»Sex handler mest om at få børn, men det er også noget med, at man bliver liderlig – eller hov, er det et grimt ord?«

For 20 år siden delte man eleverne ind i fire grupper, der tegnede plancher over kønssygdomme. I dag handler seksualundervisning lige så meget om tanker og følelser. Det er ofte langt sværere at tale om – også for de voksne.

»Sex«.

Man skal langt ned i informationsmaterialet, før ordet optræder første gang.

I denne uge lancerer Sex og Samfund dette års »Uge Sex«-kampagne, og på skoler landet over står der krop, sundhed og venskab på skemaet. Ordet sex, derimod, er havnet noget længere nede i teksten.

I dag er seksualundervisning obligatorisk fra 0. klasse i folkeskolen. Til gengæld handler undervisningen ofte langt mere om venskaber, følelser og kærester end om kondomer og gonorré, som det var tilfældet for 20 år siden. Og det er et fremskridt, mener Anna Louise Stevnshøj, der er forfatter til en række bøger og rapporter om børn og seksualitet.

Undersøgelser viser nemlig, at børn er trætte af at høre om kønssygdomme og alt det farlige ved at have sex. Til gengæld har de et stort behov for at snakke om, hvorfor det gør ondt at være forelsket, og om at være bange for ikke at se ud som alle andre.

»Men det er ofte sværere at tale om følelser – også for de voksne. Det er nemmere at dele klassen ind i fire grupper. Lade en arbejde med syfilis, en med AIDS, en med gonorré og en med herpes og så lave nogle plancher. Sådan foregår det også stadig nogle steder. Men mit indtryk er, at skolerne er blevet meget bedre,« siger hun.

Seksualundervisning er et såkaldt »timeløst fag« i folkeskolen. Det betyder, at både omfanget og kvaliteten af den pædagogiske indsats svinger. De senere år er der dog langsomt ved at udvikle sig en didaktik på området.Og det er i den grad nødvendigt. I dag har de fleste børn og unge nemlig adgang til informationer om kroppen og sex alle mulige andre steder – ikke mindst på internettet. Det gør det ekstra vigtigt, at skolen og forældrene hjælper med at sortere i indtrykkene. Også selv om det er grænseoverskridende for de voksne.

»Når vi skal tale med børn om sex, forestiller vi os, at de har den samme bevidsthed som os selv, og så bliver vi blufærdige. Men hvis du forklarer samleje for en syv-årig, vil han bare tænke »adr« eller synes, det lyder underligt. De forbinder det slet ikke med seksualitet,« siger Anna Louise Stevnshøj.

Tilbage i 1970erne var seksualundervisningen præget af de voksnes iver efter at frisætte egen seksualitet. Alle skulle lære at snakke åbent om det hele. Derfor overskred lærerne tit elevernes grænser.

I 80erne og 90’rne dominerede AIDS-epidemien, og det altoverskyggende budskab blev, at man skulle bruge kondom – ellers kunne man blive smittet!

I 90erne og 00erne lærte en række spektakulære pædofilisager eleverne, at de skulle passe på skumle mænd på internettet ellers kunne man lide overgreb.

»Det sunde og det sjove har haft svære kår de senere år,« siger Anna Louise Stevnshøj.

I dag handler seksualundervisningen derfor først og fremmest om at sætte fokus på tryghed og på seksualitet som noget normalt. Det kræver, at man snakker om alt muligt andet end lige sex. I hvert fald til at begynde med.

»Derfor er det rigtig godt, man starter allerede i de mindre klasser, hvor børnene er mere umiddelbare, så de lærer at blive trygge ved at tale om relationer. For det er alt for sent at arbejde med børnenes grænser, når de først er gået i puberteten,« siger hun.

»Jeg har set mine forældre kysse og gøre det, hvor de stikker tungen ud«

Carl Ljungdahl Højgaard, Freja Lie Møgelgaard og Ida Baunsgaard, alle ni år, 3. klasse

Carl Ljungdahl Højgaard, Freja Lie Møgelgaard og Ida Baunsgaard alle 9 år og går i 3. klasse. Foto: Bax Lindhardt. Fold sammen
Læs mere

Ida: For nogle år siden havde vi noget om, hvordan kroppen ser ud, og hvordan man får børn og sådan. Men jeg vidste det godt i forvejen.

Carl: Jeg vidste det også. Men jeg ved ikke, hvor jeg vidste det fra. Det ved man bare.

Ida: Når man er kærester, går man på date. Eller går ud og drikker kaffe.

Carl: Kysser nok også. Man har det hyggeligt sammen og kan godt lide hinanden.

Freja: Og elsker.

Carl: Jeg har prøvet at have en kæreste. Det var i børnehaven, så vi legede mest bare. Men jeg har prøvet at kunne lide en. Det føles dejligt. Hun var smuk.

Freja: Jeg har set mine forældre kysse og gøre det, hvor de stikker tungen ud. Det er lidt mærkeligt.

Carl: Jeg lægger ikke så meget mærke til, når mine forældre kysser, for de gør det ret tit. Men jeg synes ikke, det er ulækkert.

Freja: Som voksen er der stor forskel på drenge og piger, men som barn tænker man ikke så meget over det.

Carl: Da vi gik i 0., tænkte man slet ikke over det. Men nu er der lidt mere forskel, synes jeg.

Ida: Man tænker nok lidt mere samme tanker som dem, man er samme køn med. Piger tænker mere på kærlighedsfilm, og drenge vil mere bare have det sjovt.

Carl: Drengene ved ikke rigtig, hvad de skal lave, hvis ikke de spiller fodbold. Pigerne finder bare på en eller anden leg.

Ida: Det ville være mærkeligt, hvis der var nogen, der gik rundt og kyssede på skolen. Men man kan godt give kram.

Freja: Men kun til pigerne!

»Pubertet er der, hvor pigerne får buler«

Rosa Krogh Løvshal og Laurits Harpøth Skjoldborg, begge 11 år, 5. klasse.

Rosa Krogh Løvschal 11 år og Laurits Harpøth Skjoldborg 11 år, der begge går i 5. klasse. Foto: Bax Lindhardt. Fold sammen
Læs mere

Rosa: Sidste år havde vi en barselsvikar, som tegnede en dame på tavlen, der lå ned, så man kunne se hendes tissekone. Så forklarede hun, hvordan den fungerede. Dér var det godt nok lidt svært at holde masken.

Laurits: Drengene kan godt lide at stille nogle lidt perverse spørgsmål. Der var en, der spurgte, om læreren havde prøvet at have sex, og hvorfor man laver de der bevægelser. Så grinede alle.

Rosa: Sex handler mest om at få børn, men det er også noget med, at man bliver liderlig – eller hov, er det et grimt ord? Altså det er noget med, at de voksne kan få lyst til det, og så føles det dejligt.

Laurits: Jeg har en kæreste. Hun spurgte mig i gården i sommer, da jeg lige var fyldt 11. Men det er ikke sådan noget med, at vi går rundt og kysser eller holder i hånd. Vi er bare sammen.

Rosa: Der var en periode, hvor alle gerne vil have en kæreste, så gik det over. Men det er kommet lidt igen nu.

Laurits: Vi troede, seksualundervisning var sådan noget med sex i sengen. Men det handler meget mere om trivsel og om, hvordan kroppen fungerer, end om sex-ting.

Rosa: Og om puberteten. Der, hvor pigerne får buler og menstruation, og drengenes stemmer går i overgang.

Laurits: Og man får bumser!

Rosa: Man hører også om de ting andre steder end i skolen. Hvis man ser en film, der er egnet til nogen, som er lidt ældre, er der for eksempel nogle gange nogen, der har sex.

Laurits: Og fra venner. En fra min klasse går til svømning med nogen, der er to år ældre. Og de havde fået kondomer på rådhuset, og så havde min ven fået et, og så prøvede vi alle sammen at stikke hele armen ind i det.

Rosa: Der er ikke noget særligt, jeg glæder mig til at lære i den her uge. Det er ligesom en julegave, man ikke ved, man ønsker sig. Sidste år vidste jeg ikke, at tissekonen havde tre huller, så jeg vidste ikke, at man kunne lære det. Ligesom da jeg var lille, fik jeg et Jordbærmariespil, som jeg blev rigtig glad for, men jeg ønskede mig det slet ikke. Sådan er det også med skolen.

»Det mest pinlige er at tale om sig selv«

Clara Maltheson Crone og Bjarke Unnerup, 13 år, 7. klasse

Clara Maltheson Crone, 13 år og Bjarke Unnerup, 13 år - begge 7 klasse. Foto: Bax Lindhardt. Fold sammen
Læs mere

Clara: Sidste år skulle vi lege en leg, hvor vi skrev et ord – for eksempel tissemand – og så skulle vi komme med alle mulige andre ord for det. Det er ikke, fordi lærerne er bange for at snakke om sex. Det vil de meget gerne. Og det er bedre, end hvis forældre skal snakke om det.

Bjarke: Det mest pinlige er, hvis man skal tale om sig selv og sin egen krop. Det bliver ret akavet. Jeg synes, det er sværere at snakke om følelser end om kropsdele og kønssygdomme, for følelser er meget mere personligt.

Clara: Man kan nok godt komme uden om at skulle have sex. Men det er nok de fleste mennesker, som ender med at få børn og sådan.

Bjarke: Det er ikke noget, jeg tænker over foreløbigt. Men når man bliver ældre, så skal man jo til det på et tidspunkt. Jeg tror nu ikke, man skal satse på, at første gang skal være meget romantisk. Det bliver nok rimelig akavet. Eller det kommer måske an på, om det er begges første gang eller kun den ene.

Clara: Jeg synes, første gang skal være med en, man rigtig godt kan lide. Det er mindre akavet, hvis man kender personen rigtig godt.

Bjarke: Sidst vi havde seksualundervisning, snakkede vi ikke så meget om sex. Det var mere kropsdele, og hvordan de fungerer.

Clara: Når man kommer i puberteten, udvikler man sig udvendig og indvendig, og så bliver man nok lidt hurtigere irriteret. Jeg tror, de fleste har set film, hvor nogen har sex, så det kan ikke komme som et chok for nogen, hvordan det sker.

Bjarke: Jeg tror, jeg ved næsten alt, hvad jeg skal vide. Eller, jeg ved ikke, hvor meget mere jeg kan blive fortalt om, som jeg ikke vidste i forvejen fra venner eller internettet. Måske noget om kønssygdomme.

Clara: Generelt kan man finde ret meget på nettet. På Youtube kan du både se mere seriøse videoer og mere mærkelige ting. Det behøver ikke være porno, men kan også være ungdomsfilm.