Seks-stjernet popkilling udsolgt på rekordtid

Der bliver fest i Store Vega den 8. oktober. Intet mindre.

Foto: Nanna Kreutzmann / ROCKPHOTO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den svenske popkilling, Robyn, lægger nemlig vejen forbi med sine to trommessæt, sine feststemte klubrytmer og sin sørgmodige synthpop.

Billetlugen.dks 1.500 billetter til koncerten var udsolgt allerede kl. 10.02 i formiddag - efter bare to minutter i handlen.

Læs også: Hvor cool kan en hvid kvinde blive?

- Vi ser det ofte med meget populære kunstere, der er blevet booket på relativt små spillesteder, siger Jeppe Michael Jensen, direktør for billetlugen.dk

- Vi havde forventet, at det ville gå stærkt med salget, men knap to minutter var alligevel hurtigt, tilføjer han.

Sex stjerner

Efter Robyns optræden på dette års festival lagde Berlingske Tidendes rock'n'roll-redaktør sig helt ned i festivalstøvet for den svenske dronning af cool.

Seks stjerner og 15.000 koncertgængeres ubetingede kærlighed, var hvad hun tog med sig fra festivalen.

Og man kan bestemt ikke klandre den rutinerede sangerinde for at spilde tiden. Alene i år er der planlagt hele tre albums fra Robyns stilsikre hånd. Foruden Body Talk pt. 1 kommer også pt. 2 og 3 i henholdsvis september og november.

Lige nu er det superhittet Dancing On My Own, der er på erobringstogt verden over. For nylig gæstede Robyn eksempelvis David Lettermans talkshow i USA.

Men på Robyns youtube-kanal står de næste hits allerede i kø. Nu er nummeret Hang With Me tilføjet, så mon ikke vi snart kommer til at høre det i radioen.