Seks elever har følt sig krænket af efterskolelærer

Odsherred Efterskole har bortvist lærer for at have befamlet 16-årig elev. Siden er flere sager kommet frem.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Odsherred. En 16-årig elev på Odsherred Efterskole blev for godt en uge siden befamlet under blusen af en lærer. Siden har fem andre elever henvendt sig og fortalt, at de også har følt sig krænket af læreren.

Det oplyser skolens forstander, Tom Hagedorn, til Ritzau

- Der er kommet en håndfuld sager af meget forskellig karakter. Men der er et par stykker, som er en klar overskridelse af en grænse, og de ville i sig selv have ført til en bortvisning af læreren, hvis jeg havde kendt til dem, siger han.

Skolen opfordrede alle elever til at fortælle, hvis de havde haft ubehagelige oplevelser med læreren, der er blevet bortvist efter at have været ansat på skolen i mange år.

Det skete, efter at den mandlige lærer havde erkendt, at han havde befamlet den 16-årige elev under blusen og taget hende på brystet, mens hun lod som om, at hun sov.

Tom Hagedorn har mandag haft en møde med politiet. Det bliver dog ikke skolen, der anmelder sagerne. I stedet er forældrene og eleverne blevet opfordret til det, da sagerne vil blive behandlet enkeltvis.

/ritzau/