Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Julen er ikke kun tid til familiehygge og julefrokoster. Det er også ved denne tid, at efterspørgslen på sexkøb stiger, lyder det ifølge Jyllands-Posten fra både bordeller, sociale organisationer og Københavns Politi.
Ifølge vicepolitiinspektør Tom Struve fra afdelingen for udlændingekontrol hos Københavns Politi er det især øget aktivitet, når det kommer til gadeprostitution.
Organisationen Reden i København oplever også en markant stigning i aktiviteten i prostitutionsmiljøet forbindelse med julemåneden.
»Mange af de udenlandske kvinder har et temmelig konstant behov for penge, fordi de sender penge hjem til deres familier eller skal give en del af lønnen til deres bagmænd og -kvinder,« siger Malene Muushold, der er faglig leder i Reden International, der arbejder med udenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro.
»Men det er vores fornemmelse - i år som tidligere år - at kvinderne prøver at skrabe ekstra penge sammen i november og december, så de kan holde jul i Spanien eller Italien, hvor mange af kvinderne har opholdstilladelse og base, når de ikke arbejder i Danmark,« forklarer til Jyllands-Posten.