»Vi er ved at kaste op over stupide prædikater, over at blive marginaliserede med lusede job, og vi er trætte af at høre om os selv fra andre.«
Denne svada kom Douglas Coupland med tilbage i 1991 i Boston Globe. På det tidspunkt havde canadieren netop udgivet sin første roman, »Generation X«, og med den var det slut med at lade andre fortælle historien om generationen, der var født efter 1960, og som Coupland selv tilhører.
Bogen blev en international bestseller, Douglas Coupland blev talsmand for en hel generation af unge i den vestlige verden, og begreber som »Generation X« og »McJob« blev ord, folk brugte i flæng. Det er mere end en et kvart århundrede siden nu, men den i dag 55-årige Douglas Coupland er blevet ved med at være en skarp iagttager af sin tid. I en stribe romaner, noveller, essays og journalistik, men også gennem andre kunstformer som design og billedkunst.
På søndag kan han opleves i Danmark, når han besøger Heartland Festival på Egeskov Slot, som begynder fredag. Her skal han tale med sin ven gennem 25 år – Michael Stipe, kendt fra bandet R.E.M. Og også her handler det om vores tid – eller rettere om betydningen af egoet i dag. I en kultur præget af digitale medier med alt, hvad det indebærer af strømme af statusopdateringer og selfies.
Berlingske fangede den canadiske kunstner på mail inden hans rejse til Danmark, for at få hans syn på nogle markante tendenser i vores tid. Vi lægger hårdt ud med selfien, det så populære selvportræt, som alt fra teenagepiger til statsministre gør det i dag.
Udgør selfie-kulturen en trussel mod vores civilisation?
»Nej. Mennesker vil altid finde nye måder at være forfængelige på.«
Hvordan skal det forstås?
»Jeg mener … selfies som verdens undergang? Come on! Jeg tror, at folk forfalder til selfies, fordi de er så udbredte, og fordi det blev så stort så hurtigt. De er en smutvej i den almindelige digitale kultur. I et bredere perspektiv kan man helt sikkert sige, at menneskers hjerner på globalt plan er blevet forandrede på en måde, der gør dem langt mere ens end tidligere – og sprogene og de platforme, vi bruger i den digitale kultur, øger den ensartede tænkning. Der er en fare for, at det kan føre til massiv kedsommelighed, fordi alternative måder at se tingene på forsvinder.«
I dag har mange en smartphone som en naturlig forlængelse af armen, og vi har fået en amerikansk præsident, der har Twitter som sit foretrukne redskab. Hvad gør den slags ved vores kultur – og ved måden vi ser på egoet på?
»Jeg tror, at vores ønske om det, man kunne kalde retten til at blive glemt, er i konflikt med vores ønske om at blive husket for evigt. Det gør os skizofrene. Og det individ, der blev skabt af Oplysningstiden, er blevet ændret med det faktum, at vi alle blot er endnu en person sammen med 7,5 milliarder andre.«
Hvad skete der med det individ, som Oplysningstiden skabte?
»Oplysningstiden skabte en idé om det ædle menneske med en unik fortælling og en højere mening – og det individ var også en del af den globale vej til udvikling. Dit liv var på en måde en historie. Men vores liv er ikke i samme grad historier mere. Dit liv er din datastrøm.«
Hvordan forholder du dig selv til sociale medier? Du bruger Twitter en del, ikke?
»Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg er nødt til at gå derind med ugers mellemrum og poste noget for at holde min konto i live, men jeg bryder mig ikke om, at det gør mit liv til lektier.«
Hvorfor sletter du så ikke bare din profil? Er det nødvendigt som kunstner i dag at være på de sociale medier?
»Jeg er nødt til at holde min konto aktiv, ellers er der bare nogle andre, der overtager den og lader som om, de er mig, og det skaber en masse bøvl.«
For nylig skrev du på Twitter, at du var i gang med et kunstprojekt om det, du kaldte »post-Google kunst« og »post-Google samfundet«. Hvad er det for et projekt, og hvad er det for et samfund, du taler om?
»Du må vente og se! Jeg kan godt lide, at Twitter gør dig nysgerrig. Det er det gode ved sociale medier. At de giver os mulighed for at fodre vores medfødte sans for nysgerrighed. Det gør os alle klogere. Surprise!«
Så, når nogen siger, at sociale medier gør os overfladiske …?
»Hvem siger det? De fleste elsker den digitale kultur og ville aldrig ønske sig tilbage til tiden før.«
Og at det ødelægger vores evne til at koncentrere os, er det også forkert?
»Det er endnu en antagelse. Folk fokuserer på forskellige ting på forskellige måder nu. Jeg tror faktisk, at folk er klogere i dag, end de var for lad os sige 25 år siden.«