Signalfejl blokerer for al togtrafik over Øresund

Læs mere
Fold sammen

Som følge af en signalfejl kører der ingen tog over Øresund. Det oplyser DSB på sin hjemmeside torsdag kort før klokken 12.

»Lige i øjeblikket arbejder vi på at skaffe togbusser til passagererne, der skal rejse mellem Københavns Lufthavn og Hyllie,« skriver DSB.

Selskabet oplyser, at hvis man skal fra København H til Malmø C, kan man benytte togene, der kører mellem Nivå og Lufthavnen eller benytte DSBs Intercitytog mod Lufthavnen, og der skifte til togbus.

Skal man den anden vej, skal man omvendt benytte togbusserne fra Hyllie mod Københavns Lufthavn og skifte til et tog mod Nivå eller et af DSBs Intercitytog.

»Vi forventer at have 12 togbusser, der kører mellem de to stationer, klokken 12.15,« skriver DSB, der regner med at kunne køre over broen igen efter klokken 13.

BNB