Sidste dansker skodder smøgen i 2050

Synet af en ryger bliver sjældnere for hvert år, der går. I år 2050 kan racen være helt uddød, hvis udviklingen fortsætter.

Stadig færre danskere ryger. Hvis udviklingen fortsætter er den sidste smøg skoddet omkring år 2050. Fold sammen
Læs mere
Foto: STINE LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er godt nyt for de danske lunger. Stadig flere danskere kvitter smøgerne, og dem, der endnu ikke er holdt op, ryger mindre. Det viser tal fra den helt nye database, Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedstyrelsen netop har startet.

Fortsætter udviklingen som hidtil, er den sidste smøg slukket omkring år 2050.

- Udviklingen går den rigtige vej, men det går ikke hurtigt nok. Vi skal gøre endnu mere end vi gør nu, for at hjælpe den på vej, siger Morten Grønbæk, professor og leder af Statens Institut for Folkesundhed.

Han understreger, at rygning uden sammenligning er det punkt, der har størst indflydelse på danskernes sundhed, og samtidig koster det samfundet milliarder i for eksempel tabt arbejdsindsats og kræftbehandling.

- En mandlig storryger dør ti år før en mandlig ikke-ryger, fortæller Morten Grønbæk.

Hver fjerde tænder smøger

Ser man tilbage på de seneste ti år, har afviklingen i antallet af rygere været markant. Ved årtusindskiftet røg 33 procent af de voksne danskere. I dag er tallet nede på 25 procent - eller knap 1.4 millioner personer - og kun hver femte dansker ryger hver dag. Den mest røgbegejstrede gruppe er stadig de 45-64-årige, og det gælder både for mænd og kvinder.

Ryger man 15 eller flere cigaretter om dagen, gør man sig fortjent til den efterhånden udskældte titel "storryger." Dem findes der 606.000 af i landet - svarende til 10,9 procent af befolkningen.

De seneste år har de storrygende danskere måttet gå så grueligt meget igennem med rygelov, prisstigninger og skræmmekampagner. Og nu siger et klart flertal da også, at de gerne vil kvitte den dårlige vane. 71 procent svarer i hvert fald, at de er parate til at stoppe.

Fornuftige danskere

Ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes det noget helt naturligt:

- Danskerne er fornuftige, siger Hans Storm, overlæge og chef for forebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse.

Bevægelserne på rygeområdet ser ikke ud til at have ændret sig i forhold til de seneste mange år. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der ryger dagligt. Således falder forekomsten fra 36 procent blandt personer uden erhvervsuddannelse til 10 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er forekomsten 24,6 procent.

Den største af sin art

Den Nationale Sundhedsprofil er uden sammenligning den største af sin slags, og bygger på besvarelser fra 180.000 danskere fra hele landet.

Materialet er indsamlet i 2010 i samtlige af landets 98 kommuner, og derfor giver tallene ikke blot et øjebliksbillede af danskernes sundhed og trivsel. De giver også mulighed for at sammenligne resultater på tværs af kommuner og regioner.

- Med den nye database er det blevet lettere for den enkelte kommune at se, hvordan borgerne har det – hvor meget de ryger, hvilke sygdomme de lider af osv, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), som håber at kommunerne vil bruge det nye redskab til at sammenligne sig med lignende kommuner og lære af dem, der er bedre end dem selv.

Hos Stoplinien er der gratis rådgivning på tlf. 80313131 og via www.stoplinien.dk
Og der er mere hjælp på hjemmesiden Dit Digitale Rygestopprogram: www.ddsp.dk