Sigtelse: Rasende patient skød mod lægehus

Ingen blev ramt, da en 45-årig mand ifølge politiet med en luftpistol skød mod et lægehus i Kibæk.

En 45-årig mand skød mandag formiddag mod et lægehus i Kibæk tæt ved Herning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento

En 45-årig mand skød mandag formiddag mod et lægehus i Kibæk tæt ved Herning.

Det skriver Herning Folkeblad.

Ingen blev ramt af skuddet fra luftpistolen.

Manden, der er patient i lægehuset, var angiveligt utilfreds med lægebehandlingen. Forinden skyderiet ringede manden ifølge Midt- og Vestjyllands Politi til lægehuset og truede med at skyde personalet.

Han fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør, hvor man vil kræve, at manden varetægtsfængsles.