Det forlød, at fyringssedlen var ved at blive trykt. Så hun trak bogen tilbage.

Her kunne Danmark ellers læse om arrogante franske ministre, om en slatten spansk ministerpræsident, tyske kansler Kohl og meget mere fra magtens korridorer.

Men Ritt Bjerregaard trak ”Kommissærens Dagbog” tilbage. Efter sigende skulle EU-kommissionsformand Jacques Santer have dinglet kommissærjobbet i en tynd tråd foran næsen på Ritt.

Dagen, d. 26. oktober 1995, efter ramte bogen alligevel Danmark i 300.000 eksemplarer, da Politiken og Tøger Seidenfaden trykte ”Kommissærens Dagbog” i et særtillæg til torsdagsudgaven af avisen.

Forlaget rasede, væbnede sig med ophavsretten, krævede millioner i erstatning og hev Seidenfaden i byretten. Her blev han idømt 20 dages betinget fængsel, men gennem et millionforlig med Ritt og forlaget slap chefredaktøren fri.

Deja vu
I dag gentager historien sig.

Politiken har trykt endnu en omstridt bog om danske elitesoldaters aktioner i Irak og Afghanistan. Forsvaret har - med henvisning til nationens forhold til fremmede magter - forsøgt at få fogeden til at holde bogen tilbage, men nu er jægeren ude sammen med onsdagsavisen.

Forlaget raser igen og rasler med erstatningskrav mod avisen på Rådhuspladsen: Et 15 års forsinket deja vu.

- Sagen her minder om Ritt Bjerregaards sag med dagbogen. I begge tilfælde er der tale om, at hensynet til ytringsfriheden kolliderer med ophavsretten, siger Morten Rosenmeier, lektor i ophavsret ved Københavns Universitet.

Han forklarer:

- Situationen er, at Tøger Seidenfaden vælger at begå en klokkeklar overtrædelse. Han trykker bogen, selvom han ikke har lov. Men udgangspunktet kan måske blødes op af ytringsfriheden, der kommer som en stor Pacman og æder ophavsretten.

Ytringsfriheden fylder mere og mere i retspraksis i dag, og det kan blive Tøger Seidenfadens redning, fortæller Morten Rosenmeier.

- Jeg vil ikke udelukke, at han kan slippe billigere i dag end sidst.