SF vil lempe regler for danske rugemødre

Der er et uudnyttet potentiale for danske rugemødre, lyder det fra Özlem Cekic, som heller ikke selv ville være bleg for at hjælpe en barnløs veninde i nøden.

Kommercielt rugemoderskab kan under ingen omstændigheder komme på tale i Danmark, fastslår SFs Özlem Cekic, som derimod mener, at der er et uudnyttet potentiale blandt danske kvinder, som vil hjælpe barnløse alene for at gøre en god gerning. »Hvis en af mine egne allerbedste venner bad mig bære hendes barn, ville jeg gøre det,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Barnløse danskere skal have langt bedre mulighed for at bruge danske rugemødre, end de har i dag.

Sådan lyder meldingen fra SFs sundhedsordfører, Özlem Cekic, efter at Berlingske i går kunne beskrive, at mindst 222 danske børn er født af rugemødre de seneste 20 år – alene i USA.

»Rugemødre er en kæmpe industri, og det kan vi være forargede over. Men vi kan også se på, hvad vi selv kan gøre herhjemme. Og vi må se på, om ikke vi kan strikke en ordning sammen, som virker til alles bedste, og som ikke er kommerciel,« siger Özlem Cekic.

I Danmark er ikke-betalt rugemoderskab teknisk set tilladt, men man må hverken annoncere efter en surrogatmoder eller kompensere den fødende kvinde økonomisk eller på anden vis. Ifølge kritikere er det derfor reelt set ikke en mulighed for mange barnløse danskere.

Özlem Cekic peger på muligheden for at lave en match-ordning for barnløse og potentielle rugemødre inden for det etablerede sundhedsvæsen, men hun har ikke en færdig model klar.

»Det praktiske kan vi kigge på i fællesskab. Men udgangspunktet er, at vi må stå ved vores politiske ansvar. Vi må som politikere anerkende, at det her foregår i stor stil, og mere end vi har regnet med. Men vi er nødt til at forsøge at løse vores problemer selv og ikke bare sende dem til udlandet. Ligesom organdonation er blevet det, så er rugemødre i dag en global industri,« siger Özlem Cekic.

Hun understreger, at kommercielt rugemoderskab under ingen omstændigheder kan komme på tale i Danmark. Men hun mener derimod, at der er et uudnyttet potentiale blandt danske kvinder, som vil hjælpe barnløse alene for at gøre en god gerning for deres medborgere.

»Hvis en af mine egne allerbedste venner bad mig bære hendes barn, ville jeg gøre det,« siger Özlem Cekic.

Fødsler på samlebånd

Berlingske beskrev i går, hvordan mindst 222 danske børn de seneste 20 år er kommet til verden ved hjælp af amerikanske rugemødre. Tallet stammer fra en rundspørge foretaget af Magasinet Zetland, som har spurgt 12 tilfældigt udvalgte surrogatklinikker ud af hundredvis alene i USA om antallet af danske kunder. Tallet står i kontrast til den officielle vurdering fra Ankestyrelsen på, at der er mellem to og fire sager om året.

Ifølge kilder med kendskab til området, indikerer det, at et betydeligt mørketal på området er flere gange større, fordi rundspørgen ikke siger noget om antallet af danske kunder i eksempelvis Indien, Thailand, Ukraine og Georgien.

Ligesom i USA er disse lande populære destinationer for barnløse, som opsøger klinikker, hvor kommercielt rugemoderskab er sat i system og tilladt i lovgivningen.

Forslaget fra SF om at lempe muligheden for danske rugemoderskaber, måske endda inden for sundhedsvæsenet, giver genklang hos Enhedlistens sundhedsordfører, Stine Brix.

»Jeg har principielt ikke et problem med det, hvis folk frivilligt vil være rugemødre. Men det er uhyre vigtigt at sikre, der ikke foregår en kommercialisering, for det er altid en risiko. Men jeg er ikke afvisende over for det,« siger hun og understreger, at den enkelte også har et ansvar:

»Det er en svær situation, hvis man brændende ønsker sig et barn og ikke har muligheden, det forstår jeg godt. Men vi bør også rejse en debat om, hvorvidt man synes, det er rimeligt at betale sig fra, at man ikke kan få børn, fordi der er fattige mennesker i verden, der har svært ved at sige nej,« siger Stine Brix. Hun bakkes op af socialminister Manu Sareen, som skriver i en e-mail, at »det er meget vigtigt, at vi ikke udnytter kvinder, der lever under så dårlige kår, at de føler sig tvunget til at blive rugemødre«.

»Men på den anden side er jeg også klar over, at området hele tiden udvikler sig og i dag ser anderledes ud, end da lovgivningen blev lavet,« skriver ministeren.