Selvejende gymnasier fører til flere fusioner

En række fusioner med andre uddannelsesinstitutioner vil følge i kølvandet på gymnasiernes nye selveje, forudser ekspert. Imens må andre gymnasier skærpe deres individuelle profiler for at overleve.

Trods fordomme og forskelle har eleverne på CPH West, der ved årsskiftet fusionerede med Ishøj Gymnasium, en forventning om, at der er både faglige og sociale fordele ved fusionen. Fælles fester, fredagscaféer og lektieværksted er nogle af mulighederne. Foto: Brian Berg<br> Fold sammen
Læs mere

Danmark har fået sit første fælles gymnasium for alle tre gymnasie-uddannelser. Det nye gigant-gymnasium, CPH West i Ishøj med 1.200 elever vil dog snart blive fulgt af andre fusioner. Flere små og geografisk udsatte almene gymnasier vil nemlig have svært ved at overleve det nye selveje og vil hurtigt kunne se fordelene ved at fusionere med handelsgymnasier og tekniske gymnasier.

Det mener Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisationsteori og forvaltning ved Syddansk Universitet.

Ifølge ham vil fusioner visse steder gavne både skoler, medarbejdere og lokalsamfund. Og hermed også inddirekte påvirke fagligheden positivt.

»Medarbejderne bliver konfronteret med andre måder at gribe tingene an på. De får mulighed for at udvikle deres faglighed ved at møde nogen, der gør tingene på en anden måde. Synergi og innovation opstår jo, når modsætninger mødes,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Desuden er det efter hans mening nødvendigt, at vi som land bevarer lokale uddannelsestilbud.

»I videnssamfundet er det helt afgørende, at man lokalt har mulighed for, at unge mennesker kan vælge mellem flere forskellige ting. I den udstrækning, vi er i stand til både at fastholde specialiseringen og nedbryde nogle af de falske modsætninger og skabe fleksibilitet, vil der være flere, der optages og gennemfører,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Skærpet profil nødvendig

De tekniske gymnasier og handelsgymnasierne har gennem flere år været vant til samarbejde, selveje og taksameterfinansiering, mens det først nu er aktuelt for det almene gymnasium.

Kurt Klaudi Klausen mener, at de fleste af landets 127 gymnasier vil være økonomisk bæredygtige, når de fra næste år skal have penge pr. elev, men de vil være nødt til at skærpe deres profil, hvis de skal overleve.

Således skiftede Vestre Borgerdyd Gymnasium i København i den forgangne uge navn til Københavns Åbne Gymnasium og relancerede sig selv med en ny og mere international og »åben« profil.

Ifølge Kurt Klaudi Klausen er fusionstankegangen en del af tidsånden inden for uddannelsessektoren generelt. For eksempel har man set tendens til øget samarbejde mellem Handelshøjskoler og Universiteter.

»Businessfolk skal populært sagt også tænke på etik, og universitetsfolk skal også tænke i effektivisering og markedsorientering. I de kommende år vil vi se, at denne moderne og strategiske tankegang begynder at finde sted allerede i de tidlige ungdomsår,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Bredere udbud af fag

Direktø[r for CPH West, Eva Hofman-Bang, ser store faglige fordele ved sammenlægningen, som først og fremmest vil give mulighed for et bredere udbud af valgfag. Hun forudser ligesom Kurt Klaudi Klausen flere gymnasiefusioner:

»For os er det en god lokal løsning, men jeg er slet ikke tilhænger af, at man for enhver pris skal fusionere,« siger Eva Hofman-Bang.

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Peter Kuhlman ser positivt på det nye selveje, men mener i modsætning til Kurt Klaudi Klausen og Eva Hofman-Bang i udgangspunktet ikke, at der vil være de store faglige fordele at hente ved fusioner.

»Det skulle ikke være nødvendigt at fusionere, for man kan sagtens lave administrative fællesskaber og samarbejder mellem de eksisterende skoler. Hvis man fusionerer, kan der måske opstå nogle begrænsede fordele på det administrative område, men på selve undervisningsdelen er der ikke meget at hente, for der er forskellige bekendtgørelser og fag på de øvrige gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne,« siger Peter Kuhlman.