SF ønsker særlig exitplan for medlemmer af indvandrerbander

De nuværende metoder til at få kriminelle unge til at forlade banderne er i for høj grad tilrettelagt efter rockermiljøet. SF efterlyser derfor en særlig strategi for medlemmer af indvandrerbander.

København har lagt gader til skuddrab og flere skudepisoder i de seneste år, hvoraf størstedelen menes at have tilknytning til en konflikt mellem rockergrupper og indvandrerbander. SF ønsker nu en mere klar exit-strategi for medlemmer af indvandrerbander. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Alt for få bandemedlemmer vælger frivilligt at forlade de kriminelle miljøer, og det skyldes til dels, at den nuværende exitstrategi i for høj grad er målrettet hårdkogte rockere frem for bandemedlemmer med indvandrerbaggrund.­

Det mener SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, som nu spiller ud med SFs eget forslag om en særlig exitstrategi for bandemedlemmer med netop indvandrerbaggrund.­

»Vi har overset, at den nuværende strategi ikke er så anvendelig, når det handler om de etniske unge. For at få dem til at forlade banderne skal der noget andet og mere til. Vi må nuancere vores opfattelse af, hvad exitprogrammerne skal handle om,« siger hun.

Unge kriminelle, som måske har løsere tilknytning end den hårde kerne, skal have hjælp i deres det nære miljø, de er afhængige af, mener Karina Lorentzen Dehnhardt. Mere konkret foreslår hun i en kronik i dagens Berlingske en strategi med tre punker:­

Forældrene til bandemedlemmer skal have mere støtte og vejledning til, kommunerne skal etablere forskellige typer socialøkonomiske virksomheder, hvor de ungen kan få et midlertidigt job, og indvandrere, som vil ud af bandemiljøet, skal tilbydes såkaldte forforløb, som giver dem en bred vifte af kompetencer, der forbereder til på uddannelse eller job. Kronikken er skrevet sammen med Poul Kellberg, head coach på Greve-projeket Comeback, som er et tilbud til nydanske unge med rødder i bandemiljøet.

»Vi er nødt til at starte helt fra bunden,« forklarer Karina Lorentzen Dehnhardt. Men hvordan adskiller det her sig fra indsatsen mod rockere?

»De exitstrategier, vi ellers har sat i søen, har været meget målrettet de personer, der har været i fare, når de forlod miljøet. Ofte skal de flyttes væk af sikkerhedshensyn. Men unge bandemedlemmer har brug for deres lokalområde og vil måske opleve, at det er deres bedste kammerater, der er suget med ind i banderne. For dem er det ikke en løsning at blive flyttet til en anden kommune.«­ Hvorfor skulle disse initiativer virke?

»Jeg kan heller ikke garantere, at de virker. Men jeg kan sige, at de er et skridt på vejen. Udfordringen er, at de her unge mennesker aldrig kommer ind på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet med det udgangspunkt, de har nu. Det må vi tage alvorligt,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

20 kriminelle har forladt miljøet

Siden den borgerlige regering for mere end to år siden lancerede deres exitstrategi har kun omkring 20 personer fra rocker- og bandemiljøet gennemført det særlige udslusningsprogram, viser de seneste tal fra Rigspolitiet. Til sammenligning er der i øjeblikket registeret omkring 1.600 personer på listen over rocker- og bandemedlemmer.

Ifølge politiinspektør Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), er den nuværende exitstrategi ganske rigtigt mestendels målrettet det hårdkogte rocker og bandemiljø. Det er blandt andet også derfor, at der er så relativt få personer, der har gennemført exitprogrammet, forklarer han. Det er nemlig kun et fåtal af rocker- og bandemedlemmerne, som overhovedet har lyst til at vinke farvel til miljøet – en beslutning der kan indebære store omvæltninger såsom ny omgangskreds og bopæl, eller at man dropper et misbrug og får betalt sin gæld.

»Det er svært at få de mest hårdkogte ud. Vi skal selvfølgelig stadig have et tilbud til netop dem, men det er fornuftigt, at arbejde mere bredt med exitstrategier, så de også virker præventivt mod for eksempel yngre bandemedlemmer,« siger Michael Ask og tilføjer, at den slags metoder allerede bruges i kommuner som København, Gladsaxe og Aarhus.

K og DF: Udbyg exitprogrammer

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, ser positivt på at udvikle exitprogrammerne, og SFs forslag »lyder ganske fornuftigt,« mener han.

»Kommuner og politi kan allerede gøre en hel del af det, SF foreslår, hvis de vil, men der ligger en opgave hos især justits- og socialministeren i at holde bandestrategien levende og hele tiden sørge for at gøre kommunerne opmærksomme på initiativer, der virker i andre kommuner,« siger han.

Også Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at exitprogrammerne bør udbygges, men han advarer imod, at skelne mellem »danskere« og »indvandrere« – målgruppen er først og fremmest »kriminelle«.­

»Man skal ikke belønnes med en plads i en socialøkonomisk virksomhed, fordi man har været med i en bande. Der er mange andre unge, som også har brug for et job eller at samfundet er optaget af deres interesser,« siger han.

I stedet efterlyser han, strengere straffe og muligheden for at pålægge forældre til bandemedlemmer en række krav om for eksempel at holde deres børn inden døre om aftenen. Sker det ikke, skal familien kunne trækkes i sociale ydelser, mener han.

Det var i går ikke muligt at tale med justitsminister Morgen Bødskov (S), som holder ferie. Tidligere har han dog sagt, at der er behov for at »finpudse« den nuværende exitstrategi.