Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Klik.
Vi holder ofte kameraet rettet mod os selv, når vi tager billeder.
Et såkaldt »selfie« - et billede vi selv har taget af os selv - bliver mere og mere udbredt på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram,og det er især det helt unge publikum, der er med til at manifestere den nye trend online.
Den slags »selfies« har delt vandene hos en række samfundsforskere. Nogle har kritiseret trenden for at være narcissistisk og selvoptaget, mens andre udelukkende ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden, vi lever i i dag.
Og nu peger en professor på, at den type billeder ofte overanalyseres. For udviklingsmæssigt giver det mening for unge mennesker at tage billeder af sig selv. Det er kun et udtryk for, at de udforsker sig selv.
»De billeder, man tager af sig selv, giver unge mennesker mulighed for at udtrykke deres humør og dele vigtige erfaringer,« siger Andrea Letamendi, der er en klinisk psykolog hos University of California i Los Angeles. Det skriver Time.com.
For mens teenagere former deres identitet, så tjener »selfies« det formål, at de unge kan udtrykke, hvordan de ser ud og føler sig i bestemte situationer, i et sæt tøj, med noget make-up eller et bestemt sted. Og fordi de lever i en digital verden, så giver selvportrætterne mulighed for at være en del af den verden.
Men selv om selvportrætterne er en del af ens digitale opvækst, så betyder det ikke, at alle »selfies« er okay. Lige som der er forskel på, hvordan børn må opføre sig, så skal forældrene være med til at vise børnene og teenagerne, hvilke billeder der er acceptable, og hvilke der ikke er, mener psykologen.