»Sidste vinter var meget lang«

Hen over julen mistede Eli Jakobsen sit syn og troede, at hun aldrig mere skulle sy, læse eller lave mad. Men det blev løgn.

79-årige Eli Jakobsen fik konstateret AMD i december sidste år. Nu har hun fået behandlinger, der har bremset sygdommen, men hun har fortsat svært ved at læse avis og se TV. Og hun kommer nok ikke til at køre bil igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Steffen
»15. december var den sidste dag, jeg kørte bil.«

Det var dagen efter Eli Jakobsens 79-års fødselsdag. Hun har noget gigt i hænderne, men er ellers frisk og rask efter sin alder.

De senere år har hun haft problemer med synet, som dog blev klaret med en operation i hvert øje for grå stær. Kort tid efter en øjenkontrol i november 2009 skete der noget med hendes syn igen.

»Alt blev sløret, og jeg kunne ikke læse. Så begyndte det pludselig at gå stærkt«.
Eli Jakobsen fik en tid hos øjenlægen over en måned senere.

»Jeg havde jo lige været til kontrol, så  øjenlægen ville ikke se mig. Det var en grim jul. Jeg fik det sværere dag for dag, og jeg kunne ingenting. Ikke engang gå en tur med hunden, fordi vejret også var slemt.«

Eli Jakobsen kom med sin optikers hjælp til øjenlægen lige efter nytår og blev straks henvist til øjenafdelingen på Næstved Sygehus, der konstaterede våd AMD. I mellemtiden var hendes skarpe syn næsten væk.

»Jamen, kæreste venner, hvordan skal jeg kunne lave mad, tænkte jeg. Men så tog jeg  mig i nakken og gik i gang. Det kan ikke nytte at sætte sig hen i en krog.«
Så ovnen i Torkilstrup på Falster bliver igen fyldt med bagværk,  og sytøjet er der gang i, som der altid har været.

»Jeg havde lige købt to par bukser til min søn. De skulle lægges op, og de lå bare der. Men så satte jeg bare nogle ordentlige kridtstreger. Og jeg klarede det!« siger Eli Jakobsen, der altid har været hjemmegående for at passe sin søn, der er født svagtseende og i dag er helt blind.

»Jeg læser avisen for ham hver dag. Det kunne jeg pludselig ikke.«

Eli Jakobsens AMD er blevet behandlet med indsprøjtninger, foreløbig tre i hvert øjeæble. Det har forhindret sygdommen  i at blive værre.

Det går meget bedre med at læse nu, selvom der skal bruges lup og kraftigt læselys. Kørekortet kommer aldrig igen, men Eli Jakobsens mand har sit fulde syn og kan stadig køre bil.

»Vi er meget afhængige af min mand. Men så må vi klare os på anden vis, hvis det skulle gå så galt,« siger Eli Jakobsen, der end  ikke overvejer at flytte til en nemmere bolig inde i byen.

»At komme i nye omgivelser er ikke lige sådan, når man er blind. Vi er hjemme her i huset, og vi kender hver en krog, hver en plet. Jeg skal bæres herfra.«