Weekendens voldelige optøjer på Nørrebro var en nødvendig kamp for at tilbageerobre bydelen.
Det mener arrangørerne i hvert fald selv.
Under overskriften »Reclaim the Streets« blev der kastet med molotovcocktails og brosten mod politiet og smadret vinduer hos ejendomsmæglere og banker. Omkring 200 deltog i den såkaldte gadefest, der i løbet af natten til søndag udviklede sig til groft hærværk og sammenstød med politiet.
»I går tog vi gaderne tilbage, og I var vilde!«, jublede arrangørerne på Facebook søndag aften i et nu slettet opslag.
Nørrebro er nemlig »vores«, lød det i sejrsrusen:
»Vi bor, lever, arbejder og går i skole på Nørrebro, og vi vil have udbyttere som banker og ejendomsmæglere ud af kvarteret. Vi vil have et Nørrebro, der ikke består dyre forældrekøbslejligheder, hipstercaféer, asociale kapitalbutikker.«
Men da politiet torsdag morgen slog til mod fire adresser i København for at finde uromagerne, var det ikke kun på adresser inden for Nørrebros postnummer, der blev banket på døren. Politiet måtte også til Valby, Nordvest og Indre By for at arrestere de mistænkte.
I alt er 28 blevet anholdt under ransagningerne, 25 af dem i det venstreradikale kollektiv Bumzen på Baldersgade på Nørrebro. 11 er senere blevet løsladt. Men de to 17-årige drenge, der allerede torsdag fremstilles i grundlovsforhør og bliver sigtet for groft hærværk og grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, er hentet i deres hjem i Indre By og Valby, oplyser Københavns Politi.
De to 17-årige er sigtet for hærværk mod et pengeinstitut på Østerbro, hvor politiet formoder at demonstranterne rykkede hen efter Nørrebro.
»Her blev smadret ruder og en pengeautomat, og banken har foreløbigt opgjort det til skader for over 170.000 kroner,« fortæller politiinspektør Poul Kjeldsen.
Det er egentlig ikke underligt, at unge, der ikke selv kommer Nørrebro, alligevel er parate til at »forsvare« bydelen og kæmpe for at få den tilbage. Det mener forfatter Peter Grønlund, der har skrevet bogen »Subkultur« og andre bøger om undergrundskulturer.
»Der er en tiltrækningskraft og historisk tilknytning til Nørrebro for det venstreorienterede miljø. Og jeg tror, at hvis man er vokset op et andet sted - i Valby, i Nordsjælland eller hvor det nu kan være - og synes, at miljøet er fedt, så er det bare Nørrebro, man identificerer sig med. Og jeg er sikker på, at folk, der bor et andet sted, synes kampen for Nørrebro er ligeså vigtig, som de unge, der bor der,« siger Peter Grønlund.
Han beskriver generelt de unge, der stod bag weekendens uroligheder, som en del af de venstreaktivistiske miljø, der sidst var rigtigt på barrikaderne i forbindelse med konflikten om Ungdomshuset på Jagtvej.
Og efter justitsminister Søren Pind (V) gjorde det klart, at man vil slå hårdt ned mod den slags, har de venstreaktivistiske unge fået en tydelig fælles fjende, de skal kæmpe imod. Derfor tror Peter Grønlund godt, at vi kan forvente flere optøjer fra den kant. Dog ikke de helt voldsomme og grove hændelser:
»Lidt firkantet sat op, så er de fleste jo nok middelklassens børn alligevel, og de skal nok overleve. Det er jo ikke ligesom i Mexico eller Østeuropa, hvor det bunder i en virkelig vrede og en virkelig følelse af, at ens rettigheder bliver krænket. Sådan er det jo trods alt ikke i Danmark,« siger Peter Grønlund.
Reclaim the Streets er et internationalt fænomen, der oprindeligt startede som en aktivistisk cyklistbevægelse, der i storbyer blokerede vejene for biltrafikken for at generobre gaderne. I dag kæmper den mere generelt mod kapitalismen.
Berlingske har forsøgt at få repræsentanter for weekendens demonstration i tale via Facebook, foreløbig uden held.