Det sker, selvom kommunens borgmester, Poul Lindor-Nielsen (S), kraftigt opfordrer Venstre til at tage konsekvensen af sigtelsen.

»Juridisk set mener jeg sagtens, hun kan fortsætte, fordi hun hverken er tiltalt eller dømt. Men jeg synes, Inga Skjærris skal overveje, om det ikke er en idé at søge orlov, indtil der ligger en afklaring i sagen. Men det er ikke noget, der vedkommer mig,« siger Lindor-Nielsen.

Det var under stemmeoptællingen ved kommunalvalget 20. november på Viby Kro, at en af de ti valgtilforordnede satte et ekstra kryds med blå kuglepen ud for Venstres byrådskandidat Inga Skjærris Nielsen. Det skete på 70 stemmesedler, der i forvejen var forsynet med officielle blyantskrydser ud for Venstre.

Inga Skjærris Nielsen nægter sig skyldig i valgsvindel, men valgte for nylig at fortælle Venstre i Ramsø Kommune, at hun er den sigtede i sagen. Ved tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde var hun selv til stede i salen, da Venstre frigav navnet.

»Vi mener ikke, vi kan fortie den viden over for kommunalbestyrelsen. Vi har ikke noget at skjule i den sag. Det er udelukkende af hensyn til de ni andre, der var på kroen. De har været under mistanke, derfor føler vi, at vi har et ansvar for dem,« siger formanden for Venstre i Ramsø, Peter Jespersen, som ikke vil oplyse, hvornår Inga Skjærris Nielsen stod frem over for ham.

Respekt

Peter Jespersen afviser, at det sigtede byrådsmedlem bør tage orlov, mens sagen verserer. »Hendes status er ikke ændret. Hun er medlem af gruppen, og vi respekterer hende for hendes store arbejde. Så længe man kun er sigtet, er man ikke dømt. Man skal huske på, at der er et menneske bag alt det her. Den, der sidder i orkanens øje, har det værst af alle. Inga har ikke brug for, at nogle af os skubber hende væk,« siger Peter Jespersen.

Juridisk set er der intet til hinder for, at et sigtet byrådsmedlem fortsætter sit politiske arbejde, oplyser Anne Birte Pade, som er valgkonsulent i Indenrigsministeriet og næstformand i valgbarhedsnævnet. Hun oplyser, at det seks mand store nævn først skal udtale sig om en politikers fremtid, når der er tale om en endelig straf.

»Før der kan opstå spørgsmål om, at en person er uværdig til at sidde i et byråd, skal der være en dom eller en bøde. At man er sigtet har ikke noget at gøre med valgbarhed,« siger Anne Birte Pade, som i øvrigt kalder Ramsø-sagen »usædvanlig«.

Hun har kun kendskab til ganske få sager om valgsvindel gennem årene. En af dem fandt sted under EU-folkeafstemningen 18. maj 1993, hvor en valgtilforordnet satte et kryds ud for »ja« på fire blanke stemmesedler. Det blev opdaget af andre i lokalet, og stemmeoptælleren blev omgående bortvist og fik senere en betinget dom. I Ramsø-sagen er strafferammen seks års fængsel.

Mens anklagemyndigheden nu er ved at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Venstre-politikeren, ønsker Inga Skjærris Nielsen ikke at udtale sig om sagen. Da Berlingske Tidende sidste fredag spurgte hende, om hun selv har sat de 70 krydser, lød svaret: »Jeg er gammel i gårde i det politiske system og har været med til mange valg. Hvis man går hen og laver sådan noget, er det som frivilligt at lægge hånden op på en huggeblok.«