SFs krav til Mette Frederiksen om flere pædagoger koster flere milliarder kroner

Bliver minimumsnormeringerne ikke en del af finansloven i en kommende rød regering, vil SF ikke stemme for. Selv ikke betydeligt flere penge til ældre får Pia Olsen Dyhr (SF) til at droppe kravet.

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, taler under arbejdernes internationale kampdag markeres i Fælledparken i København, onsdag den 1. maj 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Debatten om minimumsnormeringer i daginstitutionerne har fået ny næring, efter at SF på tredjedagen af valgkampen har gjort minimumsnormeringer til et decideret krav til en ny rød regering.

Men et sådant krav kommer ikke uden en pris.

Beregninger fra tænketanken Kraka viser således, at minimumsnormeringer i landets børnehaver og vuggestuer vil koste milliarder af kroner.

Lige nu og her vil SFs minimumsnormeringer koste cirka to milliarder kroner. Men fordi der kommer flere og flere børn i daginstitutionsalderen, skal der større beløb til.

Tænketanken har lagt til grund, at der vil komme cirka 33.000 flere børn i 2025 i daginstitutionerne på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Det betyder, at de offentlige udgifter til pædagoger ifølge tænketanken vil blive 4,4 mia. kr. højere i 2025 end i dag, hvis SFs krav om minimumsnormeringer indføres. Heraf skyldes de 2,1 milliarder kroner alene flere børn.

Kommunerne har ifølge Danmarks Statistik i 2019 budgetteret med udgifter til daginstitutioner for 23,5 milliarder kroner, hvoraf 18,5 milliarder kroner går til lønninger.

Det betydelige milliardbeløb til minimumsnormeringerne vil Socialistisk Folkeparti blandt andet finde ved at indføre formueskat på formuer over fem millioner kroner, ved at sænke udgifterne til konsulenter i det offentlige og ved at indføre topskat på aktieudbytter.

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, kalder ikke de nye normeringer et »ultimativt« krav, men så godt som.

»Det er et meget firkantet krav fra SF. Vi vil gerne have det her igennem. Og hvis vi skal være dem, der lægger stemmer til en socialdemokratisk ledet regerings finanslov, jamen, så skal vi have en plan for minimumsnormeringer. Vi forventer ikke, at vi kan gøre det i ét hug. Det vil tage noget tid – både fordi det koster noget, men også fordi vi skal finde det pædagogiske personale – men vi begynder med en indfasning i den første finanslov,« siger Pia Olsen Dyhr, der forventer, at den ønskede minimumsnormering kan ske inden for den kommende valgperiode.

Hvad hvis Socialdemokratiet ikke vil være med, men i stedet foreslår et større beløb til andre grupper, som betyder noget for SF, eksempelvis ældre eller noget andet – vil I uanset hvad stå fast på minimumsnormeringer?

»Ja, det vil vi. Vi vil stå fast på minimumsnormeringer og kontanthjælpsloft. Vi vil have, at den første finanslov skal være børnenes finanslov. Finansloven skal også vise en ny retning for Danmark.«

Socialdemokraternes Magnus Heunicke har foreslået at starte med de svageste børn, hvor man siger, at minimumsnormeringer også kommer børn fra ressourcestærker familier til gode – hvorfor er det ikke en bedre idé at starte med de svageste?

»Det, jeg hører Socialdemokraterne sige, er, at de også ønsker at forbedre forholdene i vuggestuer og børnehaver og ikke kun til de svage børn. Vi kan da godt diskutere, hvor det skal starte henne, men der skal ske et løft på hele børneområdet. Ikke kun de socialt udsatte børn, som jeg jo er enig med Magnus Heunicke i, at vi skal have et særligt fokus på.«

Børnenes statsminister

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil gerne være børnenes statsminister, som hun siger. Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen er da også enig med SF i, at noget bør ske i daginstitutionerne.

Men han bryder sig ikke om ultimative krav.

»Jeg synes virkelig, at ultimative krav i dansk politik har bredt sig som en steppebrand den seneste tid. Jeg vil ikke lyde som gammel og forstokket, men det gør jo, at noget af det værdifulde i dansk politik forsvinder. For hvordan skal vi så lave de brede forlig, som befolkningen kan føle sig tryg ved,« siger Henrik Dam Kristensen og tilføjer:

»Vi er fuldstændig enige med SF i, at vi skal sørge for, at vi får bedre forhold ude i daginstitutionerne til at passe vores børn. Derfor har vi også allokeret flere penge til næromsorg. Jeg er bare betænkelig ved at indføre minimumskrav, fordi de har en tendens til at blive maksimum. Så man kan komme til at skyde sig selv i foden.«

Men tallene viser jo, at alle kommuner ligger dårligere end det normeringskrav, SF vil indføre med tre børn pr. voksen i vuggestuerne. Så det vil vel være en væsentlig forbedring i forhold til i dag?

»Jamen, det underkender jeg heller ikke, men det gælder også på andre områder, at man ikke vil gå videre, når man har minimumskrav.«

Den bekymring giver Pia Olsen Dyhr ikke meget for.

»Helt ærligt, det er noget sludder. Vi kan se det på folkeskoleområdet, hvor vi har et loft på 28 elever, men mange, mange kommuner har valgt, at der skal være færre børn. Så det kan sagtens lade sig gøre. Vi snakker ikke om et loft, vi snakker om en bund.«

Efter Henrik Dam Kristensens vurdering vil partierne kunne finde en løsning.

»Dagsordenen, som SF sætter, om flere varme hænder, er vi i Socialdemokratiet ethundrede procent enige i. Derfor har jeg også en tro på, at vi nok skal finde hinanden.«