SF kunne have undgået krisen

Ole Sohn tager bladet fra munden: SF var ikke klar til at være regeringsparti, og vælgerkrisen kunne have været undgået, hvis de havde kommunikeret anderledes i valgkampen.

Da SF trak sig ud af regeringen, fandt Ole Sohn tiden inde til at bryde med sit parti efter 22 års medlemskab. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi gjorde det,« sagde Helle Thorning-Schmidt på valgnatten i september 2011. Og det gjorde de. S, SF og R havde vundet regeringsmagten. Det var første gang, SF skulle prøve kræfter med ministerposter. Da den nye regering blev dannet blev Ole Sohn erhvervs­minister. Efter 22 år som SFer, valgte Ole Sohn i februar – efter SF havde brudt med regeringen – at skifte parti fra SF til Socialdemokraterne.

Nu tager han bladet fra munden. I et portræt i Radio24syv forklarer han blandt andet, af SF ikke var klar til at være i regering.

»Det var helt tydeligt, at flere og flere i SFs folketings­gruppe havde et ubehag ved det ansvar, det er at sidde i en regering. De drømte sig tilbage til en position, hvor man kunne stå ude på sidelinjen med de rigtige holdninger. Det er en proces, som forstærker sig selv. Goldman Sachs var vel egentlig bare den konkrete anledning til, at det var i januar, det skete. Det kunne lige så godt være sket i november sidste år eller nu i forhold til produktivitetskommissionen. Der ville komme den ene anledning efter den anden, hvor man skal indgå i et kompromis, og det er klart, at et parti, som SF, der gik ind i regeringen med ni procent af vælgerne bag sig, ikke kan forvente at få hele sin politik igennem. Og det gjorde mere og mere ondt på SF,« siger Ole Sohn (S) til Radio24syv.

Og ifølge politisk kommentator Lars Hovbakke Sørensen er der med al sandsynlighed noget om snakken. For selv om SF har siddet i Folketinget i over 50 år, har de aldrig haft regeringsmagt.

»Der er ingen tvivl om, at mange SFere ikke brød sig om at være med i regeringen, fordi man ikke havde mulighed for at føre 100 procent SF-politik. SF har været vant til, at de kunne komme med deres meget idealistiske forslag om, hvordan de ideelt set synes, samfundet skal se ud. Men de har aldrig haft regeringsansvar, og det er nok kommet som et chok i SF, at man er blevet nødt til at gå på kompromis med sin politik for at få en lille del igennem,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Men det er ikke kun SFernes ubehag ved at sidde ved magten, der skabte krisen i SF. I portrættet i Radio24syv fortæller Ole Sohn også, at anderledes kommunikation under og umiddelbart efter valgkampen kunne have reddet regeringen og SF fra den store nedtur. En stor del af de problemer, som både Socialdemokraterne og SF har i forhold til vælgerne, skyldes, at man udlagde regeringsdannelsen på en måde, så det lød som løfter og ikke ønsker.

»Vi burde efter valget – S og SF – på valgnatten have sagt, at der ikke var flertal for vores model for økonomisk politik. Til gengæld var der flertal for en ny regering, som skulle sætte sig sammen i en kreds af partier og danne et regeringsgrundlag. Hvis vi havde gjort det, ville vi også have overvundet halvandet til to års løftebrudsdiskussioner. I bagklogskabens ulidelige klare skær burde S og SF mere klart have redegjort for, at der ikke var flertal for de økonomiske modeller, vi havde fremlagt,« siger Ole Sohn til Radio24syv.

Også dette er Lars Hovbakke Sørensen meget enig i.

»Man burde have forberedt vælgerne bedre på, at man ikke kunne regne med at få en traditionel rød politik. Man havde ikke flertal for at gennemføre den, og de økonomiske konjunkturer var måske heller ikke til at gennemføre den på det tidspunkt. Man kunne have forberedt vælgerne i løbet af valg­kampen. Det er det, der har skabt et tillidsbrud. Problemet var, at der ikke var overensstemmelse med, hvad vælgerne forventede, og hvad man udførte i praksis,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der understreger, at vælgerflugten ikke umiddelbart skyldes regeringens politik, men at der var lagt op til, at der skulle ske nogle andre ting efter valget, end der gjorde.

»Anderledes formuleringer under valgkampen kunne helt sikkert have reddet regeringen fra den situation, den står i nu. Det er helt afgørende for, at den står i den krise nu. Det er ikke den politik, de har ført. Men de lagde op til, at de ville føre en anden politik, når de kom til magten. Man fastholdte den retorik under hele valgkampen og de sidste par år inden valgkampen,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han forklarer desuden, at de interne konflikter i SF også kunne have været undgået, hvis man lige­ledes havde forberedt baglandet på, at man er nødt til at gå på kompromis med sine idealer i en eventuel regering, hvis man skal have gennemført en brøkdel af sin politik.

Lars Hovbakke Sørensen sammenligner regeringens valgkamp med Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik.

»Anders Fogh Rasmussen var sådan set ret heldig, da han indførte kontraktpolitik. Han sagde, at han ville gennemføre de ting, han lovede. Han var heldig, at VKO fik flertal alene uden om de borgerlige midter­partier. Hvis han havde været afhængig af Kristendemokraterne og Centrum-Demokraterne, kunne han ikke gennemføre sin udlændinge- og retspolitik. Kontraktpolitik kan være farligt, hvis man ikke har flertal på forhånd,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra nuværende partiformand i SF, Pia Olsen Dyhr. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra tidligere SFere, der har skiftet parti i valgperioden.

Ole Sohns Verden bliver sendt 2. påskedag kl. 13.05.