Sigtelse: Godtroende bedsteforældre gav penge til fusker

En 29-årig mand bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for bedrageri.

En 29-årig mand er mistænkt for at have udnyttet ni ældre mennesker på Sjælland. Han fremstilles tirsdag ved Retten i Næstved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Free/Kit Lindhardt, Ritzau
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 29-årig mand er mistænkt for at have udnyttet ni ældre mennesker på Sjælland.

Ifølge en sigtelse udgav han sig for at være deres barnebarn. Det har han angiveligt gjort for at frarøve dem store pengebeløb. I alt snød han sine ofre for 165.000 kroner.

Han forsøgte ifølge politiet at lokke endnu flere penge ud af godtroende bedsteforældre.

Det oplyser specialanklager Søren Jensen, der fortæller, at manden er sigtet for bedrageri.

Manden fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag ved Retten i Næstved.

»Det har angiveligt stået på siden august, og det ser ud til, at han har brugt den samme fremgangsmetode,« siger Søren Jensen.

Hvordan det helt præcist er foregået, er uklart.

Ofrene er spredt ud over Sjælland. Nogle er fra Slagelse, Skælskør, Ringsted og Solrød.

Manden blev anholdt tirsdag morgen.

Det vides ikke, hvordan den 29-årige forholder sig til sigtelsen, eller om han har lyst til at forklare sig i grundlovsforhøret, der begynder klokken 13.30.

/ritzau/